Danmarks Breve

BREV TIL: Henrik Ibsen FRA: Frederik Vilhelm Hegel (1880-02-05)

5-2 1880.

Kjære Herr Dr. Ibsen.

Det glæder mig at kunne meddele Dem, at de sidste 5 Forestillinger af »Et Dukkehjem« have bragt Dem et Honorar af 2270,12, saaledes ialt 3904,99. De næste 5 Forestillinger give Dem et Udbytte af 1/3 Del af Indtægten af de ikke abonne rede s. 344 Pladser paa Gulvet; hidtil har Stykket gaaet hvergang for udsolgt Hus.

De veed, at Fru C. Collett i flere Aar har fortalt om mig, at jeg i 1872 havde paataget mig at forlægge en anden Række af hendes »Sidste Blade«, at hun, i Tillid til at denne Sag var i Orden, rejste til Italien, samt at jeg derpaa var gaaet fra mit Ord, og ikke vilde forlægge Bogen, da hun sendte mig Manuskriptet. Denne Historie har hun nu fortalt saa ofte, at hun rimeligvis selv tror paa den, og har i Aftenposten No. 21 for iaar lavet en Artikel paa den. I Virkeligheden gik det saaledes til, at jeg strax, da Fru Collett tilbød mig den omhandlede Bog, lod mig mærke med, at den første Række havde fundet en ringe Afgang, at jeg forbeholdt mig nærmere at efterse, hvorledes Afsætningen havde været, og forlangte i ethvert Tilfælde først at se Manuskriptet, inden jeg tog nogen Bestemmelse. Dette, sagde Fru Collett, vilde blive mig leveret af Red. E. Bøgh, der dog aldrig kom; men efter et Par Maaneders Forløb fik jeg det sendt fra Dresden med et Brev, hvori Fru Collett forudsætter, at Alt var i Orden og anmoder mig om at trykke Bogen. I Mellemtiden havde jeg imidlertid hørt fra flere Sider, hvad Fru Collett forøvrigt ogsaa havde sagt mig selv, at hun ikke var tilfreds med mig som Forlægger, idet jeg efter hendes Mening averterede for lidt og ikke sørgede for at hendes Bøger laa omkring i Boghandlernes Vinduer, og jeg fattede derfor den Beslutning, ikke at udgive flere Bøger for hende. Jeg sendte som Følge heraf det omhandlede Manuskript til hendes herboende Søn, og meddelte samme Dag i Brev til Fru Collett Grunden til, at jeg ikke vilde forlægge det.

Omendskjøndt jeg af og til har hørt at Fru Collett gik og bagtalte mig, har jeg dog ikke villet foretage Noget til min Retfærdiggjørelse i denne Sag, da Forhandlingen skete mundtlig og jeg jo, ligesaalidet som hun kunde bevise Noget. Men det falder mig nu ind, at De under et Ophold her i Byen meddelte mig, at Fru Collett, paa sin Rejse fra Italien, ogsaa havde refereret Historien for Dem. De tilbageviste den ved at bringe hende i Erindring, at hun tidligere havde anmodet Dem om at sende mig nogle anbefalende Ord, for at bevæge mig til at overtage Forlaget af anden Række af »Sidste Blade«, og dette beviser jo, at der ikke har været truffen nogen Aftale imellem Fru Collett og mig. Da Sagen nu er kommen offentlig frem, er det min Agt at fralægge mig den Beskyldning, s. 345 Fru Collett retter mod mig, og jeg tillader mig at spørge, om De vilde give mig en Erklæring om det Forefaldne med Tilladelse til at benytte den.

Under ✕baand sender jeg Dem Aftenposten No. 21, som ved Lejlighed udbedes tilbage.

Med mange Hilsener til Dem og Deres fra min Søn og mig er jeg

Deres oprigtigt hengivne
Fr. Hegel.