Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Henrik Ibsen (1880-10-25)

München, den 25. Oktober 1880.

Kære herr justitsråd Hegel!

Tillad mig herved at aflægge Dem min hjerteligste tak for al udvist venlighed og forekommenhed under min hustrus og min søns ophold i København.

Som De vel har hørt lagde man på ægte norsk maner vanskeligheder ivejen for at min søn kunde fortsætte sine juridiske studier i Kristiania. Han blev for to år siden student med præceteris ved Münchens universitet, studerede derpå et år i Rom og et følgende år hersteds. Alt dette vil man ikke lade gælde deroppe; man vil at han skal studere mindst et år pånyt i Kristiania og så lade sig examinere om igen, forinden han kan få lov til at lade sig indskrive som juridisk student deroppe. På et sådant tidsspilde ønsker jeg ikke at han skal indlade sig, og han selv ønsker det heller ikke. Alle udenlandske universiteter står ham åbne, og vi vender nu tilbage til Rom, hvor han vil fuldende sine juridiske studier og derpå lade sig naturalisere. Den sorte theologiske bande, som for tiden råder i det norske kirkedepartement, skal jeg ved lejlighed sætte et passende literært mindesmærke.

Tillad mig at forespørge om det kgl. theater har til Dem gjort yderligere indbetaling af mit honorar for »Et dukkehjem«; i Marts indbetaltes honorarer for forestillingerne 2—15. Ligeledes vilde jeg gerne vide om direktør Rasmussen har indbetalt de 200 kroner, som han skulde erlægge ved sæsonens slutning. Er intet af dette tilfældet, så står vort mellemregnskab desværre således, at jeg for øjeblikket intet har at hæve hos Dem. Med overflytningen til Rom, hvorhen vi rejser i begyndelsen af November, kræver en hel del udgifter, og jeg nødsages derfor til at bede Dem forstrække mig med et beløb af 1000 kroner i tyske sedler.

s. 349 Endnu har jeg en bøn til Dem. De har formodentlig fra og til anledning til at tale med kammerherre Fallesen. Skulde De ikke ved en sådan anledning i mit navn ville henstille til ham at udbetale de resterende 500 kroner for »Samfundets støtter«? Bed ham betænke det ringe honorar, for hvilket han tilhandlede sig dette stykke. Af aviserne har jeg set at han af egen drift betalte Sarah Bernhardt et langt større spillehonorar, end stipuleret; jeg kan derfor ikke tvivle på, at han vil vise mig denne lille villighed.

Fra Deres unge nevø kan jeg hilse Dem. Han er et særdeles elskværdigt ungt menneske. Jeg tror nok at han endnu lider lidt af hjemve; men det er åbenbart at han stedse mere og mere vænner sig til de fremmede forholde, og han er øjensynlig oplivet ved udsigten til at hans ophold hersteds måske kan blive ikke ubetydelig forkortet, og ikke mindre ved udsigten til det forestående familjebesøg til foråret. I den anledning beklager jeg meget at vi da ikke længere er her; det skulde have været mig en stor glæde at kunne vise Dem alle Münchens seværdigheder.

Jeg tilbragte en meget behagelig tid i Berchtesgaden sammen med Jonas Lie og hans familje. Han arbejdede overordentlig flittigt og jeg håber det vil lykkes ham at få fortællingen færdig i betimelig tid. »Grabows kat« forekommer mig at være et ret elskværdigt stykke om det end ikke er ganske dramatisk bygget.

Mit næste brev til Dem kommer jeg antageligvis til at datere fra Rom. For denne Gang beder jeg Dem alle modtage vore varmeste hilsener og tegner mig

Deres hjertelig hengivne
Henrik Ibsen.