Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Henrik Ibsen (1883-02-21)

Rom, den 21. Februar 1883.

Kære herr justitsråd Hegel!

Jeg frygter at jeg i mit forrige brev glemte at takke Dem for de bøger, som De ved juletid var så venlig at sende mig og som har beredt os en stor fornøjelse. Tillad mig derfor herved at indhente det forsømte og samtidig at sende Dem min bedste tak for Goldschmidts nye bog, hvilken jeg har læst med megen interesse; den er fin, elegant og dyb, som alt, hvad G. skriver.

Ligeledes erkendes med tak modtagelsen af den sidste pengesending.

Telegrammet angående Kasinotheatret har jeg besvaret direkte til vedkommende. Det var ikke direktøren, der havde henvendt sig til mig men forfatteren Herman Bang, som skrev at frøken Lerche ønskede »Gengangere« til sin beneficeforestilling. Selvfølgelig kunde jeg ikke reflektere herpå så længe ikke direktøren selv var trådt i underhandling med mig, og dette er hidtil ikke sket.

»En folkefjende« er antaget til opførelse på Gøteborgs teater, hvor det vil blive givet i den nærmeste fremtid. Honoraret efter første forestilling, 500 kroner, har jeg forlangt indbetalt til Dem. Stykket er nu givet på det svenske teater i Helsingfors, hvor det honoreres som originalstykke. Også dette beløb vil blive indsendt til Dem; men hvor meget det kan udgøre ved jeg ikke.

s. 360 Men nu kommer udgiftssiden. Jeg behøver en veksel for 1600 kroner. At beløbet er så stort kommer af at Sigurd i næste måned skal rejse til Paris, hvor han omtrent i ¼ år må opholde sig for sine studiers skyld. En så stor sum har jeg nu vistnok ikke at disponere over hos Dem; men jeg håber at De, som sædvanligt, godhedsfuldt vil forstrække mig med det manglende.

Derhos vilde jeg gerne høre Deres mening om et literært projekt, nemlig om, hvorvidt det ikke skulde være tænkeligt at en ny gennemarbejdet udgave af mit ungdomsarbejde »Gildet på Solhaug« skulde kunne påregne afsætning. Dette stykke er hidtil blevet ganske mistydet af kritikerne og er vistnok kun kendt af såre få. I sin nye bog om mig har nu docent Valfried Vasenius i Helsingfors givet en rigtig og udtømmende forklaring af stykket, således, som han modtog den af mig selv i München for nogle år siden. Denne bog er ialfald i S verig og Finland mødt med megen interesse. Derfor havde jeg tænkt at stykket nu kunde udgives med en fortale ligesom »Catilina«. Bogen har vistnok ikke på mange år været i handelen, og stykket er ganske kort; det hele vil neppe udgøre 120 sider. Hvis De tror at dette foretagende er tilrådeligt, vilde jeg gerne ad antikvarisk vej erholde et expl. af stykket, hvorefter jeg kunde omskrive det. Senere kunde det da trykkes og udgives, når tiden engang fandtes belejlig. Omskrivningen af dette gamle stykke vilde ikke i nogen mærkbar grad forsinke det nye arbejde, hvormed jeg nu i tankerne beskæftiger mig. Men hvorvidt foretagendet er tilrådeligt og praktikabelt, derover kan ene De have det rette overblik, og jeg beder Dem derfor engang ved lejlighed lade mig høre Deres mening om sagen.

Foråret begynder nu at komme, markerne grønnes og mandeltræerne har snart afblomstret.

Med vore bedste hilsener til Dem selv og Deres kære familje tegnei jeg mig

Deres hjertelig hengivne
Henrik Ibsen.