Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Aleksandar Lange Kielland (1880-03-22)

Stavangerden 22 de Marts 80.

Høistærede Hr. Justitsraad!

— for Deres meget venlige Skrivelse af 11te Marts med indlagte 1000 Kr. takker jeg Dem forbindtligst. Og det ene med det andet har nu saa grundigen kureret mig for min s. 436 »Skuffelse«, at jeg herved beder Dem modtage en oprigtig Undskyldning for min lidet begrundede Misstemning. Jeg lover Dem at være fornuftigere en anden Gang og saa ville vi — med Deres gunstige Tilladelse — slaa en tyk Streg over alt det med »Skuffelsen« og ikke tale mere om den Ting.

28*

For Deres store Imødekommenhed med Hensyn til den svenske Udgave maa jeg gjentagende takke Dem. Det var Bjørnson, der skaffede mig Bonnier (det er jo et respektabelt Navn?).

... Jeg kan tænke mig, at det Tab, De lider, ved at miste ialfald en Del af det svenske Publikum, er temmelig betydeligt. Og jeg skulde ikke finde det urimeligt, om De af den Grund foretog et Afdrag i Honoraret. Naar jeg ikke fra først af nævnte noget om en svensk Udgave, var det, fordi den dristige Tanke ikke faldt mig ind. Men da Bjørnson tog sig af mig (— og han gjør nu alting fuldt ud), syntes jeg, det var herligt også at udkomme i fremmede Sprog; og for Fremtiden kunde det vel ogsaa blive mig til Nytte.

Men »horribelt«! — det holder jeg paa! Det er mit ramme Alvor, at jeg finder dem stygge de indbundne Bøger — ildrøde — græsgrønne — himmelblaa — fortvivlet violette — med tykke Guldklatter — som en Række udmaiede Bondepiger en Søndag Formiddag. En fin Bog maa være simpel og solid som en engelsk Kuffert. Vedlagt sender jeg, hvad vor Bogbinderkunst har at byde i den Retning; det grønne synes jeg er ret pent. Naar der nu trykkes paa Bindet en tynd Streg af Guld, som en Ramme omkring, og saa Forfatterens Navn mellem to fine Linier, øverst oppe; Bogens Titel midt paa f. Ex. skrevet med Rundskrift, — altsammen i Guld, men ikke tykt, og saa endelig det Gyldendalske Mærke i Guld bagpaa (en Bog skal være lige pen for og bag) — saa har De en Bog efter mit Sind! — en Bog som kan ligge med Anstand hvorsomhelst i en komfortabel Salon, som De kan tage med Dem paa Gaden eller paa en Reise; — istedetfor disse spraglede, skrigende Tingester, der ikke passe nogetsteds og som en velklædt Gentleman vil undse sig ved at bære paa Gaden. Ja — se det er nu min Mening! — De beder om at faa høre den, saa faar De ogsaa døie mine »stærke Udtryk«, men jeg haaber, at De vænner Dem lidt til mig efterhaanden; jeg ser ialfald med levende Glæde af Deres Brev, at De fremdeles er velvillig stemt mod mig.

s. 437 Hvis jeg kommer til Bjørnson, skal det være mig en Fornøielse at overbringe Deres Hilsener.

Deres ærbødige og forbundne
Alexander L. Kielland.