Danmarks Breve

BREV TIL: Aleksandar Lange Kielland FRA: Frederik Vilhelm Hegel (1800-06-21)

21. Juni 1880.

Kjære Hr. Kielland.

I Anledning af Deres ærede Skrivelse af 13. Juni, skal jeg meddele Dem de foreliggende Facta, som vise, at min Fremgangsmaade maa kunne siges at være baade berettiget og s. 439 naturlig. Her blev ved personlig Henvendelse og i Bladene klaget over, at der i Deres Fremstilling fandtes en Del for danske Læsere fremmede og uforstaaelige Ord, og da nu godt og vel Halvdelen af de Kjøbere af Deres Bog, hvem det skyldes, at andet Oplag har set Lyset, ere danske, ansaa jeg det blot for Høflighed og ikke andet end simpel Skyldighed baade fra Forfatterens og Forlæggerens Side, om man imødekom Læserne, saa at de uden Vanskelighed kunde forstaa Bogen, og kunde derfor ikke betragte det anderledes end som en Tjeneste, jeg viste Dem, naar jeg, ved Anbringelsen af fornødne Ordforklaringer, gjorde Deres Fortælling lettere tilgjængelig for danske Læsere, — og jeg er fremdeles ude af Stand til at betragte Sagen paa anden Maade. Hvorledes Deres Bog ved disse Noter kan blive »vansiret«, indser jeg i Sandhed ikke, end mindre, hvorfor De »føler Dem personlig saaret«. For det første skal jeg bemærke, at lignende Ordforklaringer ere anbragte saavel i Bjørnsons som i Jonas Lies Fortællinger, i Asbjørnsens norske Æventyr (efter en langt større Maalestok) o. m. fl., og have vist sig at være meget hensigts- s. 440 maessige; for det andet, — og herpaa lægger jeg særlig Vægt — er den hele Sag efter min Mening i Karakteren saa afgjort bagatelagtig, at den neppe vilde være Omtale værd, dersom ikke de stærke Udtryk, hvortil den har givet Anledning, gave den en Betydning, den slet ikke fortjener. Kun saa meget kan jeg sige, at selvfølgelig hverken et eventuelt tredje Oplag af »Garman & Worse« eller noget andet af Deres Skrifter, jeg i Fremtiden maatte have den Ære at forlægge, skal blive ledsaget af disse Noter, da jeg nu ved, at det er Dem imod.

Alexander L. Kiellands Hjem i Stavanger.

Havde det ikke været nødvendigt af al Magt at fremskynde Trykningen af andet Oplag af Garman & Worse, for at Bogen ikke skulde komme til at mangle i Handelen, vilde jeg selvfølgelig have konfereret med Dem, inden jeg bestemte mig til at gaa ind paa det Forslag, Deres Landsmand, Translator Larsen gjorde mig, om under Korrekturlæsningen at tilføje disse Ordforklaringer, og jeg behøver neppe at sige Dem, at det gjør mig meget ondt, at jeg saa ganske imod min Villie har voldet Dem Bekymring.

Med mange venlige Hilsener er jeg

Deres ærbødigt hengivne
Fr. Hegel.