Kielland, Aleksandar Lange BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Kielland, Aleksandar Lange (1883-12-23)

Stokke pr. Stavanger
d. 23de Decemb. 1883.

Kjære Hr. Justitsraad!

Jeg skynder mig at faa skrive nogle Linier, mens Børnene ere i Byen, forat kjøbe Julepresenter; thi sidenefter bliver her vist ikke megen Ro at faa paa en otte Dages Tid.

Mange Tak for de 1000 Kr.; jeg modtog dem samtidigt med Efterretningen om det store Falskmyntneri og blev beroliget, da alle mine Sedler vare norske. Det var dog en mærkelig Historie! — idetheletaget synes jeg, Kjøbenhavn har ventet med at blive rigtig interessant, til jeg var vel afveien. Se nu den store literære Strid, som skal til at brænde løs, — mellem os Hr. Justitsraad! jeg er glad, jeg er der, jeg er. Saadan Kjævl ynder jeg ikke paa nært Hold blandt mine Nærmeste.

Jeg tænker ogsaa paa Dem med Deltagelse, De, som allerede før havde nok at gjøre med at sondre Bukke fra Faar, forat holde Freden og Stemningen ved Deres Bord, nu er det endnu vanskeligere, og jeg tilstaar, at selv jeg, som dog kunde klare mig nogenlunde, jeg vilde nu yderst nødig være sammen med Drachmann.

Jeg ved ikke, om De er enig med mig — Hr. Justitsraad! men jeg kan ikke sige andet, end at af en Mand, som har ført saa store Ord som Drachmann, er det feigt og karakterløst at vende Ryggen til en hel Livsanskuelse med Skjældsord til alle og de laveste Insinuationer. Det har jeg ogsaa skrevet bent ud til ham; jeg er kjed af Borchsenius’s Forsoningssnak, og jeg følte Trang til engang at sige min Mening fuldtud.

Nu skal der vel strides paa ægte dansk med Skjældsord, Afsløringer, gammelt Nag og falske Venneord, — det bliver ikke til Glæde for nogen. Jeg er mismodig; mine Herrer Kollegaer ere just ikke de fineste af mine samtidige. — À propos! — jeg skulde nok gjerne seet det Nummer af Dagbladet, hvor Drachmann først gik løs paa Brandes; men lad det endelig ikke volde Bryderi, jeg ved, der er andet at varetage i Bogladen under Jul; men hvis De eller Jacob — hvis Tid jeg tillader mig at anse mindre optaget end Deres — vilde sende mig nu og da en Avis om Striden, saa var jeg meget taknemmelig — (Dagsavisen og Morgenbl. holder jeg).

Vi lever alle godt; men vi har havt den Sorg, at Huseieren paa Grund af mange sammenstødende Omstændigheder er nødt til at begjære sit Hus for sig selv ved Leieaarets Udgang.s. 455— Altsaa skal vi igjen bryde op den 1ste Juni — det er sikkert; men meget usikkert er det, hvor vi skal hen; her er saa nydeligt og alt er kommen saa smukt iorden — og saa afsted igjen! Det er meget trist, men jeg siger til Beate: vi har havt saa faa Sorger; lidt maa der til!

Vore hjerteligste Ønsker for Dem og Deres i det nye Aar, og vor alles Tak for det gamle.

Deres hengivne
Alexander L. Kielland.