Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Jonas Lie (1871-10-22)

Roma, d. 22. Okt. 1871.

Til Hr. Cancelliraad, Ridder Hegel.

Endelig er jeg da med min Familje kommet til Rom og til Ro efter hele dette Aars Uro og Reiser. For nogle faa Maa- neder siden var jeg oppe i Finmarken og nu i Rom, det er unægtelig adskillig Modsætning i mere end een Henseende; men den største Modsætning finder jeg dog i den nærværende behagelige Stilhed ved mit paabegyndte Arbeide ovenpaa al Aarets Larm.

Jeg har nu begyndt paa en Fortælling, som jeg antager vil udfordre en fire Maaneder, før Manuskriptet kan sendes — altsaa ved Udgangen af Februar omtrent. Jeg gaar altsaa Glip af dette Aars Julemarked men faar trøste mig med, at jeg har spenderet dette Aar til at saa ud, hvad jeg i de følgende Aar, om Gud vil, skal høste — det har været mit Studieaar, som da ogsaa tildels de i Rom skal blive.

s. 499 Saalænge jeg reiste rundt Norges Kyst, var Reisen billig, idet jeg paa intet norsk Dampskib har faaet Lov til at betale for mig. Senere, da jeg med Hustru og Børn reiste med Dampskib fra Drammen til Amsterdam tilbød Rederi og Captain mig fri Overreise samt Chefens Kahyt; men fra Amsterdam har det gaaet anderledes til, det har min arme Pung faaet føle.

Jeg havde en Anelse om, at det for 6 Personer vilde blive dyrt, og arrangerede mig derpaa ved at optage forud af mine Stipendier til Januar Maaned. Jeg opdager imidlertid nu, at jeg til Midten af Januar, da jeg faar tilstillet Penge, vil trænge endnu c: 100 Spd. norsk. Jeg har i den Anledning betænkt mig endel paa, hvad jeg skulde gjøre. Jeg har fra et Par norske Blade — hvoriblandt særlig Morgenbladet, særdeles fordelagtige Tilbud om at levere Digte, Skizzer, Fortællinger o. s. v. til deres Feuilletoner. Denne Udvei vil imidlertid for Øieblikket sprede mit Sind og optage min Tid fra mit egentlige Arbeide, Fortællingen, som jeg nu har under Hænder og saa nødig vil have Afbrydelse i. Min Tanke er da faldt paa Dem Hr. Hegel, hvorvidt De kunde være villig til at give mig et Forskud stort 100 Spd. norsk (200 Rdl. dansk) paa min Fortælling eller overhovedet fremtidig Leverance, til Summen er dækket — i hvad Form Hr. Cancelli- raaden selv kan ønske det sat. Min Forvisning om, at Deres Forlag er det, der giver Forfatterne den reelleste og nobleste Behandling i Længden, gjør, at det ikke et Øieblik kan falde mig ind at entrere paa Tilbud om at forlægge mine Bøger andetsteds, og at jeg haaber paa en længere Fremtidsconto hos Dem. Forsaavidt Cancelliraaden kan indgaa paa at sende de nævnte 100 Spdl. bedes de sendte straks, i modsat Fald bedes Svar velvilligt sendt pr. Omgaaende, for at jeg itide kan skaffe Pengene andetsteds fra.

Min Adresse er: »Signore Jonas Lie, Adr. il cavaliere, console Bravo. Roma«. Norske og danske Aviser har jeg ikke læst paa lange Tider og ved derfor kun lidt om Forholdene hjemme. Jeg er glad ved at komme ud af alt det politiske Kjævleri hjemme, hvori jeg saa mine nærmeste Venner indviklet, og imellem hvis personlige og smaalige Rivninger ingen Poesi i Længden kan trives. Mit Ønske og Haab er, at Bjørnson til Vinteren maatte faa Christiania Theater at styre, før faar ikke han Ro og Fred —; men, om det gaar saa, er vel tvivlsomt. Han har dog under dette iaar arbeidet »Sigurd s. 500 Jorsalfar« i Manuskript til at opføres paa Theatret, og det er ikke daarligt gjort midt under al den Strid, hvori han staar. Haabende at De og Deres lever vel er jeg

32*

Deres forbundne
Jonas Lie.