Lie, Jonas BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Lie, Jonas (1879-01-12)

Stuttgartden 12-1 79.

Kjære Hr. Kancelliraad!

Deres sidste Brev af 4de d. M. med indlagte 450 Rm. saavelsom Løfte paa lignende Beløb til 15. Februar og 15. Marts har jeg modtaget og være De hjertelig takket saavel herfor som for det hyggelige Brev, der gav mig saamegen Oversigt foruden den aldeles overraskende Nyhed om Høirevalgene.

Der er intet, jeg skimter klarere gjennem den trykkende tydske Taage, der fortiden ligger tæt baade udenpaa Ruderne og for Brystet hernede, end hvilke aandelig solbeskinnede Lande de tre nordiske Riger dog er og ikke mindst Danmark, hvis Litteratur, ikke blot den rent æsthetiske, men ogsaa og kanske mest i Retning af det alvorlige Tankearbeide, om ikke saa lang Tid tør blive Gjenstand for større Folkeslags Studium og Erkjendelse. Sagen er at det hjertelig-religiøse Liv i Danmark har fundet Veien op til Tankelivet gjennem en Række betydelige Mænd lige fra Grundtvig og Kierke gaard og til, nu sidst, Monrad og Martensen. En Mand som R. Nielsen repræsenterer sikkerlig en hel original Udvikling i det Spørgsmaal om »Tro og Viden«, der har staaet paa Dags ordenen i alle civiliserede Lande, og hans Akter ville sikker lig engang blive reviderede af Øine ogsaa udenfor Danmark. Jeg vil ikke modsige Muligheden af, at der alligevel kan foregaa en mere omfattende og dyberegaaende langsom Culturkamp her i Tydskland, hvor en forstandstør Materialisme fortiden gjennemtrænger og kjedeliggjør Alt og Alle lige til Poesien, der maa trække Skubkarren for deres sociale Satser (?), snart Socialismen, snart Keiseren og Bismarck, medens det regerende Raisonnement reiser formelige Heroser. Jeg vil kun sige, at der fortiden efter min Mening er ti Gange saa megen s. 528Aand nordpaa — at sige, hvis Aand skal sees i et af Tro og Idealitet opbaaret Tankeliv. Da løfter Frankrige fortiden sit Hoved ganske anderledes aandeligt i Veiret baade i Kunsten og Literaturen — for ikke at tale om Politiken!

Ja, undskyld mig for disse Udgydelser, kjære Kancelliraad! — jeg korresponderer sjælden og længes nordpaa og véd, at jeg ikke kommer did paa kanske nogle Aar, naar jeg har faaet klaret endel Arbejde fra mig. — Hvad jeg ogsaa gjerne her vilde bede Dem om er, om De vilde vise mig den Tjeneste at lade mig tilsendes Holger Drachmanns Smaafortællinger »Paa Sømands Tro og Love etc.«, »Nutidsbilleder« og »Jason med det gyldne Skind« samt Deodoros, »den evige Strid« (hvor jeg tænker mig mulig Rud. Schmidt som Forfatteren), — og notere mig samme i Reg ning. Jeg mangler nu saa totalt nordisk Literatur at læse høit for min Familie om Aftenerne, efterat de islandske og norske Sagaer er sluppet op.

Med Tak og tillige Gjenhilsen for Deres venlige lille Nytaarsbillet, som kom accurat 1. Januar og glædede os meget — baade fra min Hustru og mig

Deres hengivne
Jonas Lie.