Lie, Jonas BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Lie, Jonas (1886-12-14)

Parisden 14. December 1886.

Kjære Hr. Justitsraad!

»Kommandørens Døttre« fik jeg i Søndags Aftes og har kun at bringe Dem min hjertelige Tak for alt den anbelangende.s. 550Ikke én Trykfejl at opspore den ganske Bog igjennem. Vignetten er fuldkommen overensstemmende med Bogens Begyndelse. Det »rene Flag« har imidlertid altid været min Kjærlighed, jeg har havt det paa min Væg, fra jeg reiste til Italien, og skulde gjerne være med at slaa et Slag for det, om vi engang kunde opnaa at faa det. Saa det stærkt farvede fremragende lille Flag med Unionsmærket skar lidt i Øinene. Men det er jo saa fuldkommen korrekt vort Orlogsflag, saa derom er intet at sige, vi har intet andet; men for En, der har besunget Flaget saa mangen 17de Mai trængtes der dog i Publikum for at undgaa Misforstaaelse en liden letvindt Antydning, som De vil se, kjære Hr. Justitsraad, jeg fandt mig forpligtet til at give i et Par Ord til norske Dagbladet.

Jonas Lie og Familie.
Billede fra Lejligheden i Paris.

Bjørnson og Karoline kom herop igaar og var rigtig varme for Bogen, som de begge havde læst. Jeg har i vort Land set saa mange staute, prægtige Kvinder i Familierne komme s. 551paatverke med Livet og gaa ugifte, fulde af Bitterhed og Misforstaaelser, og har fundet ud, at det kom af den megen Unatur og Kunstighed i Opdragelsen, Kløften mellem begge Kjøn blir rent til et kunstigt Fantasiforhold fuld af Vranghed og Misforstaaelser. Dette er egentlig en af Bogens Opgaver at udføre i Liv. Om det nu har slaat til at faa det frem, som jeg gjerne har villet! Og saa da den anden Søster, som ikke faar nogen Ret for sin Kjærlighed!

Thomasine og Jonas Lie.
Billede fra Lejligheden i Paris.

Megen Tak for Kiellands »Tre Par« — og mange varme, kjærlige Hilsener fra min Hustru og mig og Ønsket om en rigtig glædelig Jul for Dem selv saavelsom Deres Søn og hans Familie!

Deres hjertelig hengivne
Jonas Lie.

P. S. Jeg har gaat i denne Tid og udarbejdet i Tankerne et Par Sujetter, det ene til et Skuespil, det andet en Novelle. Jeg havde tænkt at tage Skuespillet først; men det er jo saa usikkert, hvor vidt et saadant kan slaa til, og, da nu den s. 552økonomiske Side er mig af stor Vægt, vil jeg vælge at begynde paa Novellen og opsætte det andet. Jeg føler mig mest tryg paa det Vis. Det er et humoristisk Sujet og kan jo være nok saa muntert at tage fat paa ovenpaa alt det alvorlige. Tør jeg udbede mig et Expl. af min »Komm. Døttre« sendt Forfatteren Gustav af Geijerstam i Sverige.