Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Georg Brandes (1842-02-04/1927-02-19)

Kjære Hr. Justitsraad!

Jeg har endnu ikke hørt fra Dem i Anledning af de meget omtalte »Breve fra Berlin« og er pinlig berørt deraf, da Philipsen bestandig venter paa Svar. Jeg kan ikke frigjøre mig for den Antagelse, at Foretagendet paa de nævnte Vilkaar — Ph. tilbyder mig 100 Kroner Arket trods talrige Illustrationer og med 35 Linier paa Siden — ikke har noget videre Tiltrækkende for Dem, og at De kun overvejer det, fordi jeg nu engang har bragt det paa Bane. Jeg maa derfor bestandig vende tilbage til mit første Ord i Sagen: lad os lade Philipsen faae denne Bog. Det er i vor, begges Interesse.

Det er i Deres, fordi jeg foruden 5te Bind af Hovedstr., der vil kunne komme ud i Begyndelsen af November, meget gjerne vil have ud paa Deres Forlag, om muligt i Begyndelsen af næste Aar, et stort Bind Essays om nordiske Samtidige og et andet næsten lige saa stort Bind om fremmede Samtidige.

Og det er i min, fordi Tilbudet er saa langt større end jeg er vant til i Danmark.

s. 184 De antydede, at det i Kbhvn. ikke ganske ansaaes for fair play, at en Forlægger gjorde en Forf., hvis Værker hidtil vare udkomne hos en anden Forlægger, Tilbud. Jeg, som nu saa længe har været vant til fremmede Forhold (jeg har 5 Forlæggere i Tydskland) kan ikke andet end finde denne Opfattelse besynderlig og desuden i høj Grad til Disfaveur for Forfatterne. Thi hvorledes skal en Forfatter nogensinde kunne opnaae bedre Betingelser, hvis han for alle sine Værker er bundet til een Forlægger. Tænk Dem, om en Forlægger for evig Tid var bunden til een Bogtrykker!

... De veed at jeg længe har boet i Udlandet og længe skrevet Tydsk. I Sammenligning med Honorarerne ude ere de hjemme jo yderst smaa. Mit Honorar af 60 Kroner for Arket, der for 10 Aar siden var et ganske godt Honorar, er nu, da Alt er en halv Gang saa dyrt, et temmelig ringe. De husker, jeg da jeg udgav »Naturalismen i England« bad Dem forøge det til 80. De saa Dem ei i Stand dertil; jeg har ikke beklaget mig derover, da jeg i det Hele hidtil har havt saa ringe Held med mig i Danmark, og jeg har heller ikke talt en Stavelse om større Honorar end de 60 Kroner for 5te Bind. Men paa den anden Side vil det blive mig vanskeligt at leve i Danmark, naar jeg ikke mere har Tid og neppe mere Evne til at skrive Tydsk, jeg er nu Familiefader og maa see at gjøre mig min Forfattervirksomhed mere indbringende end før. Resultatet af denne lange Tale er, at jeg mener, vi skulle lade Philipsen faae Bogen om Berlin og lade ham see, om han staaer sin Regning ved den. Det er mig ubegribeligt, at De i mindste Maade kan føle Dem stødt derover, thi at det er mit oprigtigste Ønske forøvrigt at have alle mine Sager udgivne paa Deres Forlag, er jo hævet over al Tvivl. Jeg har et Par smaa Anmodninger til Dem: De glemmer ikke, hvis det lader sig gjøre, fra Molbech at faae Brøchners gamle Dagbog til mig, vel? Og dernæst. Vilde De ikke nok have den Velvillie at tilsende mig et Exemplar af min Kritiker og Portraiter, da jeg vil bruge et Par Blade af Afhandlingen om Prosper Mérimée til min Bog. Med de bedste Hilsener

Deres ganske hengivne
Georg Brandes.

In den Zelten. 16 Berlin N. W. 10 Oct. 82.