Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1882-12-10/1882-12-23)

Paris rue de Pasquier10.—23. dec. 82.

Ja, så er vi i Paris, og det første brev (et par korrespondence-kart i forretninger har jeg alt sendt) må jeg rette til dig, som ikke alene dybest fortjener at vide, om vi er ilive, men som er mig den kæreste af alle mine vænner, og det trods at vi er uens i næsten alt på jord og i himmel. Du har et eget lag til aldeles at ta mig. Jeg kænner ingen annen som dig. For pokker, de er vel til; men for mig er de ikke til. Du virker også bare, bare kærlighed, så jeg længe æfter næsten ikke tør bande; jeg er Gud hjælpe mig så from, at Karoline tror jeg er syg.

Og ved du nu, hvad jeg har besluttet? Intet mere eller mindre æn at bli her i to år. Jeg er fullstændig tryg i mig sælv, at det skal lykkes, d. v. s. at det stof, jeg nu har på vævestolen, vil ikke alene betale det, men lade os engang komme hjæm igæn i glæde. Jo længer jeg her holder på med det ene, som jeg så længe har levet i, jo større blir det, jo pikantere også; ti her i Paris er al kunst tunget ud mod det dramatiske, så at alle tanker tilspidses dramatisk. Der har du også hoved-grunnen til, at her vil jeg blive. . . . . Ikke sant, du vil hjælpe mig til at bli digter igæn? Du skal se, jeg er vokset! Nummer to af mine skuespil er noget allerhelvedes noget, som .... ja, intet »som«, du skal få se! Og så en fortælling, som jeg fortalte Jonas Lie her om dagen, og han blev rent glad i den. Med ham går jeg også og drøvtygger mine dramatiske arbejder; jeg trænger at få udvikle, storme, klage, spørge, le, og Jonas er så full af fantasi og erfaring. s. 121 Drachmann skulde også ha været her. Når vi nu får inrætte os, blir her ikke dyrere æn hjæmme; men i denne måned er det tre ganger så dyrt.

Bergliot arbejder i huset som en rigtig stue-pige; ti vor portner-kone er blet syg, og vi vil ingen ny pige ha oppe blandt os. Lille Dagny morer sig over alle grænser på gaderne. Men det ænder nok med, at jeg sætter dem begge i en pige-pensjon.

De er nu alle over mig for at bede dig, din elskelige svigerdatter, din søn, hans svigerinne, børnene og Hansine — alt innen det Hegelske hus, i det Hegelske kærlighedslys hilset, hilset, hilset! Og jeg føjer til mit innerligste tak! Ja, tak! Jeg sidder så tryg i denne min ny begynnelse og derfor skriver jeg så glad til dig. Hils vore vænner fra din

Bjørnstj. Bjørnson.