Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1883-07-02)

Paris, av. de Niel, 96,
2 juli, 83.

Kæreste gamle, nu er tredje akt i omarbejdet stand sendt til Knudsen, og nu er den stykkets bedste. Dermed er antagelig også dette stykke det fineste og dybeste, jeg har sendt dig. Det gor mig ondt, at vi kassere nogle ark; men jeg kunde ikke før finne fejlen. Havde du ikke smølet så urimelig længe med trykningen, så havde det ikke varet så længe mællem stykkets affattelse og gænlæsning, og så havde jeg vel hæller ikke havt det uhildede øje, hvormed jeg nu så og opdagede.

Altså dennegang var forhalingen bare bra! — Jeg er nu uænnelig glad over, at stykket er tykkets. —

Vil du, da han har læst den forrige korrektur, også lade Knudsen læse denne; men vil du samtidig sende mig fire aftryk af denne korrektur, hvoraf de tre skal sendes mine forskællige oversættere ....

I oktober altså trykkes første del af »Over ævne« i forskællige tidsskrifter. Men muligens må jeg få fra mig et meget karakteristisk skilsmisse-æmne, før jeg skal til med annen del. Og så har jeg en fortælling på stabelen; den er ikke stor; men folk er henrykte, når jeg fortæller den. Så har jeg et virkeligt morsomt, uskyldigt skuespil »Reaktion!« Det er påfallende, at man ikke har nyttet dette psykologisk så interessante æmne, som hele Europa står færdigt for at modta med latter. s. 122 Så har jeg et par en-akts-stykker á la >>De Nygifte«. Ja, jeg kommer ikke hjæm igæn på mange år.

Vi er alle friske som fiske og trives ganske udmærket. Jeg har ikke skrevet, — rent ud sagt, jeg vilde først være siker i min sjæl, at det gik, som jeg havde tænkt herude, og nu er jeg det. Og nu skal du sannelig få brev på brev. Men så skal du til gængæld overta min korrespondance med mine diverse oversættere og forlæggere (jeg går næmlig over til tidsskrifter!); ti denne korrespondance er gruelig tidsspillende for mig. Men nu, da forbindelserne holder på at bli faste, må det jo bli lettere, og alligevæl vilde jeg bli kvit dem. Det har knebet om at få tids-skrifterne til at ta skuespil — en fordom, som må overvinnes.

Bjørn har været her den hele vår forat lære fransk og se fransk skuespil. Nu skal mine to andre gutter hid i ferien, jeg vænter dem om nogle dager. Bergliot går på skole — men klager over de franske kammerater. Hun er kraftig som en Bjørn, så der er ikke fare for henne. Hun har tat en grundig gymnastik i de siste måneder, som ikke har gjort henne vekere. Dagny skal på skole æfter ferien. Forleden sa hun: »far, den dag du blir rig, så vil du væl dagen æfter pakke in og rejse tilbage til Aulestad?« — Jeg læste mit stykke forleden hos Jonas Lies. Der var en san begejstring. Hans egen bog er et gediegent stykke arbejde, og hans næste blir ænnu bedre. Du skal se, hvad han kommer til at nå, det er ikke lidt!

Ællers omgås jeg næsten ingen. Hvorfor skulde jeg også hæfte mig med det? — Karoline har ikke været så frisk på mange år. — Jeg er som sagt vældig frisk som en fisk.

Her vil gå med for os en 12.000 frcs. om året, ser jeg. Et stykke over Nordens scener, om og med bare nogenlunde succes, gir mere æn det. Og så har jeg Tyskland; ti nu, da jeg holder mig til kosmopolitiske æmner, skal jeg ha Tyskland med den hele tid. Jeg har lært en del siden sist. Jeg tænker, mit ny stykke også viser det. — Ihvært fall: her skal arbejdes.

Ja, jeg er ænnelig i den by og i det arbejde, som jeg synes om! Sommer-varmen generer mig ikke. Ikke det gran. Jeg lukker for persiennerne og går her halv-naken. — Når kommer så Kiellands bog? — Hils din Jakob og hans ælskelige hustru og mine vænner med Schandorph i spidsen. Det blev altså ikke noget af, at han kom ned til os, den kære?

Din innerlig hengivne
Bjørnson.

s. 123 Karoline og Bjørnstjerne Bjørnson.

s. 124