Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1883-07-13)

Paris, av. de Niel, 96,
13de juli 83.

Kære, søte gamle! Den skurk, Henrik Knudsen (vor families beste væn) har kommet hit ned istedetfor at afskrive min tredje akt! Synderen fræmstiller sig her idag med slutten af manuskriptet uafskrevet!

Ja, ligesom man må tilgi mænneskene meget, når de blir så gamle som du, således må man også tilgi dem meget, når de er så unge som Knudsen! Det er bare, når man er i min lykkelige alder, at man intet tilgives, hvilket du kan se af mine fiender! Nu må Knudsen få ture ut morgen-dagen (den fjortende juli) og så sove ut ovenpå, men så skal han pinedød skrive!– – ––

Jeg vet ikke, om jeg har sagt dig, at jeg ikke vil hjæm igæn, før jeg har betalt min gæld med mit arbejde æller ved at få mine ejendomme solgt. Jeg vil ikke hjæm igæn, før jeg ikke skyller noget mænneske en skilling.

Jeg tænker, det skal gå nok så godt. Æfter min berægning skal de stykker, jeg har på hånden, udrætte det; — jeg mener ikke »over ævne«; men det, jeg har skrevet, og de to, som følger æfter »over ævne«. — »Over ævne« er et læsestykke — intil senere hen! men som jeg får trykt i så mange tidsskrifter, at jeg skal tjene meget på det alligevel.

Nu må du være så snild at sende mig pænger. Fra nu af begynner min egenlige udlændighed og kamp. Hidintil var prøveåret. Og med det er jeg tilfreds. Jeg tør våge kampen! — Jeg vet ikke, hvorledes vi skal ordne det. Jonas Lie klager over sin lange tur til den danske konsul i den annen del af værdens-historien her. Jeg har havt min forrætning med Pereire frères (rue de Provence, 59). Fin på noget, som konvenerer os! Jeg skulde ha pænger nu. Om nogle dager, når huslejen er betalt, har jeg bare et par hundre francs igæn.

Ja, måtte det nu gå godt! Ti jeg vilde så nødig slippe mine ejendomme. Men naturligvis alt hæller æn at ha gæld!

Jonas Lie har været rigtig syg (åre-krampe), fru Lie har også været dårlig, lagt mere æn været oppe, og deres yngste barn har mæslingerne — og måske skarlagens-feber. Vær lidt forsigtig, når du får brev fra ham! — Hvor de mænnesker er ælskelige. Og hvor de holder af dig! Man skulde næsten tro, du fortjente det, således roses du, når vi sitter sammen her i det dejlige Paris.

Din innerlig heng.
Bjørnst. Bjørnson.