Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1883)

Paris, av. de Niel 96, 1883.

Du allersøteste forsyn, du må sende os pænger igæn, fordi de tre gutterne, som var kostbare at holde her, nu har fåt rejse-pænger og skal afsted, de to til Kristiania sjø-vejen, den ælste til Hamburger-stadtteater. Vi er snart rent læns.

Første del af »over ævne« er færdig. Det renskrive, når du får dette. Antagelig er det det mest storslagne, jeg har fåt lykke til at skrive, og navnlig vil det ta dig stærkt. Antagelig må der trykkes et ekstra-oplag af det æfter »Nyt norsk tidsskrift«, hvor det skal offenliggøres; ti jeg tror, det vil bli æfterspurt. — Jeg skal forhandle med tidsskriftet om saken. Mig synes det bedst, at du i så fall fik det og lod det gå ut nogle dager senere æn tidsskriftet.

Ja, så tar jeg mig nogle dagers ferie, før jeg begynner på noget nyt. Det blir ikke fortsættelsen af dette, ti jeg må la det stof ligge en stun. Men, se, jeg vet ikke riktig, hvilket af mine to andre stof det blir, som står for tur, — hvis det ikke blir noget af dem; men en fortælling.

Den ellevte september er Karolines og min 25årige bryllopsdag. Og jeg har tænkt på at gi henne en bord om den kåpe, jeg havde med fra Amerika, — at sige, hvis den ikke blir altfor svinagtig dvr. Kåpen er næmlig for kort. En kvarters bord må til. Vi køpte en i Kristiania, men den blev for tung. Den må altså være fin-fin. Her er skin-tøj så uforskammet dyrt, så jeg har tænkt på København. Tal til din søte svigerdatter om det og la henne spørge på nogle priser. Hun kænner kåben og vet vel, hvilket skin passer. Det samme må det ikke være, jeg mener det samme som i kåpen; kanske noget ænda finere.

Når du æller din sviger-datter svarer mig på dette, så skriv det på en sæddel, som ligger løs i dit brev. Ti så får Karoline brevet at læse; men ikke sæddelen. Hun læser næmlig alle mine brev.

Alt væl, rasende væl! Jeg er så glad over det ny stykke! Å, så glad har jeg ikke været på mange år. Alle mine er i den syvende himmel over det.

Din innerlig hengivne poet: Bjørnst. B.

Hils Schandorph! Kommer han ikke?