Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1883-09-13)

Paris, av. de Niel13, sept. 83.

Du skulde se det ur, de staker og det tæppe! Du skulde se stuerne vore æfter dette utstyr og hvad det har lokket med sig! Ja, du er dog det søteste gamle forsyn, som nogen poet har i hele værden!

Nej, som Karoline frydede sig, og lille Dagny, som har arvet hele hennes skønheds-sans; og som Bergliot sprang og hvinte! Jeg er så dum med det, at jeg begynner at gråte, akkurat som om jeg var en nervøs kærring æller Kong Oskar den annen. Jeg får sige, som gamle politikere, når de hyldes: »Jeg skal prøve at gøre mig fortjent til det!«

Ællers har du med dette gjort mig og os alle en stor s. 128 tjeneste, fordi vi blir vist længe her i Paris, mange år, om vi og kommer til at ta en utflugt. Og man kan ikke i længden bo på et sted nten at ha det hyggeligt omkring sig. Nu er her virkelig vakert hos os. For dette har draget annet æfter, og vi trives bedre i det, allesammen.

.... Har du fåt »over ævne«, æller skal du ikke ha den? Jeg har intet hørt; men jeg tænker, at du skal ha den, og da skal du straks gå ivej med den, dog skal du la Dr. G. Brandes ha den en dags tid til gænnemlæsning. Den er ikke så stor, som du tænkte, så du må kunne få den hurtig fra hånden. Knudsen skal læse korrektur. Jeg har håb om at få den opført i Tyskland, og herpå er jeg overmåde spænt.

Jeg er fræmdeles doven, vet ikke engang, hvad jeg hernæst tar fat i. Men jeg er så glad, så guttegla, at du må sige til Schandorph, at vil han til Paris, så må han komme nu, mens jeg er i slikt strålende humør. Og som her endnu dufter og skinner! Her er det aller dejligste høstvejr!

Hils dine kære! Tak for skinnet; det fant allerhøjeste bifald!

Du har gjort os så glade i vort hjæm ved dine dejlige gaver; jeg må gænta det og også gænta min innerligste tak, og føje alle de andres til, ja, mine venners også; for de blev virkelig glad med os!

Din taknæmmelige
Bjørnstj. Bjørnson.

Alle som kommer in her, som har været her før, — så begynner de på at love og prise tæppets, urets, stakernes ophøjede giver!