Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1883-09-10)

(Modt. 10/9 83.)

Om du havde været min værste uvæn, så vist som du er min bedste væn, så kunde du ikke ha båret dig værre ad æn du nu har gjort med min bog!

Du ved fra før — vi har jo nu arbejdet sammen i en god del år — at af alle dine forfattere er jeg den absolut utålmodigste, når det gæller at se trykt den bog, jeg har fåt færdig.

Så langt ifra at ta noget hænsyn hertil, har du nu fåt ud Jonas Lies bog, som blev færdig 14 dager æfter min, — og spør mig, om ikke min skal opsættes til — høsten.

s. 129 Jeg har aldrig hørt magen! Og så kræver du en person-liste, når jeg ingen har givet! Er det mig, som skriver mine egne bøger, æller hvæm er det?

Her sidder jeg dag æfter dag i feber også for stortingets skyl1, som jo atter skal opta debatten om Ibsens og min gage. Og jeg vilde ikke alene af den grun, men mest fordi man jo gærne får fat på en bogs stof, have haft den ud straks. Ti når bogen ikke er kommet, så tales der om stoffet og opgøres planer, og det skader bogen.

Men jeg inrømmer, at jeg forstår ikke, hvorledes bogen kan komme ud nu; jeg inrømmer at det rimeligste er at vænte. Men i oktober gir jeg rigtignok ud i »nyt tidsskrift« og i et amerikansk og tysk første del af »over ævne«. Med dette kommer altså bogen i kollisjon. Men måske er dette bedre æn, at den kommer ud nu. Jeg kan ikke bedømme det; jeg ved bare, at al den ærgrelse du alt har git mig, burde være nok for denne gang.

Jeg ser, du har ladet Knudsen læse korrektur. Jeg bad hværken ham æller dig om det. Jeg gav ham manuskriptet yxetop for at undgå at lade nogen norsk læse korrektur; ti han skriver jo som det var trykt, så tydeligt og grejt. Det var for at det skulde gå så hurtigt som muligt, at jeg gav ham det. Og så synes det som han både har læst én og to, og at også dette er blet en årsag til udsættelse.

Nu gir jeg fanden i hele bogen! Nu er jeg så pisse-lej den, at jeg vilde ønske, den aldrig kom ud!

Din tro væn
B. B.