Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1883-12-15)

Paris, av. de Niel 96, 15 dec. 83

Du søteste gamle jordemoder for os allesammen! Tak Drachmann for bog og brev og kamp! Han er en så idiotisk blanding af mot og berægning, kraft og svaghed, genialitet og dunkelhed, store følelser og små forfængelighed, at det er intet under, han er en stor digter og blir en ænnu større; for han bærer hele oppakningen på sig, den vi andre samler sammen fra hundre studier; vi har alle, ubetinget alle noget af den samme blanding, men doserne er ikke så umådelige, alle stoffe er heller ikke så skrue-sikkert tilstede på sin plads som i dette ny danske fabel-dyr. Hils ham hjærtelig fra mig! Sig ham, at hans bog som hans artikel mod Brandes er begge like dumme og ælskværdige, fordi de er fyren i hele hans længde og uhyrlighed i alle måter, altså uten de rette grænser, fulle af blottelser, men også af dette løst-knappede matros- fanden-gale og den skotske reel-dance omkring en vaker jænte (for lejligheden poesien), som jeg ælsker hos dette danske dingeldangel.

Bjørn er her, lykkelig og poetisk; jeg hører han og Drachmann har slåt sig sammen. Og det glæder mig uhyre for begge uhyrers skyll.

Vi har det rasende godt, Hegel! Og æfterhvært, som vi bedre forstår det, er her ikke dyrere her æn i andre store bver. — Vil du ha et inblik i hele min måte at tænke på i forholdene hos os i Norge, så læs fortalen til: »Tænk selv«, af Ingersoll.

Mit ny arbejde må kunne være færdigt i februars slutning. Det morer mig meget.

En innerlig jule-hilsen til alle dine! — Karoline, Bærgliot, Dagny, Bjørn, står bag på min vågn, idet jeg nu kører in ad din port, og svinger og roper, allesammen: Glædelig jul hos Hegels!

din
B. B.