Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1884-11-20)

Paris, rue Faraday 15. Ternes, 20. nov. 84.

Dejlighed, det syvende tusen var gruelig morsomt! Hvor jeg finner Ibsens ny bok væmmelig! Jeg undrer mig rigtig over, at de samme mænnesker kan skrive pent om bægge. Han behandler noget af det, mit næste »over ævne« handler om; hans kunde jo ha båret samme titel. Jeg har korresponderet med ham om det i sin tid. — Å, ja, nu husker jeg, at dette skrev jeg om sist. Jeg kommer like fra at læse en kritik om den, og så gled pænnen afsted.

Ænnu basker og slås jeg med det ny stykke. Ænnu har jeg ikke konstruktionen, som jeg vil ha den, skønt jeg har skrevet mange partier, som i hvært fall blir stående i det hovedsagelige. Jeg vilde ønske, jeg havde noget glædeligere at mælde dig; men jeg har ikke.

Kolera er ikke i vort arrondissement; jeg glæmmer hele dager at læse om den; så kan du slutte dig til ræsten, hvad os angår. Vi har det udmærket.

Her er en fin norsk kunstner, Skredsvig, måske den åndfulleste af alle vcre. Jeg vilde så gærne, han skulde skrive og tægne billeder til; det må bestæmt ligge for ham. Han er så vittig, så lystig, så original. Muligvis kommer han en dag!

Ham har jeg foræret en bok »Det flager«. Men jeg havde ingen med bind. Vær nu du snild og send ham et bind (bare bindet!) under hans adresse: av. de Carnot 7, Paris. Han bor like over for Jonas Lie; deres hustrur er sødskende- børn. Send bindet uten ét ord, uten antydning af, hvorfra det kommer. Han er så barnslig, det vil sætte ham i slik forundring.

Da jeg sist skrev, at jeg var stolt på dine vægne over dit forlag, så tænkte jeg minst på, at du vilde gøre det om til, at jeg havde skaffet dig disse hoved-træffere. Nej, jeg tænkte på dig, din ævne til at skabe et sligt forlag med din fine, samvittighedsfulde forrætnings-ånd, innerlige, trofaste natur! Jeg tænkte på din nervøse omhu for alt, som fører sammen til en sejer for dit forlag, som den foran julen iår. Og dertil lykønsker jeg dig ænnu engang!

Bare ét ærgrer mig: Schandorph burde være sammen med os andre. Din innerlig hengivne

Bjørnstj. Bjørnson.