Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1885-01-09)

den 9 jan. 85.

Dejlighed, dit brev med rægnskabet fyldte hele huset med sød lugt! Ikke vidste jeg, at mine fille-grejer var så vidt anstændige! — Men det skylles nu væl din godhed like så meget som noget annet. Jeg sætter mig ikke nøjere inni det, for disse saker har pint mig i så mange år, at jeg har tapt alt mot på at studere dem.

Mener du ikke, jeg nu, jeg tror i snart to måneder, har holdt på med Sigurd Slembe. Det forbannede troll af et stykke, med meget gull i, skal utvilsomt ha en mærkelig opstandelse på scenen. Jeg har sendt fra mig de to første stykker, har ænnu adskilligt igæn i tredje; men om nogle dager er jeg dog definitivt færdig. Det blir en begivenhed med disse tre stykker, vil jeg håpe. Hvis det blir det, så skal de oversættes på tysk. Jeg vil se, om de ikke nætop der (hos Meiningerne) skal vinne hjærterne. Lad nu stykkerne virke ved sin egen magt på Kristiania teater med Bjørn i hoved-rollen, så skal vi se, hvad folgen deraf vil bli for Nordens øvrige teatre. I fall af en succes, har vi jo her opdaget en gull-grupe.

Hele Paris taler i dette øjeblik alene om madame Clovis Hughes, digterens hustru. Hun blev frikænt inat, og glæden derover er stor. Men eksemplet vil smitte. Jeg tilstår for min del, at skal folk skytes, så er det, når de trots at være dømte for bakvaskelse blir ved.

Mit annet stykke, som nu er blet så skammelig forsinket, er i bedste orden, og jeg glæder mig stort til at slås med det. Scene for scene er det morsomt æller spænnende. Jeg fortalte Lies det og min hustru, og vi lo så meget som vi ikke har let på længe.

Mine barn er på bal og atter på bal, og Karoline er med. Hun er sannelig så frisk nu, at det er en lyst. Vi skal til Tyrol igæn til sommeren, hvis alt går bra. Her om vinteren, der om sommeren, det er vist det bedste, vi kunde være falt på.

Borchsenius skulde ha en liten fortælling af mig. Ser du ham, så tak ham for brevet, og sig ham, at jeg, straks jeg er færdig med Sigurd Slembe-sjouen, skal svare ham. Det er mærkeligt, hvad han får ut af sit blad. Han er en udmærket redaktør, og et ælskeligt mænneske.

Har du fræmdeles meget at bestille? Er der ikke en liten lise æfter jul? — Jeg trodde nu, du var blet etatsråd ovenpå en slik stor-dåd som dit forlag iår. Jeg nægter ikke for, at s. 138 jeg har arbejdet for det, hvad jeg kunde; det hører til mine fikse ideer at se en bokhandler som dig i hæder stå jævnligt med de mest hædrede i samfunnet. Til dato har det altså været snobberi at overvinne. Men i længden skal det ikke nytte dem!

Bjørnstjerne Bjørnson.
1885.

Hils den hæstetæmmende og hans viv med de gode øjne! Hils dine barnebarn og din svigerdatters søster! Hils Schandorph når du ser ham, Drachmann, når du skriver ham til, og Henrik Wergelands ælskværdige biograf! Hils Larsen! Hils dem alle fra en glad man, næmlig din tro væn

Bj. Bjørnson.