Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1885)

Paris, rue Faraday 15. Ternes (85).

Du, min allerkæreste gamle væn, jeg har vist ikke givet Hector tillåtelse til at oversætte og trykke min bok uten at du syntes om det. Og da du ikke gør det (og jeg finner dine grunne gode), så skrev jeg straks, at det kan ikke ske. Nej, jeg er ikke af dem, som siger ét idag og et annet imorgen.

Hjærtens tak for ovnen! Jeg måtte le, Karoline blev rent sentimental, hun kaldte dig med alle de varmeste navn; man skulde tro, du var en kakkelovn full af varme! Men vi har køpt et litet asen allerede, som nok skal utrette det. Ællers var vi nok fristet til at køpe den lidt dyrere, det er sant. Men nu er vinteren snart over. Vi har havt en række dejlige dager.

Igåraftes havde jeg et lumpent krampe-anfall igæn; men i det hele går det fræm æfterhvært som jeg vinder kræfter.

Schandorph skrev mig det prægtigste brev til. Det er synd på S., som især for sin hustrus skyll, men også for sin egen havde slik lyst til at være her og være sammen her med os andre. Men han savner råd til det. Han har ikke dig til forlægger, det er hele saken. Han er så bitterlig ked eders partivrøvl; det berører ham på det pinligste. —

Å, var jeg bare frisk, Hegel! Jeg har så meget at gøre.

Din tro og taknæmlige
B. B.