Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1885-09-09)

Paris, rue Faraday 15. Ternes.9. septbr. 85.

Allerkæreste væn, vi sitter her i vort dejlige logis, og vi er alle overlykkelige. Jeg sitter alt i arbejde med kongen, som jeg antagelig alt imorgen sender til Knudsen og til Bergen. At du utgir den nætop nu er et genialt boghandler-drag af dig! Gud, hvad er den bok god! Og human, nobel! Jeg tænker, det dennegang vil bli bedre set æn sist. Jeg agter at skrive en kort, klar fortale, som skal gøre godt. Man har jo aldrig forståt, at boken er polemik til begge sider, fordi den stille og redeligt tar forholdene, som de foreligger.

s. 142 Du, »geografi og kærlighed« tror ikke jeg er noget læse-stykke. Vænt nu, til annen korrektur foreligger, så du kan læse den uten besvær, og se sælv! Jeg tror det ikke. Det er jo heller ikke noget betydeligt arbejde. Men et godt scene-stykke er det, som vil glæde og more i vide ringe, som det har glædet og moret mig. Af den grun tror jeg også, at vi skal ikke gi det ut, før det har gåt i Kristiania, og den tyske oversættelse er færdig og omdelt. Ænvidere tror jeg, at du skal trykke et litet tal eksemplarer. Du skal til gengæld få al fortjenesten af stykket utenom Norge at inkassere.

Nej, hvor vejret her er dejligt nu! Gud og fader, for en vidunderlig september! I har intet begreb om sligt, I Københavnere! — Kære væn, vi er så lykkelige, vi er så tak- næmlige, vi tror på fræmtiden, og du er vor tryghed og tilflugt! —

Jeg sitter alene hjæmme idag; Karoline og Bergliot og Ejnar har opsøgt gamle bekænte, og omnibus-taket har atter fåt tre beundrende passagerer mere. Karoline især kænner intet herligere sted at rejse på. For 6 sous kan vi også fare fræm og tilbage over hele Paris deroppe. Især er det en sommerrejse af første rang. Jeg tror ikke at man får gøre en bedre tur for 6 sous nogetsteds i værden.

Alle her er optat af valg, så aviser er ikke til at læse. Endvidere er den egenlige literære del på landet; men jeg savner ingen og intet! Gud, hvor er her dejligt, siger jeg atter og atter, og går min tur i bois de Boulogne og inover boulevarderne. Men ikke før fire rører jeg på mig. Til da flittig hvær dag, og ofte lange stykker af natten med. — Hils Jakob og Julie og sig dem, at de burde se hitner! Sig dem alt muligt godt fra os alle, og vær værdens søteste bedstepapa — og væn af

Bjørnstj. Bj.