Danmarks Breve

MIN BESTE VEN ETATSRAAD FREDERIK HEG...

s. 5 MIN BESTE VEN

ETATSRAAD FREDERIK HEGEL

HANS MINDE

I

(Tilegnelse med »På Guds Veje«).

Aulestad 11 september 1889.

Du var her aldrig; men jeg går
her ofte og blir mødt af dig.

Her er ej stue eller vej,
der tanken om dig ikke står
og venter mig fra hine tider,
da du i troskab og i dåd
var hjemmets værn i mine strider.

Så tit, mens denne bog jeg skrev,
dit lune øje lyste mig;
da var vi ene, du og jeg
og det, som tyst til tegning blev, —
så bogen hist og her må ligne
dit hjærtelag, din friske tro,
og derfor skal dit navn den signe.

s. 6 II

Jeg elsker luften, når den kjøles
og høj og klar
en renhed har,
en vidde, der som frihed føles.

Og skogen finder jeg er skjønnest
i høst-geniets fantasi,
og ikke, når den står som grønnest.

Jeg kjendte en: i høstens klarhed
hans jævne gang, —
hans hjærtes trang
høsthimlens farvefine varhed.

Hans minde er, som — når de true,
de første gust
af vintrens pust —
den første varme i min stue.

Når længslen udadtil får endskab,
og somrens sind
slår ind, slår ind,
er høstens tempelfest for venskab.