Danmarks Breve

JONAS LIE Ved Bjørnstjerne Bjørnsons...

s. 581 JONAS LIE

Ved Bjørnstjerne Bjørnsons Anbefaling kom Jonas Tie i Forbindelse med Hegel. Den 20. Okt. 1870 skriver Hegel til ham som Svar paa en Forespørgsel om Hegel vilde udgive hans Bog (»Den Fremsynte«): ». . . Jeg tvivler ikke om, at jeg gjerne modtager Deres Tilbud; men forinden jeg kan give et bestemt Svar herpaa eller gjøre Dem Forslag med Hensyn til Oplag og Honorar, maatte jeg dog se Manuskriptet«. — 31. Okt. modtog Hegel Brev fra Bjørnson, som skrev: »I dette Øjeblik har jeg hørt Jonas Lies Historie; . . . . . Kast den i Trykkeriet straks, skynd paa af alle Kræfter, få den op til Nordlandene før Jul og over hele Skandinavien; den vil lyse som en hvid Maage i den grå vinter-luft . . .«. Den 12. Nov. meddeler Hegel Lie, at hans Manuskript for flere Dage siden er afgivet i Trykkeriet og tilbyder ham for et Oplag af 1500 Ekspl. »30 Rdl. Arket samt 10 Friexemplarer«. Da Bogen blev en stor Succes, antog den saa heldigt indledede Forbindelse hurtig en hjærtelig Karakter, og et varmt Venskabsforhold udviklede sig mellem dem, til Trods for at de aldrig saa hinanden. Af de meget talrige Breve fra Jonas Lie er de følgende kun et ringe Udvalg.

498—99. Brevet handler om Jonas Lies første Bog paa Gyldendal: »Den Fremsynte«, som udkom i December 1870 og kort efter i 2det Oplag.
— Cabiro var det Mærke, under hvilket Prof. P. Hansen skrev i »Dagbladet«.
— Richard Kaufmann. (Se Note til Henrik Ibsen, 304).

501—02. De omtalte Fortællinger, »Nordfjordhesten« og »Søndmørs- Ottringen«, udkom 1872 under Titlen »Fortællinger og Skildringer fra Norge«.

503. Det afsendte Manuskript var til Fortællingen »Tremasteren Fremtiden eller Liv nordpaa«, der ligeledes udkom ved Juletid 72.

507. Ang. »Ordforklaringerne« meddeler Lie i et Brev af 3. Nov. 72, at han paa Opfordring af en dansk, literært dannet Mand sender en Liste over de for Danske ukendte Ord med de tilsvarende Forklaringer. Listen kom for sent. (Smlgn. Kiellands Breve, Side 438—40).

508. »For Idé og Virkelighed«, Tidsskrift udgivet under Redaktion af Bjørnstjerne Bjørnson, Rasmus Nielsen og Rudolph Schmidt.

509. Det paabegyndte Arbejde var »Lodsen og hans Hustru«, der udkom 1874.

512. Den italienske Fortælling i Sange var »Faustina Strozzi«, der udkom 1875. (Trykt i et Oplag af 5000 Ekspl. mod et Honorar af 250 Kr. Arket).

517. »Fortsatte religiøse Studier«, der udkom anonymt 1875, var af Digteren Fr. Paludan-Müllers Hustru. Hun havde tidligere (1867) udgivet »Religiøse Studier«.

s. 582 517. Jonas Lie’s Skuespil »Udmeldt af Klubben« er ikke blevet opført og ikke udkommet.

519. Den omtalte Fortælling er »Thomas Ross«, der udkom 1878.

522. »Jeg lever«, Roman af den norske Forfatterinde Marie Colban, udkom 1877.

528. »Diodoros« ɔ: Forfatteren, Pastor Johannes Fibiger (1821—97). Han udgav 1878 »Den evige Strid. Tre Digte« — 1880 »Graabroderen. En Fortælling i 16 Sange«.

528—29. Som Svar paa dette Brev skriver Hegel 6. Marts 1879: »Det var mig en Fornøjelse at modtage Deres sidste venlige Brev og at se den Deltagelse, De nærer for mit dyrebare Fødeland, der maa døje den ene Ydmygelse og Uret efter den anden af sin mægtige Nabo, uden at hverken nogen i Ord eller Gerning for Alvor optræder til dets Forsvar . . . .«.

529. »Bjørnsons Teaterfelttog« sigter muligvis til en Notits i norsk »Dagbladet« for 14. Januar 1879: »I et Brev fra Kristiania til »Berliner Tageblatt« for 11. ds. heder det, at Bjørnson har gjort sig umulig som Theaterdirektør ved sine sidste »sterkt socialistisk anstrøgne« Digterværker, lige som det — heder det – staar fast, at Kongen straks vilde stryge sin Subvention til Nationalteatret i Kristiania, dersom Bjørnson valgtes til Direktør; thi siden Dramaet »Kongen« offentliggjordes — spillet er det ikke, og ingen har vovet at oversætte det — maa hans Navn ikke nævnes i Kongens Nærhed, fordi han i sit Stykke har forherliget Republiken paa Kongedømmets Bekostning«.

530. Angaaende den »smaalige Forlæggerpolemik« se I Bind, Side 223—24. Om denne »Forlæggerpolemik« skriver Hegel 9. Dec. 1879 til Jonas Lie: »Da Winter-Hjelm gjorde sit første Angreb paa Asbjørnsen, raadede jeg Asbjørnsen til, ikke at svare. Jeg forudsaa, at hans Svar, hvordan det saa blev, vilde give Anledning til, at al den Smaalighed, Misundelse, Had, som hidtil har rørt sig i det Skjulte, vilde med et komme frem, og dette er ogsaa sket. Der kunde fra min Side være Adskilligt at sige til denne Sag; men jeg vil personlig holde mig udenfor den; jeg har fuldkommen »rent Brød i Posen«.«
— »Amtmandens Døttre«, af Camilla Collett, udkom hos J. Dahl i Kristiania 1852.

531. »En Fjældbygd«, af Nicolai Ramm Østgaard (f. i Trondhjem 1812), udkom i Kristiania 1852 hos Feilberg og Landmark.
Ang. »Synnøve Solbakken« og »Arne« se Bjørnsons foranstaaende Breve og tilsvarende Noter.

532. »Grabows Kat« opførtes første Gang paa Kristiania Teater 24. September 1880 men gik kun 7 Gange. Paa det kgl. dramatiske Teater i Stockholm opførtes det første Gang 15. November 1880. Det oplevede der 18 Opførelser. Det blev ikke antaget ved det kgl. Theater. — Udkom 1880.

535. »Dybwad i Kristiania«. Forlæggeren Jacob Dybwad (1823—99) udgav 1880—82 »Dybwads illustrerede Folkekalender«. I Kalenderen for 1880 findes Lies Fortælling »Susamel«. —
— Den nævnte Novelle »Sigrid Bunde« findes ikke i Lies »Samlede Skrifter« og omtales ikke i Halvorsens Leksikon.

536. »Rutland«, Fortælling, udkom ved Jul 1880 og 2det Oplag i Januar 81.
s. 583 — Winter-Hjelm, Kristian Anastas (f. 1843, lever i Stockholm), norsk Journalist og Forfatter, udgav under Pseudonymet Johannes Norman en Række Skitser og Romaner paa C. A. Reitzels Forlag. Var i 1879 den førende Pen i den norske Presses Angreb paa Gyldendal som Forlag for norske Forfattere. (Se 530).

537. Til Sammenligning med Lie’s Udtalelser, at Boghandlerne »brænde inde« med »Gengangere«, se Hegels Brev til Ibsen, Side 355.

540. »Et Interieur« var den oprindelige Titel paa Lie’s Fortælling »Familien paa Gilje«, den ændredes efter en Henstilling fra Hegel. Bogen udkom ved Jul 1883.

542. »Astrup i Stockholm« ɔ: Hans Rasmus Astrup (1832—1898), Forretningsmand og Politiker. Fra 1860 til 83 bosat i Sverige. Flyttede derpaa som en meget formuende Mand tilbage til Norge, var Statsraad fra 1885—88 og senere Stortingsmand.

543. »Bjørnsons tykke Bog« ɔ: »Det flager i byen og på havnen«, der udkom i to Oplag 1884. (Se om »Det flager« foran i Bjørnsons Breve, Side 133 og 34).

543. »Kiellands Bog« ɔ: Romanen »Fortuna«.
— Jonas Lie’s Fortælling »En Malstrøm« udkom 1884.

549. »Garborg«, Forfatteren Arne Garborg.

552—53. Den omtalte Fortælling er »Et Samliv«, som udkom Efteraaret 1887.

556—57. Hegel døde den 27. December 1887.