Danmarks Breve

HENRIK IBSEN I den store to Binds Ud...

s. 572 HENRIK IBSEN

I den store to Binds Udgave af Henrik Ibsens Breve er adskillige af hans Breve til Fr. Hegel medtaget. Den Hegelske Brevsamling har dog været righoldig nok til, at følgende Udvalg yderligere har kunnet foretages, idet kun tre af Brevene her findes i den store Fælles-Udgave. Disse tre er: Brev af 2. Juli 1870, af 2. Januar 1882 og af 16. Marts 1882.

I Foraaret 1864 forlod Ibsen Norge for at rejse til Italien. Han opholdt sig en kort Tid i København indtil Midten af April, men synes ikke da at have gjort Hegels personlige Bekendtskab. (I Bind I, Side 217, Linje 5, staar Ibsens Afrejse fejlagtig angivet til Sommeren 65). Side

293—94. Ibsens Brev handler om »Brand«, som udkom 15. Marts 1866. (Se forøvrigt Bind I, Side 217—19, og: Breve fra Henrik Ibsen, første Bind, Brev 21).

s. 573 Naar Udgiverne af Henrik Ibsens »Efterladte Skrifter« mener (III Bind, Side 402), at den forsinkede Udgivelse af »Brand« skyldtes, at »Hegel havde ingen ret tro til dets virkning på publikum« — er denne Opfattelse ikke helt korrekt. Hegel udtaler ganske rigtig sin Tvivl om »Brand«s Virkning (se hans Brev Bind I, Side 217), men intet om, at han af den Grund vil udskyde Udgivelsen. Tværtimod skriver han den 7. Nov. 1865: »Igaar havde jeg den Ære at modtage den første 3die Deel af Manuskriptet til Brand, som er afsendt fra Rom den 25. Oct. og som altsaa maa være bleven opholdt paa Veien. Jeg formoder, at det er Deres Ønske at faae dette Digt ud til Julen og det maa altsaa være færdigtrykt og i Handelen allerede i Begyndelsen af Decbr. for at det i rette Tid kan være i Norge. Jeg skal gjøre hvad der staar i min Magt for at dette kan skee og jeg haaber det vil lykkes, naar jeg kun faaer Slutningen til den lovede Tid: medio Novbr. . . .« — Endelig skriver Hegel i det af Ibsen nævnte Brev af 7de December: »Siden i Løverdags har jeg forgjæves ventet Svar fra Dem i Anledning af mit Brev af 23. f. M. — Med den største Anstrengelse fra Trykkeriets Side var Deres Bog ifølge min Anmodning færdig til Trykning i Løverdags. Men da mit Forslag af 7. Novbr. med Hensyn til Oplagets Størrelse var gjort under en urigtig Forudsætning og jeg derfor havde forandret det i min seneste Skrivelse, kan jeg ikke lade Trykningen begynde, før Deres Svar er indgaaet . . . . «

At »Brand« ikke udkom til Julen 65 skyldtes altsaa, at Henrik Ibsens Svar (skrevet 2. December) paa Hegels Forespørgsel ang. Oplagets Størrelse aldrig kom Hegel i Hænde.

294. Ibsens Svigermoder var som bekendt Magdalene Thoresen, som netop i Vinteren 1865—66 opholdt sig i København.
— Clemens Petersen, dansk Kritiker. (Se Note til Bjørnson, Side 562, 10.)

298. Fr. Helweg (1816—1901), Stiftsprovst i Lolland-Falsters Stift; udgav 1866: »Bjørnson og Ibsen i deres to seneste Værker.«

299. Brevet taler om »Peer Gynt«, som udkom i Efteraaret 1867.
Ibsen tilbragte denne Sommer paa Ischia og senere i Sorrento. (Se Breve fra Henrik Ibsen, I Bind, Side 151—158.)
I Slutningen af September 1867 rykkede Garibaldi mod Pavestaten for at fuldbyrde Italiens Enhed. Slag ved Mentana 3. Nov., nærmest uafgjort. Først 3 Aar senere lykkedes som bekendt Roms Befrielse.
— »Den tunge Sorg« nemlig ved Fru Hegels Død, den 14. April 1868.

301—02. Angaaende den omtalte Bogpakke, se ogsaa: Breve fra Henrik Ibsen, I Bind, Brev Nr. 49, samt Side 318.

303. Den omtalte Bog af Vilh. Bergsøe (f. 1835) var Romanen »Fra den gamle Fabrik«, som udkom 1869. Bergsøe opholdt sig 1867 til 69 i Italien, hvor han gjorde Ibsens Bekendtskab. De tilbragte begge Sommeren 1867 paa Ischia.

304. Ibsen opholdt sig i Stockholm Juli—September 1869 som Deltager i det nordiske Retskrivningsmøde. »De unges Forbund« opførtes 11. December. Fra Stockholm rejste han paa den ægyptiske Vicekonges Indbydelse til Ægypten for at overvære Suez-Kanalens Indvielse. Den svenske Konge havde udvirket denne Indbydelse.

s. 574 304. Richard Kaufmann (1846—94), Journalist og Forfatter, levede senere i Paris.
— Prof. M. Hammerich havde i 1865 paa Gyldendalske Forlag udgivet »Danska och norska läsestycken, med upplysninger om språk och literatur«, i hvilken intet Bidrag af Ibsen var medtaget.

308. Man vil se, at Ibsen i sit Brev af 2den Juli 1870 bruger en anden Retskrivning end i det foregaaende. Den nye Retskrivning var blevet vedtaget paa Sprogkongressen i Stockholm Sommeren 1869. Bjørnson sluttede sig, som det bl. a. ses af hans foranstaaende Breve, til den »Knudsen’ske Methode«, der var radikalere norsk end den vedtagne.
— Hegel havde ønsket Mandag den 4. Juli 1870 — paa J. Deichmanns Fødselsdag — at afholde Festen i Anledning af den Gyldendalske Boghandels 100aarige Bestaaen, men af forskellige Grunde udsattes den til 30. December. (Se I Bind, Side 241—57).

309—10. »Kongs-Emnerne« opførtes paa det kgl. Teater i København første Gang 11. Jan. 1871 med følgende Rollebesætning:
Håkon Hr. J. L. Nyrop. — Inga Fru Munck-Jensen. — Skule Jarl Hr. Vilh. Wiehe. — Fru Ragnhild Frk. H. Andersen. — Sigrid Frk. B. Nielsen. — Margrethe Frk. Dehn. — Guthorm Hr. Steenberg. — Sigurd Hr. Døcker. — Nicolaus Arnessøn Hr. Emil Poulsen. — Dagfinn Bonde Hr. Holst. — Ivar Bodde Hr. Ferslew. — Vegard Væradal Hr. Th. Liebe. — Gregorius Hr. Gundersen. — Paal Flida Hr. Joh. Wiehe. — Ingebjørg Fru Eckardt. — Peter Fru Nyrop. — Sira Viljam Hr. Emanuel Hansen.
— Mester Sigard Hr. N. J. Simonsen. — Jatgeir Skjald Hr. Holm-Hansen. — Baard Bratte Hr. Schram.

310. Henrik Ibsens »Digte« udkom 3. Maj 1871.

313. Den glædelige Begivenhed, Ibsen lykønsker til, var Jacob Hegels Forlovelse med Julie Bagge.
— »Kejser og Gallilæer« udkom 17. Oktober 1873. Allerede forinden Udgivelsen var der indløbet saa mange Bestillinger paa Bogen, at Hegel, ifølge Brev til Ibsen af 9. Oktober, kunde lade andet Oplag paa 2000 Ekspl. gaa i Trykken; det udkom i December.
— Det af Georg Brandes paatænkte Tidsskrift blev først til Virkelighed 2 Aar senere, da han sammen med Edvard Brandes begyndte Udgivelsen af »Det nittende Aarhundrede«.

314. Om Bogtrykker H. J. Jensen og »Hærmændene paa Helgeland« se: Breve fra Henrik Ibsen, første Bind, Brev 83, samt Note Side 329.

318. »Hærmændene paa Helgeland« opførtes paa det kgl. Teater første Gang 19. Febr. 1875.

319. Det kgl. Teaters nuværende Bygning indviedes 15. Oktober 1874 med Prolog. — Tableau (Holberg). — Det lykkelige Skibbrud. — Tableau (Oehlenschläger). — Ibsen overværede ikke Indvielsen.

319—20. Striden om Oversættelsen af Paul Heyses Roman »I Paradiset« stod mellem Hegel og Boghandler Immanuel Rée. Georg Brandes havde paa Heyses Vegne tilbudt Hegel Romanen, som Rée samtidig forberedte til Udgivelse. Den udkom omsider hos Rée.

320. »Bjørnsons to nye skuespil« var »Redaktøren« og »En Fallit«.

321. Norsk Forlagsforening blev stiftet i 1875 af Firmaerne: H. Aschehoug s. 575 & Co., Alb. Cammermeyers Forlag, J. W. Cappelen og P. T. Mallings Boghandel.

321. Fru Wegener var Datter af Hegels Svoger, Professor S. H. Bagge, og gift med daværende Landmand, Sekretær L. Wegener.

325. Hertugen af Meiningen lod den 3die Juni 1876 sit Skuespillerselskab opføre »Kongsemnerne« i Berlin. (Se: Breve fra Henrik Ibsen, II Bd. Side 223).

328. »Den unge Paulsen« ɔ: Forfatteren John Paulsen, hvem Ibsen omfattede med Sympati. I hans Bog: »Mit Samliv med Ibsen« findes Træk af Ibsens Liv fra dette Tidspunkt.

328— 29. Det omtalte Skuespil er »Samfundets Støtter«, som udkom 11. Okt. 1877 og opførtes paa det kgl. Teater 18. Nov. s. A.

329. Ang. Kammerherre Fallesens Forslag se Ibsens Svar til ham i Breve fra Henrik Ibsen II, Side 50.

329— 30. Ibsens omtalte Brev til Molbech ang. denne Sag findes i Breve fra Henrik Ibsen II, Side 53.

330. Hegel’var i »Fædrelandet« blevet skarpt angrebet af Pastor Schepelern, fordi han var Medunderskriver af Adressen til Georg Brandes. (Se Bind I, Side 350—53.)

331. »Jonas Lies nye bog« o: Fortællingen »Thomas Ross«, udkom Foraaret 1878. (Se Jonas Lies Breve).

332. Molbechs nye Arbejde var Skuespillet »Faraos Ring«, der uden Held blev opført paa det kgl. Teater 25. Okt. 1879. »Ambrosius« opførtes første Gang 4. Maj 1878.
— »Richardts og Heises ny syngestykke« ɔ: Operaen »Drot og Marsk«.

333. »Erik den 14de«, historisk Skuespil af Carl Tholstrup Bahnson, (f. 1845), opført paa det kgl. Teater 1. Dec. 1878.
Om Forfatterens Sygdom foreligger intet; 1879 fik han det Anckerske Legat, for hvilket han rejste til Italien. Senere Lærer ved Borgerdydskolen.

336. »den nye Uret, Tyskland har tilføjet . . . « — sigter til Udslettelsen af Pragerfredens § 5, der blev bekendt i Efteraaret 1878.

338—39. Ibsens nye Skuespil var »Et Dukkehjem«, som udkom 4de December 1879. Allerede den 20de kunde Hegel skrive til Ibsen, »at det meget store Oplag af »et Dukkehjem«, 8000 Expl., rimeligvis vil være udsolgt i Løbet af et Par Uger og at jeg alt for nogle Dage siden har ladet begynde paa et andet Oplag .... Jeg har bragt i Erfaring, at Theaterchefen har anmodet de større Blade om, ikke at omtale »et Dukkehjem« før efter at det er opført, og det er Grunden til Bladenes Taushed.« Stykket opførtes første Gang paa det kgl. Teater 21. Dec. 1879. 2det Oplag paa 3000 Ekspl. udkom ved Nytaar 1880.

342—43. Som Svar paa Ibsens Brev skriver Hegel den 25. Jan. »at der ikke existerer noget Forbud mod, at norske eller danske Boghandlere sælge tyske Oversættelser af norske eller danske Forfatteres Skrifter, og at der altsaa ikke er det mindste at gøre mod Udbredelsen af Langes Oversættelse af »et Dukkehjem« her og i Norge; det maa gaa sin Gang uforstyrret.« Hegel anslaar Salget i Danmark af denne Oversættelse til over 2000 Ekspl.

347. Hegels Brev er Svar paa en Forespørgsel fra Ibsen om Udgivelsen af en Bog, »indeholdende — meddelelser om de ydre og indre forhold, hvorunder hvert enkelt af samtlige mine literære s. 576 arbejder er blevet til?« (Se: Breve fra Henrik Ibsen, II Bind, Brev 147.)

349. Fr. Bagge, nuv. kgl. Hofbogtrykker, opholdt sig 1880 i München for at uddanne sig i et derværende Trykkeri.

350. Det omtalte Skuespil, for hvis Skyld Ibsen henlagde et andet, paabegyndt Arbejde, (En Folkefjende) var »Gengangere«, som udkom 12. December 1881.
— Hegel havde i et Brev fortalt Ibsen, at der i København gik Rygter om, at han arbejdede paa en Fortsættelse af »Et Dukkehjem«.

351. Professor Heegaards Datter, der var rejst til Florents for at pleje sin syge Fader, døde pludselig der. (Se I Bind, Side 294).
— »Opad«, Skuespil af Molbech, udkom Efteraaret 1881 og blev samme Sæson uden Held opført paa det kgl. Teater.

358. Ibsens nye Skuespil var »En Folkefjende«, som udkom 28de Nov. 1882 og blev opført paa det kgl. Teater 4de Marts 1883.

359. Goldschmidts nye Bog var »Fortællinger og Virkelighedsbilleder, ældre og nye«, — ny Samling. 1883.

361—62. »Gengangere« blev første Gang opført paa Folketeatret ved et Gæstespil af August Lindbergs svenske Selskab. Lindberg selv spillede Oswald. Stykket gjorde stor Lykke.

363. Henrik Jæger (1854—95) norsk I.iteraturhistoriker, Ibsen-Biograf (1888), udgav 1883 paa Gyldendalske Forlag: »Norske Forfattere. Literaturbilleder«.
— »En Skandale«, af Otto Benzon, udkom i Foraaret 1884, opførtes paa det kgl. Teater 15. Marts s. A. og gjorde stor Lykke.

364. Det omtalte færdigskrevne Skuespil var »Vildanden«, der udkom 11. Nov. 1884 og opførtes paa det kgl. Teater 22. Febr. 1885.

367. L. Josephson, Direktør for »Nya teatern« i Stockholm, opførte »Brand« 24. Marts 1885 med stort Held.
— Fru Thoresens Bog var »Billeder fra Midnatssolens Land«, der udkom 1884.

368. Den ansete Bankier H. F. Hansen gik som bekendt fallit, og det viste sig, at han havde forbrugt betroede Midler. Hegel havde ofte Penge staaende hos ham, men led kun et ubetydeligt Tab.

371. Angaaende Ibsens »Krig med det norske Studentersamfund« se: Breve fra Henrik Ibsen, II Bind, Side 246—48.

371—72. »Peer Gynt« blev opført paa Dagmarteatret under Direktør Th. Andersen den 15. Jan. 1886 med den norske Skuespiller Henrik Klausen i Titelrollen; det naaede inden Sæsonens Udløb 36 Opførelser. — »Gildet paa Solhaug« blev opført sammesteds 2den Nov. 1886 med Ida Aalberg som Margit.

372. Det i Brevet omtalte nye Stykke er »Rosmersholm«, som udkom 23. Nov. 1886. Stykket blev ikke antaget af det kgl. Teater, hvis Censor var Erik Bøgh.

376. Efter »Gengangeres« Forkastelse ved det kgl. Teater lod Ibsen sine Skuespil udkomme, før han indleverede dem til Teatret. »Rosmersholm« blev ikke, som Ibsen ventede det, antaget af Teatret, og »Kærlighedens Komedie« der var antaget (se foran, Brev af 13. Juli 86) blev ikke opført.
»Gildet paa Solhaug« opførtes først i København paa Casino 6. Dec. 1861 (ikke som af Hegel i Brev af 1/3 1883 formodet i 1856 eller 57) og blev først spillet paa Dagmarteatret 25 Aar senere, s. 577 d. 2. Nov. 1886. (Se forøvrigt Arthur Aumonts Artikel: »Henrik Ibsen paa danske Teatre« i »Samtidens« Festskrift ved Ibsens 70aarige Fødselsdag 1898. Udg. af Gerhard Gran.)

381. Henrik Jæger forberedte Udgivelsen af sin store Biografi: »Henrik Ibsen, 1828—1888, et literært Livsbillede«, som udkom i Anledning af Ibsens 60 Aars Fødselsdag den 20. Marts 1888.