Danmarks Breve

9. Hviid, Chr. A. (f. 1834), Assiste...

s. 562 9. Hviid, Chr. A. (f. 1834), Assistent i Livsforsikringsanstalten, senere Borgmester først i Ringkøbing (1873—82) og derefter i Stege.

10. Hammerich, Martin J., (1811—81) Skolemand og Forf., Prof.
— Ploug, Carl Parmo (1813—94).
— Kritikeren Clemens Petersen (f. 1834), i mange Aar »Fædrelandet«s Literaturanmelder, Bjørnsons første danske Biograf. Rejste i Slutningen af 60’erne til Amerika, hvorfra han 1904 vendte tilbage til Danmark.

12. Richard Nordraak (1842—66), norsk Komponist (bl. a. »Ja vi elsker —« og Stykker af »Sigurd Slembe«), død i Berlin.

15. Schiern, F. E. A., (1816—82) Historiker.

18. »De to Mansa’er« 0: Brødrene Ftatsraad, Dr. med. Fr. V. Mansa (1794—1879) og Oberst, Kartograf Jacob H. Mansa (1797—1885).

s. 563 18. Weilbach, Philip (1834—1900), Akademisekretær og Kunsthisto riker. Læste undertiden Korrektur paa Bjørnsons Arbejder.
— Tønsberg, Chr., Boghdl. i Kristiania. Han gik fallit, og Bjørnson søgte Raad hos Hegel for at hjælpe Tønsberg til at faa saa meget ud af sit Lager som muligt.

19. Bjørnstjerne Bjørnson, som i 1858—59 havde ledet Bergens Teater, blev fra Januar 1865 ansat som artistisk Direktør for Kristiania Teater, i hvilken Stilling han virkede indtil Sommeren 67.

20. Tyskeren Pries og Danskeren Simonsen, der paa Kristianiafjord havde overfaldet og myrdet en Laxebonde og kastet Liget overbord, henrettedes ved Kristiania 18. April 1864.
— Frederik Stang var Ministerpræsident fra 1861—80.
— Schweigaard, A. M., norsk Politiker, Fører for det konservative Parti; død Januar 1870.

21. Muller, Ludvig Chr., bekendt grundtvigsk Præst, Fader til Sigurd Muller. Udgav en Del Smaaskrifter, der senere er udkommet samlede.
— Den 4de November var Unionsdagen. Det omtalte Digt er »Norrønastammen«, trykt i »Digte og Sange« af Bjørnstjerne Bjørnson.

22. Med »Deres to gamle Veninder« tænker Bjørnson paa Fru Deichmann og Frk. Hanne Deichmann, som boede paa iste Sal i Klareboderne 3.
— Bjørnson var Redaktør af »Norsk Folkeblad« fra 3. Marts 1866 indtil 72. I 69 gik Bladet fallit, men Bjørnson købte det og fortsatte Udgivelsen for egen Regning.

24. Fru Thoresen o: Forfatterinden Magdalene Thoresen, Henrik Ibsens Svigermoder (1819—1903).

25. Stjernström, Edvard (1816—77), svensk Skuespiller og Teaterdirektør. (Se Side 26 og tilsvarende Note).

25. Vistnok til Samlingen »Vintergrønt«, der udkom Julen 1866.

26. Frk. Hanne Deichmann døde under et Badeophold i Marienbad Sommeren 1866, omtrent 80 Aar gammel.
— Bjørnson opholdt sig i Sommeren 1867 i Stockholm som Gæst hos Edvard Stjernstrøm, paa hvis Teater »De Nygifte« var blevet opført.

26—27. Forhandlingerne om Bjørnsons Genovertagelse af Ledelsen af Teatret førte ikke til noget Resultat, og kort efter ansattes M. W. Brun som Direktør.

29. »Norsk Sjømandssang«, trykt i »Digte og Sange« af Bjørnstjerne Bjørnson.
— Lobedanz, Edmund A. Joh. (1820—82), Forfatter, født i Slesvig, ansat i det slesvigske Ministerium i København. Levede efter 1864 udelukkende som Forfatter og Oversætter. Bl. a. oversat H. C. Andersens Eventyr, Bjørnson o. fl.

30. Boghandler Joh. Dahl i Kristiania.
— Fru Hegel var død kort forinden. (14. April 1868).

32. Georg Brandes anmeldte i »Illustreret Tidende« Nr. 469, den 20. Septbr. 1868 Opførelsen af »Maria Stuart« med den norske Skuespillerinde Laura Gundersen som Gæst. Brandes kalder Stykket »genialt og usædvanligt« men tilføjer, »at det vinder ikke ved at sees hyppigt. Det virker strax ved stærke, næsten bedøvende Midler, dets Fortrin ligge for Dagen, men dets Mangler ligge dybt«. Omtalen af Fru Gundersens Spil indledes med følgende Ord: »jeg skal i Omtalen af dette stræbe at forene alt det Hensyn, der skyldes s. 564 en Dame, en Gjest og en Kunstnerinde, som indtager ved en skjøn og følelsesfuld Natur, med det Hensyn, der skyldes Sandheden, hvilken det dog, naar Alt kommer til Alt, er vigtigere at gjøre tilpas end selv den mest indtagende Dame«.

36*

»Maria Stuart« opførtes første Gang i September 1867.

33. Cirkulære til Nordens Boghandlere 25—2—69.

(Fra Bjørnstjerne Bjørnson.)

Min Fortælling »Arne« som Fru Geelmuyden i Bergen har kjøbt af mig for et Tidsrum af 10 — ti — Aar udkommer nu i August Maaned, da Tidsrummet nemlig udløber, hos min Forlægger, den Gyldendalske Boghandel i Kjøbenhavn.

Dengang jeg solgte Fru Geelmuyden denne Bog og »Halte-Hulda« forstod jeg mig meget lidt paa Tingenes Værdi og endnu mindre paa Kontrakter. Jeg solgte »Halte-Hulda« en Gang for alle for 50 — femti — Spd. og »Arne« i 10 — ti — Aar for 140 Spd.! * ) Havde jeg solgt Bøgerne til min nuværende Forlægger, saa havde de indtil nu sikkerlig indbragt mig mellem 1000 og 1500 Spd.; ja, om jeg fik dem fri idag, vilde de straks indbringe mig flere Hundrede Spd., og i begge Tilfælder fremdeles være min Eiendom (naar nemlig det bestemte Oplag var udsolgt.)

Jeg har gjentagende og atter gjentagende fremstillet for Fru Geelmuyden, hvor ufordelagtig Handelen har været for mig; jeg har endog efter saa mange Aars Salg tilbudt mig at betale Honoraret tilbage for dem begge mod at faa dem fri. Jeg har truet og jeg har tigget; jeg har sendt andre ivei, jeg har bedt hende selv at foreslaa Erstatning, og jeg har endelig træt opgivet det hele. Men saa melder hun mig nylig, at nu, da de 10 Aar, hvori hun har Ret til »Arne«, udløber, nu vil hun foranstalte et nyt Oplag af samme! Jeg beder hende da paany saa indtrængende som mulig om endelig at lade det være. Om jeg skulde have Straf for min Godtroenhed og Dumhed, saa maatte det vel da ikke være af hende, som i hvert Fald har havt Fordelen af den. Hun er jo rig, og jeg bad hende betænke, at hun ikke kunde eller burde formene mig den Indtægt, Bøgerne endnu kunde bringe mig, og som jeg trængte til.

Min Forestilling har været ligesaa forgjæves som de tidligere; »Arne« kommer i disse Dage ud hos hende i nyt Oplag; »Halte-Hulda« maa jeg anse for tabt for bestandig.

Saa er det min Bøn til Nordens Boghandlere, at de ikke kjøber eller sælger dette hendes nye Oplag af »Arne«, men oppebier det, som udkommer i August hos den Gyldendalske Boghandel, og som bringer mig den Indtægt af Bogen, jeg som Forfatter tilkommer. Det er endvidere min Bøn til Nordens Aviser, at de optager dette mit Cirkulære og derved hjælper mig mod en Fremgangsmaade, som til Ære for Nordens Boghandel i vor Tid ganske sikkert er enestaaende.

s. 565 34. »Arnljot Gelline« udkom Efteraaret 1870. Digtet er tilegnet »Nordens Folkehøjskoler, med Tak og Lykønskning«. — I et Brev til Hegel ang. Frieksemplarer af »Arnljot Gelline« skriver Bjørnson: »Glem ikke gamle Levin! Aldrig glemme gamle Levin, hver bog af mig må han få; han blev årsag til de bekæntskaber i København, som siden har været en velsignelse i mit liv.« (Israel Levin, Sprogforsker).

42. K. Knudsen, norsk Skolemand og Sprogforsker. (Se Note i Bind I, Side 462.) Nordisk Sprogkongres afholdtes i Stockholm Sommeren 1869, paa hvilken flere fælles Retskrivningsregler vedtoges. Knudsen gik langt videre i radikal Selvstændighedstrang end disse.

43. Dr. Rosenberg, Carl Fr. Vilhelm (1829—85), Literaturhistoriker, Docent, 1869—72 Redaktør af »Heimdal«, ivrig Patriot og Frihedsven. Forfatter af »Nordboernes Aandsliv«. Havde allerede i 1858 i »Dansk Maanedsskrift« anmeldt Bjørnsons og Ibsens Dramaer (»Mellem Slagene« — »Halte-Hulda« — »Hærmændene paa Helgeland« o a.) og især fremhævet Bjørnson.
— »Nordiske Digtere«, en Antologi med korte Biografier og Forfatterportrætter, udgivet af P. Hansen.
— Med Hegels »Hædersdag« sigter Bjørnson til den Fest i Anledning af Firmaets 100-Aars Jubilæum, som oprindelig var fastsat til 27. Dec., men afholdtes 30. Dec. 1870.

44. Rudolph Schmidt, Forfatter; udgav sammen med Rasmus Nielsen og Bjørnson Tidsskriftet »For Idé og Virkelighed«, (1869—73). Født 1836, død 1899.

45. Den omtalte Opera (med Emne fra Sigurd Jorsalfar) blev aldrig fuldendt, 1ste Akt er bleven opført paa National teatret i Kristiania.

46. »Sigurd Jorsalfar«, med Musik af Edv. Grieg, opførtes første Gang paa Kristiania Teater 10. April 1872.

48. »Brudeslaatten« kostede 24 Skilling = 50 Øre.

50. Angaaende Hegels Svar paa Bjørnsons Forslag: at de skal sige d u til hinanden, se Bind I, Side 221.

50. Hegel var til Boghandlermøde i Kristiania Sommeren 73.

51. Bjørnson tog med sin Familie Ophold i Udlandet (væsentligst i Italien) fra Høsten 1873 til Sommeren 75.

52—53. Welhaven, J. S. (1807—73). — Ved Welhavens 60aarige Fødselsdag bragte norske Studenter ham et Fakkeltog og hyldede ham med en Sang af Bjørnson: »Lyt nu, du ludende Sanger —«. (Se: »Digte og Sange«.)

54. Christofer Bruun (f. 1839), Præst og Højskolemand, ledede i flere Aar Vonheim Højskole i Gudbrandsdalen. Se bl. a. Kristofer Jansons Skildring »Bjørnson og Folkehøjskolen« i »Festskrift i Anledning af Bjørnstjerne Bjørnsons 70aarige Fødselsdag«.
— Kristofer Janson, Forfatter og Højskolemand, skrev paa Landsmaalet. Bedst kendt i Danmark gennem sin Fortælling »Han og Hun«.

56. F. Jungersen, Præst, udgav 1873: »Dansk Protestantisme ved S. Kierkegaard, Grundtvig og R. Nielsen«.

57—58. »Redaktøren«, Skuespil i fire Handlinger. Udk. 1874. Ikke opført i København.

58. »En Fallit«, Skuespil i fire Handlinger. Udk. 1874. Opført paa det kgl. Teater første Gang 15. April 1875 og gik allerede i det første Aarstid 39 Gange.

s. 566 60. Molbech, Chr. K. F., var det kgl. Teaters Censor fra 1871—81
— Halvor Schou, Fabrikejer i Norge. (1823—79).

61. Baron Lüttgendorff-Leinburg, tysk Oversætter.

67. Hegel havde bedt Bjørnson skrive en Sang til Jacob Hegels og Julie Bagges Bryllup 9de Oktbr. 1874. (Se Hegels Brev Side 64).

68. Robert von Keudell, f. 27. Februar 1824, tysk Gesandt først i Konstantinopel, siden, fra 1873—87, i Rom. Stod Bismarck nær.
— Adolf Lothar Bucher, f. 1817, studerede Jura, maatte under Begivenhederne 1850 flygte til Rom, hvor han levede 10 Aar som Journalist, vendte hjem efter Amnestien og arbejdede en Tid i det Wolffske Telegrafbureau i Berlin. 1864 af Bismarck ansat i Udenrigsministeriet, fulgte Bismarsk under Krigen 70—71 og nød hans Fortrolighed. Indtog i det hele en betydelig Stilling og havde ikke ringe Indlydelse paa tysk Udenrigspolitik. Har udgivet forskellige Arbejder.

Om Bjørnsons Forhandlinger med disse Mænd ang. Slesvig foreligger intet officielt.

69. J. Holm-Hansen, Forfatter, f. 1841. Den omtalte Bog er rimeligvis: »En katholsk Familie«, der udkom i 75.
— Hasselriis, Louis, dansk Billedhugger, f. 1844; bosat i Rom.

73. Motzfeldt, Ketil, Advokat i Kristiania, Politiker (1814—89). Hans Dagbøger udgaves i 1908.

75. Nordahl Rolfsen, norsk Forfatter, udgav i Aarene 1876 og 77 »Nordisk Tidsskrift for almendannende og underholdende Læsning«, under Medvirkning af M. G. Gertz, Fr. Ciertsen, C. Rosenberg, Gustav Storm o.fl. Se ligeledes Side 84.— — Georg og Edvard Brandes udgav fra Oktober 1874 og til Efter- aaret 77 »Det nittende Aarhundrede«, Maanedsskrift for Literatur og Kritik. Drachmann leverede flere Bidrag dertil.
— Digteren J. Greensteen, der var Bjørnsons Ven, læste undertiden Korrektur paa hans Skrifter.

76. »Fra Fjæld og Dal«, nye Fortællinger og Digte, udg. af H. J. Greensteen, 1875.
— Hegel lod i 1876—77 den stilfulde Bagbygning opføre, i hvilken Forlaget residerede indtil Sammenslutningen 1904. I Bygningen findes nu Forlagets Trykkeri og Bogbinderi o.. s. v.

78. »Den Bjærgtagne« af Kristofer Janson udkom i Oversættelse af D. J. paa Gyldendalske Forlag 1878.

79. Boghandler Th. Lind, sammen med Hegel Forlægger af »Fra Fjæld og Dal«. Bjørnsons Skitse »Kaptejn Mansana« stod heri.
— Sagatun ved Hamar var Norges første Højskole, oprettet 1864 af Herman Anker, der var gift med en Søster til Frede Bojsen, Marie Bojsen.

80. Bjørnsons Drama »Kongen« udkom 1877, opført første Gang i København 1. Septb. 1909, iscenesat af Bjørn Bjørnson.
— Lord Charles Dilke (f. 1843), engelsk Politiker, Minister 1882—85, styrtet paa Grund af en Skilsmissesag. Ejer og Udgiver af »Athenæum«.

82. »Mellem Slagene« opførtes paa det kgl. Teater 1876.

83. Gehejmeraad, Departementschef Linde (1824—88), konstitueret Chef for det kgl. Teater fra 1866—76.
— Justitsraad Berner, Teaterintendant (f. 1823).

s. 567 83. Den omtalte Bog var en anonym politisk Pjece: »Til min Ven og Samfundsfrænde den danske Bonde fra en Vendelbo«, som udkom Efteraaret 76.

85. Politikeren, Højskoleforstander F. Bojsen.

88. »Min fortælling —« ɔ: »Magnhild«, som udkom 1877.

91. Fru Bolette Deichmann døde 1. Februar 1877.

94. Dr. Rodenberg, Redaktør af »Deutche Rundschau«. Fortællingen, der omtales, er »Magnhild«.

96. Af de Salmer, Bjørnson omtaler, blev kun tre fuldførte. De findes i »Digte og Sange«. Hegel overtog ikke »Nyt norsk Tidsskrift«.

97. »Det ny System« udkom i 1. og 2. Oplag 1879 og opførtes paa det kgl. Teater i Foraaret 1890.
— »Over Evne«, første Stykke, udkom først 1883. Opført paa Folketeatret Marts 1899.

98. Naar Bjørnson taler om Hegels »Sønne-søn«, er det en Fejlskrivning af ham; Jacob Hegel havde paa det Tidspunkt ikke nogen Søn, men kun Datteren Elisabeth.
— Georg Brandes: »Esaias Tegnér«, en literatur-psykologisk Studie, udkom 1878.
— »Taine«. — Hegel udgav i Aarene 1874—77 H. Taine: »Den engelske Literaturs Historie«, oversat af H. S. Vodskov. 4de Del: »Englands Literatur i den nyere Tid« udkom Efteraaret 1877.

100. I et Brev af 12/11 78 skriver Hegel til Bjørnson: »Samme Dag Du forlod Kjøbenhavn kom Prof. Sars og Cand. Edv. Brandes og spurgte mig, om jeg vilde forlægge et dansk-norsk Tidsskrift for Literatur og Kritik, naar Du i Forbindelse med Prof. Sars og Dr. G. Brandes overtog Redactionen. De vilde i saa Fald skrive til Dig og til G. Brandes. Jeg svarede, at jeg var villig dertil, og fore slog, hvis det kom i Stand, at lade det begynde med April 1879. Idag indløb Svar til Cand. E. Brandes, at hans Broder nok vil gaa med, og Foretagendet vil altsaa afhænge af din Bestemmelse«.
— Tidsskriftet kom ikke i Gang.

101. Rimeligvis »Leonarda«, som udkom 1879 og blev forkastet af det kgl. Teater.
— Drachmanns Fortællinger ͻ: Samlingen »Paa Sømands Tro og Love«, der udkom 1878.

105. Emil Jonas (f. 1824), tysk Oversætter og Lærebogsforfatter. Oversatte flere nordiske Digterværker, bl. a. af H. C. Andersen, Bjørnson, Ibsen, Victor Rydberg.o. fl. gennemgaaende slet.
— Wilhelm Lange (f. 1849) ligeledes Oversætter, bl. a. af et Par af Bjørnsons Bøger og flere af Ibsens.

109. Hegel havde opfordret Bjørnstjerne Bjørnson til at sælge Aulestad, som stadig krævede store Udlæg.

110. »Leonarda« opførtes paa Folketeatret første Gang 26. Jan. 1880 med følgende Besætning: Biskoppen: Hr. Abrahams. ■— Cornelia: Frk. Rosenstand. — Hagbart: Hr. L. Stigaard. — Oldemoder: Fru Betty Smidth. — Fru Falk: Fru Holst. — Ågot: Fru Betty Borchsenius, f. Guldbrandsen. — General Rosen: Hr. Dorph-Petersen. — Justitiarius Røst: Hr. Albert Price. — Fru Røst: Fru Wulff. — Pedersen: Hr. Benj. Petersen. — Hans: Hr. Hansen. — En Pige: Frk. Wildenbruch.

118. Henrik Pontoppidan udgav 1881 »Stækkede Vinger«; Schandorph: »Thomas Friis’ Historie«.

s. 568 118. Alexander Kielland tog i Foraaret 1881 med sin Familie Ophold i København, hvor han blev til Sommeren 83.
— »Ibsens bog« er »Gengangere«, der udkom i December 1881.

120. Ang. Bjørnsons Ophold i Paris se ogsaa Breve fra Jonas Lie, Side 537 og videre.

121. »Over Evne« I blev ikke forinden Udgivelsen offentliggjort i Tidsskrifter, saaledes som Bjørnson paatænkte.

126. »Nyt norsk Tidsskrift«, der efter nogle Aars Hvile udgik paany fra 1883, bragte i sit første Hefte Bjørnsons i et tidligere Brev omtalte Fortælling »Støv«; derimod hverken i første eller senere Hefter noget af »Over Evne«. (Se fremdeles Side 129.)

127. Gennem Red. Bætzmann, som da opholdt sig i Paris, havde Hegel foræret Bjørnson de nævnte Genstande til Sølvbrylluppet d. 11te September.

130. »En Handske« opførtes i Hamburg paa Stadtteatret, ved hvilket Bjørn Bjørnson var engageret som Skuespiller. Stykket faldt.

131. »Skyggebilleder fra Rejser i Indland og Udland«, der udkom 1883 i 1ste og 2det Oplag. Heri Afsnittet »Ostende-Brgge«, i hvilket Drachmanns Svingning traadte stærkest frem.
— Bjørnsons Fortale til Robert Ingersoll’s: »Tænk selv« er polemisk rettet dels mod Pastor Heuch, dels mod den dogmatiske Statskirke i Almindelighed.

132. L. H. Brækstad (f. 1845) var Boghandler i Trondhjem fra 1866—77. Virkede senere som Journalist og Oversætter. Er siden 1906 norsk Vicekonsul i London.

133. I Anledning af det store, nordiske Boghandlermøde i 1884 gav Hegel en Fest paa Skovgaard, i hvilken c. 170 Gæster deltog. Hegel havde foreslaaet Bjørnson at skrive en Sang til Lejligheden.
— Bjørnsons Roman »Det flager i byen og på havnen« udkom 1884 baade i 1ste og 2det Oplag.

134. Maleren Otto Sinding, Broder til Billedhuggeren Stephan Sinding og Komponisten Sinding.
— Lindberg, J., var en bekendt grundtvigsk Præst.

135. Angaaende Mødet mellem Bjørnson og Ibsen se ogsaa Henrik Ibsens Breve II, Brev 181 og tilsvarende Note.

136. »Geografi og Kærlighed«, som udkom i 85. Se ogsaa Side 142.
— Se Chr. Skredsvig: »Dage og Nætter blandt Kunstnere«, Side 107: Hos Jonas Lie i Paris.
— Ibsens nye Bog var »Vildanden«, der udkom 11. Nov. 1884 og opførtes i København første Gang 22. Febr. 1885. Se ogsaa Side 465: Breve fra Alexander Kielland.

137. »Sigurd Slembe« opførtes i Kristiania med Bjørn Bjørnson som Sigurd i Sæsonen 1884—85. (Anden Afdeling: »Sigurds anden Flugt« opførtes 4. Marts 85, tredie Afdeling 17. April.)

138. Henrik Wergelands Biograf: Dr. H. Schwanenfliigel, der i 1876 havde udgivet: Henrik Wergeland, en Studie.

139. Hector, Bogtrykker i Upsala.

147. »Hoppedoktor« — Professor ved Landbohøjskolen S. H. Bagge, der var Hegels Svoger.

148. »Nihilister«, Roman af Dostojewskij, oversat af Erna Juel-Han-sen. Udk. Efteraaret 86.

149. Bjørnsons Søn, Ejnar Bjørnson, rejste til Kina, hvor han havde modtaget en Stilling.

s. 569 149. Henrik Pontoppidan udgav Efteraaret 1886 »Mimoser. — Et Familieliv«. Bjørnsons Udtalelser sigter til Bogens Indhold. (Se ogsaa Side 480—81 og 482.)

151. Ivar Hæggstrøm, Bogtrykker og Forlægger i Stockholm.

154. Bjørnsons Datter, Bergliot Bjørnson, havde tilbragt en Del af Sommeren som Hegels Gæst paa Skovgaard.