Danmarks Breve

BREV TIL: Betty Anna Maria Nansen FRA: Herman Joachim Bang (1912-01-14)

Søndag.

Jeg har ikke skrevet i flere Dage. Dels har jeg maattet skrive mit første „Brev“, (som slet ikke er noget „Brev“ men et Kapitel af en Roman om hvordan en Storm nærmer sig en Oceandamper) og jeg er angst som en Fuks, naar jeg skriver. Dels har Stormen i de sidste to Dage raset [vanvittigt]. Der var vel et Øjeblik, hvor Faren var s. 20 [stor]. Mens vi klædte os om til Middag, kom [Skibet] ind i en Snetykning – under forrygende Storm. Skibets Piber og Horn tudede som syge Ulve. Det var en fæl Musik … En preussisk Gardelieutenant – en ven af mig – og jeg iførte os begge hvide Veste, „det smager Hajerne bedre“. Ved Diner’en blev der drukket meget Champagne, og Madame (som uafladeligt slog Kors for sig) var i hvidt Hermelin. Ogsaa hun vilde have smagt Hajerne, ti hun er skøn at se paa – –

Àpropos, det har jeg ikke fortalt Dem. De ved, der er i Amerika et „dansk-amerikansk Selskab“, som slæber (for dyre Penge) „Kunstnere“ over Havet. Da jeg nu en Gang skulde gennem Amerika, tilbød jeg at læse en Gang i New Y[?], en i Chicago. Man svarede mig telegrafisk, at man kunde ikke arrangere disse Foredrag – – De Folk har bevaret deres Nationalitet i den nye Verden. Jeg lo, som skulde jeg omkomme … Herskind og Oda kan de s’gu „arrangere“. Merde alors …

Idag er Stormen paa sit Højeste og det skælvende Skib (denne Sitren skulde De fornemme) ligger næsten stille. Havet ligner en Alpeegn med forrevne Toppe og som Gletschere ligger Skummet paa Bølgesiderne.

En ung Spanier (han er skøn som en Hermes og rejser fra Buenos Aires til London blot for at være tre Døgn sammen med sin Donna – nu rejser han via New Y. tilbage) tog igaar nogle pragtfulde Plader af Stormen – – Han forærede mig fire af dem og de to sender jeg „Illustreret“.

s. 21 demain, Olga, som jeg altid sagde i gamle Dage. Jeg sidder ved Middagen ved Siden af en ung, tysk Referender, der idag talte om Rejsen om Jorden og sagde: „Im Ganzen, lieber Herr, es kann ja riesig nett werden.“

En anden var meget bekymret: Cleveland havde jo et helt Aar ikke været i Europa. Og hvor vilde den i S:Fransisco kunne blive ordentlig provianteret? En anden trøstede ham: „Aber doch, lieber Freund, das Pilsener kommt natürlich von Deutschland.“