Onsdag.
Stormen tager til. Imorges, da jeg kom ud paa Dækket, spurgte jeg min Stewart: Har det regnet? Men det var Stormen, som, selv midtskibs, havde kastet sine Bølger ind paa Dækket … Synet er grandiost. Som uhyre Bjerge rejser Bølgerne sig foran Moltke og sender, naar de sprænges, en hvid Røg frem over alt Skibet, som om det var Jordens Bjerge, der sprængtes af Dynamit … Jeg skrev om Haandskrifter. Duse har en pragtfuld Skrift, hvis den er hendes egen. Men derom hørte jeg i Moskwa en pragtfuld Historie. Duse havde faaet tilsendt et Par pragtfulde Ørenringe. Nu skulde hun takke. Men i Virkeligheden kan Konen ikke skrive fransk. Altsaa beder hun Fyrst Ursupof om at skrive Brevet. Han gaaer – for at det kunde blive en Kvindehaand – atter til Mme Goldowski, som saa skrev Brevet, medens Duse kun skrev sit Navn … Maaske er Historien Løgn. Ti Mme Goldowski, som er en Veninde af Georg Brandes og var en god Ven af Iwan Turgénjew, er en Sladrekælling af international Rang. Om Leo Tolstoj sagde hun – hvad også min Mening er: Il était, ce bon comte, le plus grand comédien de l’époque …