Danmarks Breve

BREV TIL: Gebhard Léon Moltke-Hvitfeldt FRA: Christian Albrecht Bluhme (1865-01-05)

Udenrigsminister Bluhme til Grev Moltke-Hvitfeldt, Gesandt i
Paris
.
Confidentiel.
Kjøbenhavn, 5. Januar 1865.

Hr. Greve.

De Antydninger, som De i Rapport Nr. 94 1) har seet Dem istand til at meddele angaaende de forskjellige Magters og navnlig Frankrigs og Preussens hemmelige Tendentser i det slesvig-holsteenske Spørgsmaal, ere senere blevne bestyrkede ved Efterretninger, som fra andre Sider ere komne til mig. Nyligen har endog en Privatmand 2) som ved et Sammenstød af Omstændigheder har havt Leilighed til at kjende det franske Udenrigsministeriums Tanker og til at samtale frit med den preussiske Ministerpræsident, her meddeelt Efterretninger, der bringe mig til at troe at de af Dem formodede Tendentser have en større Virkelighed og at navnlig en fuldstændigere Udvexling af Anskuelser mellem Hr. Drouyn og Hr. v. Bismarck har fundet Sted end vi havde antaget.

At Regeringen i og for sig vilde ansee en saadan Gjenerhvervelse for meget ønskelig, behøver jeg naturligviis ikke at sige Dem, Hr. Greve, der veed hvor ivrigt de kongelige Befuldmægtigede ved Conferencen i Wien have stræbt efter at opnaae dette Resultat og at de endog vare autoriserede til s. 2 derfor at tilbyde vigtige Afstaaelser paa andre Punkter 1) . Men det er ikke mindre klart, at vi vilde udsætte Danmarks Fremtid for store Farer dersom vi, udelukkende ledede af det naturlige Ønske om at gjenvinde idetmindste en Deel af hvad vi have tabt, glemte at en saadan Erhvervelse kun under den Betingelse vilde blive en Fordeel, at den ikke samtidigen lagde Spiren til nye, indenfra eller udenfra kommende Forviklinger.

1

Det er efter min Mening en ufravigelig Betingelse, for at vi skulde kunne modtage nogen Landsafstaaelse i Slesvig, at dermed ingensomhelst Indskrænkning forbandtes i Henseende til de Principer, hvorefter det paagiældende Territorium af os skulde regeres: selv det almindeligste Forbehold til Fordeel for den tydske Nationalitet vilde efter de sørgelige Erfaringer, vi have gjort, kunne udsætte os for en ny Indblanding i vore indre Anliggender. Men dernæst maa det heller ikke oversees, at en Deling altid vil medføre visse Consequentser for Slesvigerne, der i Tidens Løb kunde gjøre dem mindre tilfredse med en Skjæbne som de i dette Øieblik vistnok oprigtigt ønske. Jeg miskjender visselig ikke den patriotiske Stemning, som med saa stor Styrke giør sig giældende i den danske Deel af Slesvig, men jeg veed ogsaa af et langt Livs Erfaring at naar Prøvelsens Tid med al dens opløftende Kraft er tilende, kunne kun altfor let de aandelige Interesser træde i Skyggen for de materielle, naar disse føle sig trykkede ved idelig tilbagevendende Vanskeligheder og Savn. Og denne Fare for et Omslag i Nordslesvigernes Anskuelser voxer, jo mindre det Stykke Land blev som gjenerhvervedes. Det er hverken muligt eller nødvendigt for mig allerede nu at udtale mig bestemtere om dette Punkt, men ganske vist vilde Betydningen for os af en Gebeetsafstaaelse i Slesvig i høi Grad afhænge af, at den kom til at støtte sig til en naturlig Linie og at det danske Slesvig ei kom til at s. 3 savne et tilstrækkeligt Centrum for sine commercielle og sociale Interesser.

Det staar endnu tilbage for mig at udtale mig om Formen og om den Virksomhed der fra vor Side kan udvikles i denne Sag. Der har ofte været talt om en Afstemning som det Middel hvorved Preussen lettest kunde bane Veien til Tankens Udførelse. De kjender min Frygt for Anvendelsen af dette moderne Princip paa vore Forhold og navnlig under de nærværende Omstændigheder og jeg kan ikke forandre denne Mening. Behøves der en Sanction af Befolkningen, kan en Afstemning lige saa godt følge efter som gaae forud for Afstaaelsen, og Savoyen afgiver i denne Henseende et Præcedens; og om end Preussen vil afstaae en Deel af Slesvig, er det dog altid at forudsee at det vil ønske at drage Grændsen saa nordligt som muligt og det vilde have et fortræffeligt Middel til at opnaae dette Resultat ved en Afstemning, som foretoges under dets Auspicier. Det forekommer mig derfor mest ønskeligt at idetmindste en forudgaaende Afstemning af Befolkningen undgaaes, men det følger tillige af sig selv at jeg ikke ufravigeligen vilde fastholde dette som en Betingelse, om jeg end maa ønske at De saavidt muligt kan finde Leilighed til at virke i den af mig angivne Retning. Jeg bruger med velberaad Hu disse Udtryk, thi efter min Anskuelse maa Sagen udvikle sig af sig selv og drives fremad ved Preussens og Frankrigs egen Vurdering af de Fordele som enhver af disse Magter vil have af at en saadan Combination realiseredes. Det er ikke væsentligen af nogen Interesse for Danmark at Tanken er udsprungen og vor mere eller mindre active Optræden vilde ingen synderlig Indflydelse kunne udøve paa de tvende Magters Beslutninger. Men derimod vilde vor altfor tidligt eller altfor ivrigt udtrykte Tilfredshed med et saadant Arrangement kunne skade vor Stilling med Hensyn til de Modaliteter, hvoraf jeg ovenfor har vist at vor Modtagelse af et eventuelt Tilbud maatte afhænge.

1*

s. 4 De vil bedst selv vide hvorledes Deres Optræden ligeoverfor det keiserlige Cabinet vil være at nuancere efter disse Betragtninger. Jeg skal derfor Intet derom tilføie, da jeg er overbeviist om at det vil lykkes Dem at finde det rette Udtryk og den rigtige Mellemvei mellem en Activitet, der let kan forspilde enhver Udsigt og en Tilbageholdenhed, der kunde tydes som afgiort Utilbøielighed. Det er meget muligt at Tanken vil vise sig at mangle Livskraft, men da jeg maa antage at den virkelig er tilstæde og da det ikke er umuligt at Situationen snart kunde udpræge sig skarpere, har jeg maattet ansee det for min Pligt fuldstændigen at giøre Dem bekjendt med Udenrigsministeriets Anskuelser om Sagen.

Koncept med P. Vedels Haand.