Danmarks Breve

BREV TIL: Christian 9. FRA: Christian Albrecht Bluhme (1865-01-14)

Udenrigsminister Bluhme til Kongen.
Kjøbenhavn, 14. Januar 1865.

Allerunderdanigst Forestilling.

Siden den under 30te October f. A. afsluttede Fredstraktat har givet de tvende tydske Stormagter Frihed til at bygge videre paa det politiske Grundlag, Hertugdømmernes Adskillelse fra Danmark har bragt tilveie, har det hverken ved de Oplysninger der foreligge Offentligheden, eller ved de Efterretninger de kongelige Gesandtskaber have seet sig istand til at meddele Udenrigsministeriet, endnu været muligt, med nogensomhelst Sikkerhed at skjønne, hvilken Fremtid der maatte være forbeholdt bemeldte Hertugdømmer i politisk Henseende.

Under disse Omstændigheder har det været min Overbeviisning, at den Politik, den kongelige Regjering havde at følge ligeoverfor Udviklingen af Hertugdømmernes Forhold, burde bestaae i fuldstændig Afholdelse fra activ Indblanding i hiin Udvikling forenet med en ligesaa skarp som uafbrudt Opmærksomhed paa Begivenhederne samt paa disses sandsynlige s. 5 Motiver og Formaal, for saaledes til enhver Tid at være istand til at benytte de politiske Conjunctures som maatte kunne frembyde Mulighed for en Formindskelse af de Offre Fredstractaten af 30te October og de forudliggende Begivenheder have paalagt Danmark. Denne Politik har forekommet mig begrundet deels, saaledes som allerunderdanigst antydet, ved den Uklarhed der hviler over Tilstandene i Hertugdømmerne og i Tydskland, deels ved den Fare, der vilde være tilstede for at en Virksomhed udadtil skulde, ikke alene forraade Ønsker og Forhaabninger, som helst ikke endnu maatte fremtræde, men ogsaa gribe forstyrrende ind i hine Tilstandes naturlige Udvikling og saaledes muligen forspilde det eneste endelige Resultat hvormed Danmark i Længden kunde være tjent, nemlig en Løsning af de foreliggende Spørgsmaal, der var fremstaaet som en Følge af de paagjældende Forholds naturlige Beskaffenhed.

Idet jeg allerunderdanigst haaber, at den saaledes fulgte Politik vil finde Deres Majestæts allernaadigste Billigelse, maa jeg, med Hensyn til Spørgsmaalet om i hvilken Retning en Formindskelse af hine Offre kunde tænkes mindst usandsynlig, gjentage min allerede tidligere for Deres Majestæt i dybeste Underdanighed mundtlig udtalte Formening, at en Gjenerhvervelse af Hertugdømmerne, det være sig i Form af en Personalunion eller i Form af denne Løsning combineret med en Deling af Slesvig, idetmindste for Tiden, ligger ganske udenfor Mulighedernes Grændse, hvorimod jeg ikke anseer det for umuligt, at Forholdene i Hertugdømmerne kunne tage en saadan Vending, at en større eller mindre Deel af Nordslesvig kunde tilbagevindes for Danmark. Denne min allerunderdanigste Formening har jeg oprindelig grundet alene paa en abstrakt Betragtning af de forskjellige politiske Hensyn og Interesser der nødvendigviis maae gjøre sig gjældende for de Magter af hvis endelige Bestemmelse Hertugdømmernes Skjæbne afhænger, og da navnlig for Preussen, der for Tiden formaaer Meest i den s. 6 omhandlede Henseende. Men i den sidste Tid er min Formening ogsaa bleven bestyrket ved positive Antydninger ikke alene fra de kongelige Gesandtskaber i Udlandet, men ogsaa fra andre Kilder.

Alle disse Antydninger gaae i samme Retning, idet de bebude en Løsning af det saakaldte slesvig-holsteenske Spørgsmaal ved Tilbagegivelsen til Danmark af det danske Slesvig, og de stemme nøie overeens i at betegne denne Løsning som motiveret ved Preussens Attraa efter at bevare den virkelige Stormagtsstilling dette Land nu først har bragt indenfor sit Omraade[!], og ved Sandsynligheden for at Frankrig vilde understøtte en politisk Afgjørelse der til samme Tid forringede de af Danmark lidte Tab og medførte en Triumf for det af Keiser Napoleon i Folkeretten indførte nye Princip, Nationalitetsprincipet. Det tilføies, at Rusland, skjøndt bestemt paa at forholde sig passiv, vilde være gunstig stemt for en saadan Løsning; og hvad England angaaer, saa synes det vel ikke sandsynligt, at dette Land skulde ville medvirke til en Combination der vilde forrykke hele den politiske Stilling i Tydskland og bag hvilken der kunde ligge en Forstørrelse af Frankrig; men Tilbagegivelsen af det danske Slesvig til Danmark vilde stemme med de Russellske Forslag paa Londoner Conferencen, og denne Omstændighed i Forbindelse med det engelske Cabinets aabenbare Ulyst til alvorligt at blande sig i Fastlandsforholdene vilde maaskee afværge en Modstand fra engelsk Side.

Men skjøndt de omhandlede Antydninger nu forekomme mig at have vundet saamegen Consistents, at det bliver min Pligt allerunderdanigst at henlede Deres Majestæts Opmærksomhed derpaa, kan jeg dog ikke undlade allerunderdanigst at fremhæve Mulighederne af, at de ikke i Virkeligheden have den Betydning, der synes at tilkomme dem; idet de kunne være satte i Omløb af det preussiske Cabinet selv i den Hensigt, deels at forhale en endelig Afgjørelse og deels tillige at vinde Frankrigs Connivents indtil Preussen har s. 7 consolideret sin Stilling i Hertugdømmerne saaledes at en Transaction med Danmark ikke længer er nødvendig for Bevaringen af denne Stilling.

Ifølge heraf har jeg ikke fundet mig foranlediget til allerunderdanigst at tilraade Deres Majestæt en Forandring i den hidtil fulgte Politik, men tværtimod indskjærpet den kongelige Gesandt i Paris, fra hvem de Antydninger, jeg har omtalt, isærdeleshed ere komne, den samme Tilbageholdenhed udadtil og den samme Opmærksomhed indadtil, som hidtil, og jeg har tilstillet de kongelige Gesandtskaber i London, Petersborg og Stockholm Afskrift af Instructionen til den kongelige Gesandt i Paris, hvorhos jeg under Baron Otto Plessens Ophold i Kjøbenhavn har givet ham den fuldstændigste mundtlige Veiledning for hans Fremgangsmaade og Holdning.

Men skjøndt jeg saaledes allerunderdanigst formener, at der for Tiden intet Videre er at foretage med Hensyn til det omhandlede Spørgsmaal, navnlig forsaavidt angaaer den Retning dette Spørgsmaals Udvikling i den nærmeste Fremtid kunde tage hos de ikke-tydske Cabinetter, kan jeg dog ikke andet end antage, at det ogsaa vilde være ønskeligt at iagttage det samme Spørgsmaals Udvikling paa det Sted, hvorfra dets Afgjørelse nærmest vil blive bestemt, og jeg maatte derfor, navnlig efterat en preussisk Gesandt er indtruffen i Kjøbenhavn for at accrediteres hos Deres Majestæt, ansee det paa Tiden, at Deres Majestæts Gesandtskab i Berlin reactiveres.

I dette Øiemed tillader jeg mig allerunderdanigst at foreslaae,

at Minister uden Portefeuille, Kammerherre Quaade, der vil ansee det som et særdeles Beviis paa Naade og Tillid fra Deres Majestæts Side at erholde dette Hverv, allernaadigst beordres til atter at begive sig som overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister til Berlin, og at jeg, indtil alt Fornødent i denne Henseende s. 8 kan være ordnet, allernaadigst bemyndiges til at lade den tidligere Secretair ved Gesandtskabet i Berlin, Baron Gyldencrone, begive sig derhen for som interimistisk Chargé d’affaires at forestaae Gesandtskabet.

Kjøbenhavn, 14. Januar 1865.

Allerunderdanigst

C. Bluhme.

Vi bifalde allernaadigst omstaaende allerunderdanigste Indstilling, saavelsom overhovedet den i nærværende Forestilling af Vor Udenrigsminister allerunderdanigst fremsatte Politik.

Kjøbenhavn, 16. Januar 1865.

Christian R.

Efter Originalen; der foreligger Koncept af Quaade.