Bluhme, Christian Albrecht BREV TIL: Christian 9. FRA: Bluhme, Christian Albrecht (1865-09-21)

Udenrigsminister Bluhme til Kongen.
Kjøbenhavn, 21. September 1865.

Allerunderdanigst Beretning angaaende de europæiske Cabinetters Opfatning af Gasteiner-Conventionen.

De tydske Stormagter havde med stor Iver fremhævet, at Gasteiner-Conventionen kun er ganske provisorisk, men de have dog ikke opnaaet, at de europæiske Magter i Taushed have slaaet sig til Ro i Tillid til denne Acts foreløbige og upræjudiceerlige Character.

s. 49I Betragtning af, at Overeenskomsten kun skulde tjene til mellem dem selv indbyrdes og i de indre Forhold at ordne Udøvelsen af det iøvrigt uforandret vedblivende Sameie, havde de tydske Stormagter ikke officielt meddeelt den til de fremmede Hoffer. Disse have derfor heller ikke direkte kunnet rette deres Udtalelser om Conventionen til Regjeringerne i Berlin og Wien, men have indskrænket sig til at instruere deres Gesandter om, hvorledes de ved Leilighed ville have at udtale sig.

Den franske Udenrigsministers Circulaire, hvis nøiagtige Gjengivelse i Pressen, trods de preussiske officiøse Tidenders fortsatte Benægtelser, dog nu almindelig anerkjendes og er mig positiv bekræftet af den kongelige Gesandt i Paris, udtaler, at den trufne Overeenskomst ikke respecterer nogetsomhelst af de Principer, som kunde have afgivet en Basis. Tidligere Traktater, Arvefølgeret, Tydsklands Interesse og Hertugdømmernes Vel — vises det — ere ligesaa hensynsløst tilsidesatte, som Nationalitetsprincipet og Folkevillien ere krænkede. Den hele Combination hviler ene og alene paa Vold, og Depeschen [ɔ: Cirkulæret] ender med at erklære, at Voldsomheder og Erobring ikke formaae varigen at grunde en ny Tingenes Orden.

Fra Deres Majestæts Gesandt i London har jeg ikke modtaget nogen Indberetning om det Circulaire, som Lord Russell har ladet udgaae til de engelske Gesandtskaber, men der er ingen Grund til at betvivle Nøiagtigheden af den Text, som en belgisk Tidende har seet sig istand til at meddele. Herefter har det engelske Cabinet i en endnu skarpere Tone udtalt i det Væsentlige de samme Anskuelser som det franske. Nationalitetsprincipet som saadant opstilles ikke særligt, som Tilfældet er i det franske Circulaire, men Befolkningens Samtykke og Villie nævnes derimod som de »med Agtelse anerkjendte Adkomster, der vilde have havt Udsigt til at staae ved Magt for Fremtiden«, dersom Tractaternes Ret ikke længere kunde respecteres.

4

s. 50Ogsaa fra det russiske Cabinet skal et Circulaire være udgaaet, men herom vides ikke noget bestemt, da Vice-Cantsleren er særdeles tilbageholden i sine Udtalelser om de politiske Spørgsmaal og navnlig ogsaa om Gasteiner-Conventionen. Af en nylig indkommen Rapport fra det kongelige Gesandtskab i St. Petersborg sees det imidlertid, at Fyrst Gortchakou [ɔ: Gortchakoff] til den engelske Chargé d’affaires tidligere uforbeholdent har udtalt, at Rusland ikke med Tilfredshed kunde see Hertugdømmernes Annexion til Preussen, og ligesom et saadant Resultat ikke vilde være i Overeensstemmelse med, hvad Herr v. Bismarck under Londonerconferencen havde udtalt til ham, saaledes kunde det ogsaa være muligt, at Rusland ikke vilde afstaae de Rettigheder til Preussen, som det ifjor eventuelt erklærede sig villigt til at overdrage til en Trediemand. Paa Grund af disse Data anseer jeg det for rimeligt, at det russiske Cabinet har fulgt de andres Exempel med at lade udgaae et Cirkulaire; men, om end dette sandsynligviis bærer Præg af den ovenfor antydede Misfornøielse, tør det dog vistnok antages, at det i Overeenskomstens fremhævede provisoriske Character har fundet et Paaskud til ikke allerede nu at udtale sig bestemtere.

Misfornøielsen med det i Gastein trufne Arrangement er saaledes almindelig, men jeg tvivler paa, at den for Tiden vil vise sig paa anden Maade end allerede skeet er. Jeg er overtydet om, at ingen af de tre Magter er tilbøielig til paa Sagens nuværende Stadium at tage en mere positiv Holdning, og jeg tvivler endog paa, at de have sat sig i Forbindelse med hverandre for at forberede en fælleds Optræden i Tilfælde af tilkommende Eventualiteter, — til Rusland idetmindste er næppe noget saadant Skridt skeet, og om end det engelske og franske Cabinet formodentlig have udvexlet deres Anskuelser om Gasteiner-Conventionen /: hvorpaa Circulairernes Indhold synes at tyde :/, have disse Samtaler dog næppe overskredet det nærmeste Øiebliks Interesser.s. 51Men ikke mindre vist er det, at Frankrig og England begge have udtalt sig meget bestemt imod Gasteiner-Conventionen, og at de tydske Stormagter ikke kunne gjøre sig Haab om, at et definitivt Arrangement, bygget paa dens Principer, vil blive anerkjendt af Vestmagterne. Tidligt eller sildigt vil imidlertid en saadan Anerkjendelse blive nødvendig for Preussen — for hvilken Priis, dette da maa kjøbe den, er endnu uvist, men saavel Herr Drouyn de Lhuys som Lord Russell have givet Anviisning paa Nationalitetsprincipet og Folkeafstemning som den Basis, hvorpaa en anerkjendt Ordning kunde bygges.

I Overeensstemmelse med min allerunderdanigst tidligere udviklede og af Deres Majestæt Allernaadigst approberede Anskuelse har jeg hidtil afholdt mig fra ethvert Skridt, som fjærnede sig fra en absolut Neutralitet i Sagen, og fra den afventende Holdning, som Omstændighederne hidtil have gjort tilraadelig. Jeg forudseer imidlertid, at det Øieblik kan komme og maaskee snart er forhaanden, da et Initiativ i en eller anden Form fra den kongelige Regjerings Side kan blive nødvendigt, navnlig saasnart Preussen søger at nærme sig til Frankrig for at blive enig med denne Magt om Betingelserne for en Anerkjendelse af Hertugdømmernes endelige Stilling, hvilket muligviis allerede i dette Efteraar kan blive Tilfældet, især dersom Herr v. Bismarck realiserer den hyppigt omtalte Tanke at besøge Frankrig. Med Deres Majestæts Allernaadigste Tilladelse har jeg i denne Anledning tilskrevet den kongelige Gesandt i Paris det hoslagte confidentielle Brev, hvorpaa jeg imidlertid endnu ikke har modtaget Svar. ¹⁾Trykt ovenfor som Nr. 18.

Sluttelig tillader jeg mig endnu at vedlægge en Skrivelse, som jeg har modtaget fra den kongelige Gesandt i Wien, ²⁾Om dette Skridt se Depecher fra Falbe af 10/8, 23/8 og 7/9 1865, der er trykte i Tillæg. der slutter sig til det Skridt, Herr Falbe i sit eget Navn med dens. 52kongelige Regjerings Samtykke har troet at kunne gjøre hos Grev Mensdorff.

4*

Udenrigsministeriet, 21. September 1865.

Allerunderdanigst
C. Bluhme.

Denne Beretning har været Os allerunderdanigst forelagt.

Bernstorff, 4. October 1865.

Christian R.

Beretningen er konciperet af P. Vedel.