Bluhme, Christian Albrecht BREV TIL: Moltke-Hvitfeldt, Gebhard Léon FRA: Bluhme, Christian Albrecht (1865-09-30)

Udenrigsminister Bluhme til Grev Moltke-Hvitfeldt, Gesandt i
Paris
.
Kjøbenhavn, 30. September 1865.

Hr. Greve.

Det er med den største Interesse, at jeg har læst Deres Depesche af 19. d. M. Den indeholder Facta som vare mig ubekjendte og som i høi Grad tjene til at kaste Lys paa Europas politiske Stilling, den fører det Raisonnement videre, som jeg havde anstillet i mit Brev af 31. f. M. angaaende det Alternativ, ligeoverfor hvilket vi snart kunne befinde os, og den udtaler sig endelig om hvilke Skridt den kongelige Regering for Tiden kan foretage i Sagen. Jeg takker Dem for dette vigtige Bidrag til Ministeriets Overveielser og forbeholder mig senere at komme tilbage derpaa.

I Overensstemmelse med Deres Forslag sender jeg Dem under Nr. 19 en Depesche som jeg overlader til Dem at benytte som De anseer det for rigtigst. Som De vil bemærke taler den i Almindelighed om Retfærdigheden af at den danske Deel af Slesvig tilbagegives os men berører ikke med noget Ord hvorvidt vi naar Øieblikket kom vilde være villige til at modtage Mindre end den hele danske Deel, hvortil i Virkeligheden hører ikke blot Als og Sundeved men ogsaa Flensborg og en Deel af Angeln. Hvad nemlig end den kongelige Regering i sin Tid kan ville beslutte sig til i saas. 54Henseende, maae vi dog ikke nu give nogen Anledning til at den ringe Retfærdighed yderligere beskjæres, som Nationalitetsprincipets Anvendelse vilde forskaffe os.

De vil selv bedst vide at lede den Samtale som De vil søge med Hr. Drouyn for at udtrykke den kongelige Regerings Erkjendtlighed for de gientagne Skridt som Frankrig har giort i vor Faveur og naar jeg ikke har nævnt Circulairet i Anledning af Gasteinerconventionen er Grunden dertil naturl. den at jeg ikke veed hvorvidt dette Aktstykke officielt kan paaberaabes som authentisk. Dersom Leiligheden byder sig, er der imidlertid et Punkt som jeg beder Dem berøre til Hr. Drouyn paa passende Maade.

Samtidigen med at Hr. von Bismarck forsikkrer Frankrig om Preussens Beredvillighed til at tilbagegive Danmark Nordslesvig, og om sin Tilbøielighed til at indbefatte herunder Als og Sundeved, er det mere end besynderligt at General Manteuffel officielt kan føre et Sprog, som det De vil have seet i Aviserne. 1) Formodentlig vil Hr. v. Bismarck erklære dette for at være en egenmægtig og overmodig Udtalelse, der ikke udtrykker Regeringens Mening, men om man end vil lade denne Undskyldning giælde og ikke fremhæve, hvad der ligger meget nær, at han da heller ikke egner sig til at blive paa sin nuværende Post, staaer dog det Faktum endnu tilbage, at den preussiske Regering med en overordentlig Kraft paabegynder Befæstningsarbeider paa Als og Düppel, thi det kunde dog vel neppe falde Hr. v. Bismarck særdeles vanskeligt at opnaae at disse udsattes. Hr. von Bismarcks Antecedentser ere nu neppe af den Beskaffenhed at der kan tillægges hans Ord ubetinget Troværdighed og den Tanke ligger ikke fjern at han holder den franske Regering op med Løfter og Udsigter, indtil den ubetingede Annexion er bleven et fait accompli. Saaledes er det gaaet ved ethvert Hovedpunkts. 55i Sagen siden Thronskiftet og den franske Regering har vistnok giort sine Erfaringer i den Henseende ligesaa vel som vi. —

Samtidigen med dette Brev skriver jeg ligeledes til London og Petersborg, men kun ganske i Almindelighed for at udtrykke vor Tilfredshed med at disse Cabinetter følge Spørgsmaalet om Hertugdømmernes Skjæbne med Opmærksomhed. Til at gaae videre i vore Udtalelser, have disse Cabinetter ikke givet os nogensomhelst Anledning, og jeg anseer det for mere end tvivlsomt at de i nogen mere eller mindre direkte Opfordring fra vor Side skulde finde Grund til at giøre noget Skridt, som ikke deres egne Interesser fuldstændigen kunde tilraade dem. —

Koncept med P. Vedels Haand.