Vedel, Peter August Frederik Stoud BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Vedel, Peter August Frederik Stoud (1865-11-07)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Tirsdag, 7. November 1865.

Kjære Kammerherre.

Atter ere Personerne forandrede, og jeg begynder snart at betragte mig som Kobberskillingen der fortæller sine Hændelser og Vandringer fra Haand til Haand — det er overordentligt penibelt saaledes at afleveres og skulle begynde fra forfra igien. Det har været mig dobbelt trist fordi jeg fandt mig ganske overordentlig vel ved Geheimeraad Bluhme og ligesom jeg altid med virkelig Glæde skal mindes den Tid, jeg har havt ham til Chef, saaledes haaber jeg ogsaa at skulle beholde ham for Fremtiden som en Ven og Raadgiver, saaledes omtrent som De altid har havt i ham. Disse halvanden Aar sætter jeg i mange Henseender stor Priis paa ogsaa af den Grund at jeg synes at jeg staaer Dems. 70nærmere og bedre forstaaer Dem end før jeg kjendte Geheimeraad Bluhme. — Vil De modtage denne min simple Forsikkring om at De altid skal kunne stole paa mig, saavidt jeg nogensinde kan støtte Dem i nogen Sag, eller være Dem til nogen Tjeneste.

Om M. har jeg talt med Geheimeraad Bl. som har modtaget Deres 2 Breve og meddeelt mig Indholdet. Jeg skal ikke spare nogen Møie for at faae Haand i Hanke med dette Individ. Tag Dem ikke denne Sag personligen nær.

Grev Frijs antager jeg beholder Udenrigsm. idetmindste for det Første og saalænge troer jeg at der ingen Forandring skeer i min Stilling. ¹⁾Grev Frijs var Konseilspræsident og Udenrigsminister til Ministeriets Afgang 28/5 1870. Hvad jeg hidtil har havt at giøre med ham giver mig godt Haab om at vi ogsaa skulle kunne arbeide godt med hinanden. Heller ikke troer jeg at der vil foregaae nogen Forandring i vor Politik, som jeg da i det Hele antager at den er saa temmelig givet og bestemt ved Omstændighederne. Jeg haaber og ønsker at Cabinettet maa bringe Forfatningssagen tilende, og det vil da rimeligvis selv ønske at trække sig tilbage. Men pas paa — det vil ikke vare længe før Bondevennerne opponere og Ministeriet maa søge sin Støtte hos Centrum. Det er uundgaaeligt! . . .

Saasnart jeg kan skriver jeg mere, Geheimeraad Bl. vil snart skrive Dem til. Idag har jeg egentlig kun villet give Dem Livstegn, saameget mere som det Bygte maaskee allerede var kommet til Dem at jeg var gaaet samme Vei som Ministeriet.

P. Vedel.