Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: George Joachim Quaade (1865-11-17)

Bilag til Brev fra Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs af 17. November 1865.

Herr M. staaer i meget levende Correspondance med Personer i Kjøbenhavn og modtager næsten daglig Breve derfra. Iblandt hans Correspondenter befinder sig Redacteuren af et i Kbhvn. udkommende Blad samt et Medlem af Repræsentationen, med Hensyn til hvis Identitet der, da hans s. 89 Navns Underskrift kan misforstaaes, dog hersker nogen Tvivl. Herr M. havde haabet, at Grev Bismarck skulde komme tilbage fra Frankrig umiddelbart efter hans egen Ankomst til Berlin forat hans Forhandling med Minister- Præsidenten kunde have fundet Sted før Dannelsen af det nye Ministerium; men da Grev B. udeblev længer end man havde ventet, skrev eller telegrapherede M. til Kbhvn. for at bevirke, at den definitive Dannelse af Ministeriet udsattes. Herpaa modtog han et telegraphisk Svar, der var undertegnet C. Dette Telegram tilligemed en kort Skrivelse om Udfaldet af Fælledsudvalgets Forhandlinger i Forfatningssagen, der var undertegnet 45, har han selv foreviist her. Der haves aldeles ingen Forestilling om, ved hvem M. er kommen i Forbindelse med W. Hellerikke seer man sig istand til med no- gensomhelst Sikkerhed at angive Personer af Betydenhed i Kbhvn., til hvem han virkelig skulde staae i Forhold. At han til W. og B. har paaberaabt sig Forbindelser af Vægt, er indlysende, medmindre man vil antage, at baade W. og B. i egne Øiemed have spillet en Komedie med ham, eller ikkun brugt ham »im Informationswege«. —

M. er ikke tilfreds med det nuværende Ministerium, skjøndt det dog tiltaler ham meer end det forrige; men han anseer det for svagt og mener, at det snart vil blive afløst af et andet. I dette synes W. at vente, at M. vil blive idetmindste Finantsminister.

M. har selv meddeelt, at han en Aften i forrige Uge, formeentlig Torsdag den 9de, har havt en meget lang Samtale med B. Hovedgjenstanden for Samtalen havde været Tilbagegivelsen af Nordslesvig til Danmark imod at dette Land indgik en meget intim Alliance med Preussen. Den nye Grændse havde B. først lagt ved Haderslev, men senere havde han indrømmet Apenrade; og tilsidst havde han ikke viist sig personlig uvillig til Bau-Linien med Als og Sundevit; men Flensborg maatte ubetinget forblive tydsk. Alliancen mellem Danmark og Preussen skulde være meget intim, s. 90 navnlig i maritim Henseende, saaledes at den danske Flaade ganske gik op i den preussiske. Resultatet af Samtalen havde været, at M. skulde udvikle sine Tanker skriftligt og derpaa give denne skriftlige Udvikling til W. som skulde ved et Privatbrev sende den til B., hvorefter denne ved nogle private Linier til W. skulde sige om han billigede den eller ikke. — Imidlertid har der dog senere været tvivlet paa, at denne Samtale virkelig havde fundet Sted med B. Det maa staae hen om denne Tvivl er begrundet, eller om den ikke dog maa vige for det Usandsynlige i, at det af M. givne omstændelige Referat af Samtalens Indhold skulde være reen Opdigtelse.

Et af M. skrevet Udkast til den ovenanførte Udvikling har været tilstede. Det var affattet i Form af en Act bestemt til at underskrives af M. og W., og gik ud paa en Tilbagegivelse af større eller mindre Dele af Slesvig, d. e. enten efter Apen- rade eller Bau-Linien, alt eftersom Alliancen mellem Danmark og Preussen blev meer eller mindre intim. 1)

P. Vedets Privatpapirer.