Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1865-11-20)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 20. November 1865.

Kjære Quaade! Hjertelig Tak for Deres Skrivelse af 17de dennes og det deri Meddeelte, hvoraf for mig endnu tydeligere fremgaaer, at Vedkommende ikke er ved sin Forstands fulde Brug, thi ellers vilde det staae klart for ham, hvilken Skade han gjør ved indirecte at bibringe Udlandet endnu værre Forestillinger om Opløsningen og Mangelen paa Disciplin hjemme; saavel Portefeuillen i Hr. M.s Haand som Propositionen med Hensyn til Flaaden viser Fornedrelsens yderste Trin; jeg kan kun gjentage, hvad jeg tidligere hars. 91tilladt mig at bemærke, at jeg anseer det for at være af en overordentlig Vægt for at styrke vor Anseelse, at man end ikke med Skin af Ret kan anklage os for Intriguer og Machi- nationer, og al Forbindelse med Moltzener og Hansener maa ophøre baade [o: blandt andet ogsaa] fordi de udgivne Penge ere kastede i Vandet, thi ligesaalidet som de have kunnet frelse for Modgang og Afgrundens Rand ligesaalidt vil man ved denne Hjælp kunne bevare Restens tilsyneladende Selvstændighed; det Eneste der efter mit Skjøn hertil kan bidrage er at beflitte sig paa fuldstændig borgerlig ja endog sørensensk Ærlighed i at holde indgaaede Forpligtelser, hvor haarde disse endog have været. Bemeldte Hansen gjør ved sine Artikler i »Koln. Zeit.« samt »la France« vel ikke megen Skade men svækker Troen paa Sammenhold og Varighed i det nuværende System, hvilket kun kan skade det Hele. Jeg glæder mig til at see L. Moltke, som formodentlig er hos Dem i disse Dage. ¹⁾Léon Moltke-Hvitfeldt, Gesandten i Paris.

Idag skulle vi begynde med Rigsdagen og forelægge strax Forfatningssagen i Landsthinget, hvor vi kunne vente den stærkeste Modstand; i Folkethinget vil Tscherning efter al Sandsynlighed begynde at buldre løs idag, han vil have baade de gamle og nye Ministre hængt og burde consequent egentlig tage hele Rigsraadet med, men frygter da at blive latterlig. Som De vil kunne tænke Dem er der nogen Agitation i Anledning af den foreliggende Sag men efter mit Skjøn er Ro og Længsel efter Afslutning dog det overvejende hos Publikum. — Det er en besynderlig Forandring for mig personlig, der har nydt siden min Skolegang den fuldstændigste Frihed, nu at skulle gaae med Lænke om Benet; naar det endda kunde føre til nogen Gevinst for Konge og Fædreneland skulde jeg ikke fortryde det, men endnu befinder hele Udviklingen hos os sig i en underlig geleeagtig Tilstand, der ikke spaaer nogen hurtig Helbredelse; Folket er sygt efter al den Strid og Modgangs. 92og efter alle de feilslagne Forhaabninger og efter mit Begreb kan Kuren kun bestaae i kjølende Pulvere og i en vis Omhyggelighed og Ømfindtlighed med ikke at hindre Saarene i at blive lægte. De vil deraf kunne see min Stilling lige overfor den indre Udvikling, ikke nogen stærk Kraftudvikling, da jeg ikke har Midlerne til at udfolde denne men en bestemt og seig Villie, saalænge jeg har Ansvaret, til at bestræbe mig for at gjenindføre Disciplin og Orden i den hele Styrelse; mine Bestræbelser have igjennem mange Aar gaaet i Retning af en Sammenarbeiden og Forsoning af Landbostandens forskjellige Elementer; jeg er ikke blind for den ensidige Retning navnlig i finantsiel Opfattelse, som let kan blive Følgen, men jeg anseer af de Onder imellem hvilke der maa vælges [dette] for det mindste, thi Staten kan ikke vedblivende bestaae, naar Opposition støttes og bæres væsentligst af Regjeringens underordnede Embedsmænd. Vi have arvet en styg Historie med Birkedahl, da man har valgt at tiltale for Udtalelser i Thing istedetfor paa Prædikestolen, men det Vigtigste er ogsaa her ikke i nærværende Øieblik at svække Autoriteten. — ...

C. E. Frijs.

Brevet er citeret i Biogr. Lex. XIX, S. 17—18 og i Neergaard II, 1607.