Quaade, George Joachim BREV TIL: Vedel, Peter August Frederik Stoud FRA: Quaade, George Joachim (1866-03-26)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Direktør P. Vedel.
Berlin, 26. Marts 1866.

Kjære Vedel.

Det er ikke godt at have at bestille med Folk som have en slet Samvittighed; her bliver man fra alle Sider mistænkt.s. 125Forresten kan vor Ven Molzen være Skyld i det Hele. Han har maaskee de bedste Hensigter for os; men, som jeg en Gang har sagt Dem, har en af mine Colleger, Oldenborgeren, der staaer i Forbindelse med Russeren, talt til mig om Molzen, og hvorfor skulde saa ikke hans Mistvivl ogsaa være bleven bekjendt for Østerrigeren, for ikke at tale om Svenskeren. Hochschild har engang spurgt mig om ham. Og medens saaledes Østerrigerne kun troe at vor Regjering er i det med ham til Fordeel for en preussisk Alliance, kan jo gjerne Preussen, som ikke seer, at Regjeringen vil tage den af ham spundne Traad op, tænke sig at vi ere østerrigsksindede eller blot vente paa at det skal gaae Preussen ilde; og det bedste de kan tænke om os, er at vi vente paa at det skal gaae dem godt for saa at dele Byttet. Jeg er bange for den gode Molzen er en slem Fyr; men nu veed jeg intet Andet om ham, end at han i disse Dage ventes her. Han synes mig at have fattet Mistanke til Bauer.

Jeg veed ikke om jeg skal være glad eller bedrøvet over at min Dem i sin Tid meddeelte Idee mindre og mindre synes mig at kunne realiseres ¹⁾Sml. Nr. 57.. Jeg troer vedblivende der kunde være bragt Noget ud deraf; men jeg miskjender ikke dens Dristighed og Vanskelighederne ved at incaminere dens Realisation; men hvad Dristigheden angaaer, saa var jo Forudsætningen deels at Frankrig vilde paa en eller anden Maade være med, og deels at det ved Østerrigs Eftergivenhed slet ikke skulde komme til Krig. En saadan Eftergivenhed var tænkelig ifjor, for et Aar eller for ½ Aar siden, og et Øieblik har jeg troet derpaa for 5—6 Uger siden, fordi Alle foreprækede mig den. Men nu troer jeg ikke derpaa. Det kan trække ud med afvexlende Krigs- og Freds-Overgange; men tilsidst maa Enden dog, hvis intet aldeles Uventet skeer, blive Congres eller Conference. Man siger at Bismarck har egenhændig skrevet til Kaiser Napoleon, at hvis det sl. holst. Spørgsmaal inddrages i Fyrstenbund-Conferencen,s. 126gik han af. Men jeg troer ikke det er sandt. Dog vil det sikkert holde haardt at faae Bismarck til at samtykke i europæisk Afgiørelse. Men kommer det hertil, opgiver jeg ikke Haabet om Noget. At dette Haab kan realiseres ere Alle fra alle Sider enige om, men Spørgsmaalet er hvormeget vi ville faae.

G. Quaade.

Af mine to Rapporter fra igaar og idag seer De, hvorledes Situationen vexler fra Dag til Dag.

Jeg kan ikke skrive officielle Rapporter hver Dag. Jeg har derfor foresat mig at jeg ved korte Rreve vil saa ofte det er fornødent sætte Dem au fait med Stillingen. Men i dette Øiemed vil jeg herved aftale nogle af Andre uforstaaelige Tegn med Dem; thi skjøndt jeg ikke troer, at man her aabner Breve, er det dog en behagelig Følelse at vide, at det man har skrevet, ikke kan have været læst eller ialfald forstaaet.

Naar jeg saaledes vil sige at Situationen er krigerisk, saa siger jeg 5, 6 eller 7 efter Graden. Vil jeg sige at den er fredelig, siger jeg 3, 2 eller 1 ligeledes efter Graden; og vil jeg betegne den som ubestemt, eller lige mellem begge, saa siger jeg 4.

G. Q.

P. Vedels Privatpapirer.