Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Christian 9. FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1866-04-20)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kongen.
Kjøbenhavn, 20. April 1866.

Allerunderdanigst Forestilling.

Det vil være Deres Majestæt bekjendt, at min Forgænger i det mig allernaadigst betroede Ministerium i sin Tid har gjort det til Gjenstand for sin alvorligste Overveielse, hvilken Holdning den kongelige Regjering burde indtage under den politiske Conflict, som efter Wienerfredens Afslutning reiste sig med Hensyn til Hertugdømmernes fremtidige Skjæbne. — Overveielsen gik dengang navnlig ud paa, om den kgl. Regjering burde vælge en strengt afventende Politik, saa at den endog afviste ethvert Tilbud om partiel Tilbagegivelses. 138af Slesvig, — eller om dens Politik burde gaae ud paa, eventuelt, hos de europæiske Stormagter at understøtte en endelig Løsning, naar der ved denne kunde gjenerhverves en vis Deel af de Danmark frarøvede Provindser.

Jeg tør fremdeles allerunderdanigst tilbagekalde i Deres Majestæts Erindring, at min Forgænger efter nogen Betænkelighed kom til det Resultat, at det sidste Alternativ maatte være Rettesnor for den Politik, han troede allerunderdanigst at burde tilraade Deres Majestæt og ved mit Embedes Tiltrædelse har jeg — efterat have gjort mig bekjendt med alle Momenter i det foreliggende Spørgsmaal — maattet slutte mig til samme Overbeviisning. —

Dette Spørgsmaal, der dengang stillede sig theoretisk for den kgl. Regjering uden Krav paa, at dets Afgjørelse strax skulde fremtræde i et politisk Skridt, — er nu bleven praktisk.

Deres Majestæt vil vide til hvilken Crisis i Tydsklands, maaskee i Europas politiske Tilstand Striden om Hertugdømmerne har ført, og Deres Majestæt er bekjendt med den Depeche af 13. dns. fra den kgl. Gesandt i Paris, som jeg allerunderdanigst har forelagt Deres Majestæt, og hvis Hovedindhold væsentlig kan sammenfattes deri, at den franske Regjering paa en indtrængende Maade tilraader den kgl. Regjering at indlede direkte Forhandlinger i Berlin, tilsigtende et Forbund med Preussen, der medfører bestemte Forpligtelser og bestemte, tilsikkrede Fordele for Danmark.

Idet jeg her skal tillade mig at gjøre denne Sag til Gjenstand for en allerunderdanigst Forestilling, finder jeg eet Punkt, som, uafhængig af selve Indholdet af det os meddelte Raad, har Fordring paa at tillægges overordentlig Vægt under Sagens Drøftelse; det er den Omstændighed, at det er den keiserlig franske Regjering, fra hvem Opfordringen rettes til os, og at, medens vor politiske Stilling overhovedet er saaledes, at vi næppe kunne regne paa en activ og udholdende Understøttelse fra nogen anden Stormagts Side,s. 139saa vilde vi løbe stor Fare for at forskjertse ogsaa Frankrigs Bistand, hvis vi — og da ikke for første Gang til vor Skade — satte os ud over dets Raad, hvor det gives uinteresseret.

At der i denne Betragtning findes et stærkt Motiv til at følge det givne Vink, gjør imidlertid ikke en samvittighedsfuld Undersøgelse af Beskaffenheden af det Skridt, her er Spørgsmaal om, mindre nødvendig. Men denne Undersøgelse har ført mig til det Resultat, at hvis vi derved løbe nogen Fare, er den dog mindre end den Fordeel, der staaer i Udsigt.

Jeg tillader mig til Begrundelse heraf allerunderdanigst at henlede Deres Majestæts Opmærksomhed paa, at her er Tale om en umiddelbar Tilbageerhvervelse, større i Omfang end den tidligere har været tænkt eller antydet, og som ogsaa sammenligningsviis er stor i Forhold til de Forpligtelser, for hvilke den skal kjøbes; thi der er Grund for mig til at ansee endog Flensborgs Erhvervelse som en Mulighed; og hvad Forpligtelserne angaaer, behøver jeg for det Første neppe at fremhæve, at den Form, i hvilken de findes skitserede i Grev Moltke-Hvitfeldts Depeche af 13. dns. ikke vil være den endelige, men at foregaaende Forhandlinger — for Ex. hvad Pkt. 2 angaaer — ville kunne begrændse Omfanget skarpere og ved at opstille visse Reservationer tage et billigt Hensyn til hvad den nationale og militære Følelse vilde føle sig stærkt saaret ved. — Men særligt maa jeg dernæst allerunderdanigst henlede Deres Majestæts Opmærksomhed paa, at det umiskjendeligt har været en ledende Tanke i den keiserlig franske Udenrigsministers Forslag at holde os udenfor en egentlig activ Deeltagelse i den eventuelle Krig mod Østrig, og at man ved forsigtigt at fastholde denne Tanke maaskee vilde kunne indtage en Stilling under Krigen og ved en Fredslutning, som folkeretlig ikke ganske falder sammen med den activt Krig førende Magts.

I Henhold til hvad jeg saaledes har tilladt mig at udvikle, vover jeg i dybeste Underdanighed at indstille:

s. 140At det Allernaadigst maatte behage Deres Majestæt at bemyndige mig til at handle i Overeensstemmelse med den Opfordring, der indeholdes i den kgl. Gesandts Depeche dateret Paris den 13. April d. Aar. —

Forsaavidt Deres Majestæt allernaadigst maatte bifalde dette, maa jeg fremdeles allerunderdanigst andrage paa Deres Majestæts Bemyndigelse til de tvende Skridt, ved hvilke jeg troer at burde indlede Udførelsen.

Det ene er at besvare Grev Moltke-Hvitfeldts Depeche derhen, at den kgl. Regjering agter at tage det af den keiserlige Regjering givne Raad til Følge og er i Begreb med at udføre det, forsaavidt de seneste Dages Begivenheder ikke maatte medføre en Forandring i den keiserlige Regjerings Anskuelse om Betimeligheden. — I Forbindelse hermed ønsker jeg at udtale for den nævnte kgl. Gesandt, at Deres Majestæts Regjering vilde sætte stor Priis paa og see nogen Betryggelse for Udfaldet af det vanskelige Skridt deri, at den franske Regjering meer eller mindre direkte understøttede det i Berlin. — Selv om det ikke lykkes Grev Moltke at opnaae, at den franske Ambassadeur i Berlin instrueres til confidentielt at meddele det preussiske Cabinet sin Billigelse af Danmarks Tilbud, saa vil det dog allerede være en Fordeel, om vort Forslag end kun vides at være kjendt af den franske Regjering idet det fremtræder.

Det andet Skridt, som efter min allerunderdanigste Formening bør gjøres, vedrører Forhandlingen i Berlin. Denne vil frembyde en saa særegen Vanskelighed, at jeg paa det Alvorligste har maattet overveie ved hvem og paa hvilken Maade den lod sig indlede og føre. Omstændighederne have imidlertid begunstiget en Combination, som jeg er overbeviist om er den heldigste, jeg vilde være istand til allerunderdanigst at foreslaae Deres Majestæt.

Den kgl. Gesandt i Petersborg er nemlig igaar ankommen hertil, idet han fra et Ophold i Tydskland begiver sig til sins. 141Post. Medens nu allerede den ydre Omstændighed er heldig nok, at Hs. Excellence Baron Plessen ved at lægge sin Reise over Berlin uden stor Opsigt vil kunne udføre en Mission til Hr. v. Bismarck, saa seer jeg i Baron Plessens Individualitet en saa stor Garanti for Sagens heldige Udfald, forsaavidt den overhovedet er gjennemførlig, at jeg ikke tør undlade at benytte hans Tjeneste ved denne Leilighed, hvor det formeentlig ikke vil være en ringe Fordeel, at Gesandten kan træde op ligeoverfor Grev Bismarck aldeles uberørt af tidligere personligt Samkvem som uden Frygt for, at et muligt Sammenstød skulde virke forstyrrende ind paa det personlige Forhold for Fremtiden. — Ogsaa Baron Plessens Stilling i St. Petersborg, hans Reise derhen umiddelbart efterat han har gjort sit Tilbud, og hans kort derpaa følgende Tilbagereise gjennem Berlin, ere Omstændigheder, der formeentlig passe vel til Situationen.

Hvis derfor Deres Majestæt maatte behage Allernaadigst at bifalde dette mit Valg til de eventuelle Forhandlingers første Indledning, vil det altsaa være nødvendigt at meddele Baron Plessen nærmere Instruction i Overeensstemmelse med det ovenfor antydede Indhold af hans confidentielle Mission. — Sluttelig vil det paa denne Sags nærværende Stadium paahvile mig at tilskrive den kgl. Gesandt i Berlin, udviklende for denne hvilke særegne Hensyn, liggende i Sagens Natur, der have anbefalet foreløbig at benytte en anden Personlighed til denne Forhandling end den kgl. Gesandt selv, hvis fremtidige Stilling til Hr. v. Bismarck vil være bedre sikkret, naar han foreløbig staaer udenfor en Forhandling og et Forslag, om hvis Optagelse man forud vanskelig kan have nogen Mening.

I Henhold til disse Motiver vover jeg derfor endvidere i dybeste Underdanighed at indstille:

At det Allernaadigst maatte behage Deres Majestæt at bemyndige mig til at meddele Hs. Excellence Baron Otto Plessen de for en confidentiel Mission til Berlin i det afs. 142nærværende allerunderdanigste Indstillings første Deel fremgaaende Øiemed nødvendige Instructioner, samt til i Anledning af den nævnte Mission at tilskrive den kgl. Gesandt i Berlin om Gjenstanden for samme og den Optræden, han vil have at iagttage. —

Udenrigsministeriet, 20. April 1866.

Allerunderdanigst
C. E. Juel-Vind-Frijs.

Indstillingen bifaldes.

Amalienborg Palais, 20. April 1866.

Christian R.