Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Eduard Leopold von Bismarck-Schönhausen FRA: Otto von Plessen (1866-04/1866-05)

Referat af Baron Otto Plessens Samtaler med Grev BismarckApril—Maj 1866.

Den 23. April havde Baron Plessen en Sammenkomst med Grev Bismarck, for hvis Resultat han gjør Rede i en Beretning af s. D. . . . Efter først at have henvist til det for Tilbudets Modtagelse lidet stemmende Øieblik, melder Plessen, at Greven svarede paa de gjennem ham stillede Forslag, at han i Principet ikke forkastede disse; han sagde, at han vilde have ønsket før Krigen at komme i god Forstaaelse med os, og at han nu, forsaavidt det afhængte af ham, vilde søge at læge de Saar, Krigen havde slaaet os. Han vilde for sin Del »faire bon marché« med alt, som var virkelig dansk i Slesvig, men han kunde ikke altid sætte sine Anskuelser igjennem ligeoverfor Kongen. En Linje Syd for Flensborg var for meget forlangt, Flensborg var hovedsagenlig tydsk, og selv i Nordslesvig var der ikke faa tydsktalende. Han miskjendte ikke Fordelene ved en Alliance med Danmark, men havde iøvrigt tænkt at besætte Hertugdømmerne med mecklenborgske og kurhessiske Tropper. Han skattede den moralske Betydning af den danske Flaades Cooperation, men synderlig materiel Vigtighed havde den ikke, da den østerrigske Flaade vilde have nok at gjøre med den italienske, og skulde en anden Stormagt deltage i Krigen, vilde de forenede Flaader ei være stærke nok. — Bismarck talte oftere om Kongens Modstand mod vore Ønskers Realisation, som der maatte et mere kritisk Øieblik til at beseire, og berørte ogsaa den offentlige Mening i Tydskland. — Plessen resumerer Resultatet derhen, at Greven hverken sagde Nei eller Ja til vore Forslag, fandt Øieblikket ubeleiligt og ønskede, at vi, naar Leilighed kommer, paa Grund af Kongens Stemning ikke vilde forlange for meget, ligesom han ikke selv vilde paalægge os store Byrder. — Ministerpræsidenten er, efter Plessens Mening, ikke uvillig mod en Alliance med os, men vil have den for godt Kjøb; om det gunstige Indtryk, Retrocessionen s. 148 vilde fremkalde i England, Frankrig og Rusland bekymrer han sig næppe meget. . . .

10*

Da Baron Plessen anden Gang kom til Berlin, synes Krigens Udbrud kun et Tidsspørgsmaal, og de Grunde, hentede fra Opportuniteter, som kunde bevæge Grev Bismarck til Taushed, existerede altsaa ikke. Ikke desto mindre viste Ministerpræsidenten sig endnu mere reserveret ligeoverfor Baron Plessens Mission end før. Han talte, s. Ber. af 8. Mai, med Gesandten om mange forskjellige Ting, navnlig om sit Forhold til de mindre tydske Fyrster og om Nødvendigheden af at give Tydskland en stærk Forfatning forat undgaae eventuelle Convulsioner, men vor Sag berørte han ikke. Da Plessen spurgte, om han ikke havde Bud til Kjøbenhavn, som han nu begav sig til, svarede han blot med Hilsener til Grev Frijs. Plessen yttrede derpaa: »Vous ne me dites rien pour le Cte. Frijs relativement aux ouvertures que je vous ai faites à mon premier passage par Berlin«. Bismarck svarede, »qu’il en pouvait résulter quelque chose, mais que nous demandions trop, et que je le croyais trop maître de la situation si je pensais que le moment fût venu où il put combattre les idées arrêtées de son Souverain, et assumer sur lui l’impopularité qu’entraînerait pour lui — en Prusse et en Allemagne — la mise en exécution du projet dont j’avais à l’entretenir«.

Da Plessen derpaa bemærkede, at den ridderlige Konge af Preussen næppe kunde have noget mod en Retrocession, som ovenikjøbet af en Modstander vilde skabe en nyttig Ven, svarede Bismarck: »Je ne méconnais pas ces avantages, je vois plus loin, et l’on connait chez vous ma manière de voir, mais permettez moi de vous observer que pour le moment vous exagérez un peu les avantages que vous nous offrez«; og han gjentog, at han kunde finde tydske Tropper, der vare villige til at besætte Hertugdømmerne i Preussens Navn. — Plessen søgte at modbevise hans Paastand om det Upopu s. 149 lære ved en Retrocession og henviste i saa Henseende til »Köllnische Zeitung« og til Hr. von Roggenbach, som begge vare for en saadan. Bismarck svarede, at de kun repræsenterede en meget lille Del af den offentlige Mening, og til Plessens Bemærkning, at Roggenbach ikke ønskede et Scandinavien, udraabte han, at han ikke frygtede et Scandinavien, med en unødvendig Livlighed, som Plessen finder noget mistænkelig. Samtalen endte med et Tilbageblik over Ministerens tidligere Stilling og Raad til os.

Forsaavidt Baron Plessen yttrede, at Ideen om en Retrocession ikke var saa upopulær, som Bismarck paastod, kan det bemærkes, at Quaade beretter under 5. Mai, at i den seneste Tid flere af hans rent tydske Kolleger have erkjendt Rilligheden af en saadan. . . .

Da Instrukserne for Baron Otto Plessen saavel som de Beretninger. han umiddelbart efter sine Samtaler med Bismarck afgav om disse til den danske Regering, ikke trods omhyggelig Efterforskning har kunnet findes i U. A., i Gesandtskabsarkiverne eller i private Arkiver, gengives her til Supplering af, hvad der fremgaar af andre Akter, det Referat af Akterne, der senere blev sammenstillet i Udenrigsministeriet og benyttedes af Direktør P. Vedel, da han ved flere Lejligheder, saaledes i 1870 og i Vinteren 1879, udarbejdede en Fremstilling af den danske Regerings Politik i det nordslesvigske Spørgsmaal til fortrolig Forelæggelse for den danske Rigsdag. — Muligvis er de savnede Papirer tilintetgjort med Grev Frijs’ øvrige Privatpapirer, hvad et paa Boller fundet tomt Omslag med Indholdsangivelse kunde tyde paa.