Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: George Joachim Quaade (1866-05-12)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Direktør P. Vedel.
Berlin, 12. Mai 1866.

Kjære Vedel,

Jeg maa opsætte til en anden Leilighed, at besvare den største Deel af Deres Brev af Torsdag 1) . Men den sidste Deel deraf, der er en Gjentagelse af et Spørgsmaal i et tidligere Brev, og som jeg dengang har glemt at besvare, maa jeg strax besvare. Af de to nævnte Personer, har jeg først gjort Bekjendtskab med den ene i et Middagsselskab den 7de Febr. d. A., og siden har jeg kun seet ham eengang. Han hører ikke til hvad man med det techniske Navn kalder »Selskabet«. Jeg har gjerne gjort hans Bekjendtskab, og hans Mine til mig, da jeg gjorde hans Bekjendtskab, gjengjældte fuldstændigt den som jeg satte op for at vise min Tilfredshed; men jeg har senere ikkun seet ham paa tredie Sted, og, som sagt, kun een Gang. Anledning til for mit Vedkommende at gjøre ham Avancer var der ikke, og det saamegetmindre som han muligvis kunde troe at jeg kom forat modvirke en vis anden Persons Bagtalelse af min Person. Han er forresten, skjøndt unægtelig en Størrelse og maaskee i en vis Forstand i enkelte Tilfælde en farlig Størrelse, dog paa ingen Maade det man gjør ham til hjemme hos os. Han bruges ved Leiligheder, og bruger maaskee ogsaa undertiden, men han er langtfra saameget Prophet i Hjemmet som i Udlandet. — Han har aldrig talt til mig om den Gjenstand De nævner. Den anden Person, som De omtaler, har derimod ofte gjort det. Men hvergang han har gjort det, har jeg strax indberettet derom og indberettet saaat sige Ord til andet af hvad han har sagt.

Nu beder jeg Dem eftersee mine Rapporter; saa vil De maaskee i den af 17de Nov. f. A. Nr. 17 2) finde meddeelt Noget, s. 168 der kunde betegnes med det franske Udtryk De benytter i Deres Brevs næstsidste §; vort Sprog har intet Udtryk derfor; men naar De saa kommer til Nr. 2 af 12te Januar 1) , saa vil De see, at baade Ministeriet og jeg have havt Ret i Intet at gjøre i Anledning af hvad der er bleven sagt til mig efter Nr. 17; og siden den 12te Jan. er den omhandlede Sag ikke med et eneste Ord bleven omtalt for mig af den Person, jeg her sigter til. Den anden Person vil De have seet, at jeg ikke har kjendt før den 7de Februar. Jeg har jo vel af og til seet hiin Person siden den 12te Jan., navnlig i Anledning af Levy og Petersen, og ved disse Leiligheder er jeg kommen ind paa Forholdet til Østerrig, og her var jo vistnok en Leilighed for mig til at gaae videre; men saa vilde det kunnet udlægges som om det var mig der havde gjort, hvad nu Andre siges at skulle have gjort. Forresten maa jeg sige, at saaledes som jeg kjender den første af de Personer De nævner, saa kan det Klatsch De omtaler, ikke komme fra ham. Hvorfor skulde han lyve her? Men det kan godt komme fra Andre.

Det være nu som det vil; i ethvert Tilfælde troer jeg nu at kunne udtale, at hvad der er skeet eller ikke er skeet, netop er det bedste. Siden den 12te Jan. er der skeet mærkelige Ting. Dengang var der ikke Mange som troede, at Østerrig vilde vise Tænder saaledes som det har gjort det. I Slutningen af Febr. blev ogsaa jeg aldeles overstemt[!]. Men naar De kaster et Blik tilbage paa Situationen saaledes som den siden den Tid har udviklet sig, saa troer jeg De vil »im Grossen og Ganzen« give mig Ret i at jeg, forsaavidt angaaer Forholdet mellem de to Store ligeoverfor det bevidste Spørgsmaal, navnlig dette Forholds Udvikling, i Grunden gjerne lige siden den 12te Jan. kunde have ladet være at skrive politiske Rapporter. Jeg troer vi kunne være glade ved at faae Lov til at sidde i Ro paa Galleriet; og jeg troer ikke dette bliver værre for os, naar Enden kommer. Lad os nu blot see at faae vore Penge.

s. 169 Molzen er indtruffen her iforgaars. Han laver sig sagtens til paa alle Maader og i alle Retninger. Endnu veed jeg ikke om han har seet Nogen; men jeg skal ikke tabe ham af Sigte, naar jeg blot nogenlunde kan faae Øie paa ham.

G. Quaade.

P. Vedels Privatpapirer.