Vedel, Peter August Frederik Stoud BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Vedel, Peter August Frederik Stoud (1866-07-21)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Lørdag, 21. Juli 1866.

Kjære Kammerherre.

Jeg har længe ventet med at svare Dem paa Deres Brev, i hvilket De har meddeelt mig Deres Ønske at kunne ledsage Deres Familie hertil og tilbringe Sommerferien med Deres Søn, thi jeg har stadig haabet, at de politiske Forhold vilde stille sig saaledes at Grev Frijs vilde gaae ind paa at undvære Dem i Berlin. Destoværre er dette endnu ikke skeet, og jeg har berørt Sagen til Ministeren som meente at det var umuligt, saalænge man ikke kunde oversee hvad Ende Krigen vilde faae, og selv om den snart afløses af Forhandlinger, antog han at da Spørgsmaalet om en event. Grændseregulering med Danmark vilde komme paa Dagsordenen og kun lod sig behandle ved Dem og i Berlin. Dette sidste er mig nu tvivlsomt. Jeg antog at Fredsforhandlingerne med Østerrig ikke egentlig vilde berøre dette Punkt, der derimod snarere kunde fremkomme som en særlig Forhandling mellem os og Preussen eller som et secondairt Punkt under Forhandlingen paa en europæisk Congres der vilde have at sanctionere Europas nye Form. Men jeg maa erkjende at det ikke er let at forudsee hvorledes dette Punkt vil fremkomme — hvis det overhovedet kommer frem — og dernæst at der vel forud for den egentlige Forhandling kan gaae Forberedelser der kunde giøre Deres Nærværelse nødvendig. Under alle Omstændigheder vil man let kunne lægge Dem og Ministeren det tillast, at De under disse Forhold var borte fra Berlin, selv om det i Virkeligheden for de Indviede maatte være klart at Deres Nærværelse i det Væsentlige vilde have mindre praktisk Betydning.

See det er de Bemærkninger som jeg efter min Samtale med Grev Frijs maa meddele Dem. Ingen kan vel forudsee om ikke Situationen ved en af de hurtige Vendinger som vi ere vante til, kan vende sig inden kort Tid og giøre det letteres. 218for Dem at realisere et Ønske som Grev Frijs fuldkomment kan vurdere. Vær overbevist om at jeg ikke skal glemme at De har været saa god at meddele mig det, og at jeg skal gjøre mit til at det kan opfyldes saasnart Omstændighederne tillade det. Deres Brev antyder at De selv venter at Forholdene skulle klare sig før De tænkte paa at reise, — af mange Grunde vil jeg ønske at det maa blive Tilfældet snart....

P. Vedel.