Falbe, Christian Frederik BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Falbe, Christian Frederik (1866-07-31)

Kammerherre Falbe, Gesandt i Wien, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Wien, 31. Juli 1866.

Herr Greve,

Den kongelige Gesandt i Paris har underrettet mig om, at den franske Udenrigsminister i en Samtale, han havde havt med ham den 25de dennes, havde udtalt som den Mening, han tillagde den Artikel i Fredspræliminairerne mellem Preussen og Østerrig, der omhandler Hertugdømmerne, at ikke blot de reent danske Distrikter i Slesvig skulde stemme for Indlemmelsen i Danmark, men ogsaa de, hvori det danske Element havde Majoriteten. Jeg har i den Anledning anseet det for rigtigt, at forsikkre mig om den keiserlig østerrigske Regjerings Anskuelse om Sagen, og har netop havt en Samtale med Grev Mensdorff, hvem jeg meddeelte den af Herr Drouin de Lhuys udtalte Mening. Hans Excellence fremtog Fredspræliminairerne og forelæste mig den betræffende Artikel, der i Formen adskiller sig fra det franske Forslag forsaavidt, som den lyder paa: at H. M. Keiseren af Østerrig overdrager til H. M. Kongen af Preussen de ved Wiener-Traktaten af 30. Oct. 1864 af Ham erhvervede Rettigheder til Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen med den Indskrænkning, at de nordlige Districter af Slesvig etc. etc. Jeg gjorde Grev Mensdorff opmærksom paa, at her saaledes ikke var draget nogen bestemt Grændse for, hvad der kan kaldes det nordlige eller sydlige Slesvig, saalidt soms. 229der var gjort noget Forbehold i saa Henseende eller med Hensyn til Besiddelsen af Als og Dybbøl fra Preussens Side. Jeg bad ham derfor give mig et bestemt Tilsagn om, at ville støtte vore Interesser i den af Hr. Drouin de Lhuys antydede Retning. Grev Mensdorff erklærede sig i enhver Henseende villig hertil, idet han yttrede, at han ikke tvivlede om, at ikke alene hele Slesvig, men ogsaa Holsteen vilde stemme for Danmark, hvis det adspurgtes. Han havde ikke nogen bestemt Mening om, hvorledes Sagen vilde blive behandlet og bragt til en Afgjørelse; men han vilde ikke skjule, at vi vist vilde faae med Vanskeligheder at kjæmpe fra anden Side, og at maaskee Sagen vilde blive forhalet en Tid. Rimeligviis vilde Meget afhænge af en fælles Action fra de tre neutrale Stormagters Side. Han bekræftede mig, hvad jeg alt havde hørt paa anden Haand, at Keiser Napoleon havde opfordret Rusland og England til at forene deres Bestræbelser med hans, for at holde Preussen indenfor visse Skranker i dets Optræden og Forhold til de mindre tydske Stater. /: Den vigtige Efterretning herom er hidtil kun kommet til den østerrigske Regjerings Kundskab gjennem Grev Stackelberg, medens Hertug Gramont og Lord Bloomfield ingen Meddelelse endnu have faaet fra deres respective Regjeringer om Sagen: /. Hvor det imidlertid kom an paa Østerrig, var han rede til, saavidt hans Indflydelse strakte, at virke for en saa vidtgaaende Udvidelse af vore Grændser, som en Fortolkning af Fredstraktaten maatte tilstæde....

C. Falbe.

Modtaget 6. August 1866.