Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: Carl Ernst Johan Bülow (1866-08-01)

General Bülow, Gesandt i London, til Udenrigsminister Grev Frijs.
London, 1. August 1866.

Deres Excellence.

Da jeg i Formiddags aflagde Besøg hos Udenrigsministeren s. 230 erklærede denne, paa min derom gjorte Forespørgsel, at den engelske Regjering ikke havde Kundskab om, hvorvidt der ved den endelige Ordning af Forholdene i Tydskland samt af vore tidligere Hertugdømmers Skjæbne, vilde blive taget Hensyn til Danmarks vistnok billige Ønsker for en gunstig Grændse og altsaa for en Tilbagegivelse af endeel af det ved Freden afstaaede slesvigske Territorium. — Han, Lord Stanley, og med ham hele Regjeringen, ja! England ønskede og haabede, at Danmarks Ønsker i saa Henseende vilde skee Fyldest, men det vilde være stridende imod den her vedtagne Politik, hvis den engelske Regjering tog Initiativet til at forlange eller anbefale en saadan Forbedring af Grændsen. — Lord Stanley oplyste, at han havde gjort sig vel bekjendt med den af mig om denne Sag i sin Tid afgivne Note (D. E. ’s Depecher til mig Nr. 3 og 4 af 5. Juni); han vilde gjerne anerkjende Vigtigheden for Danmark at opnaae den deri betegnede bedre Grændse; men, gjentog han: »Nous ne pouvons faire aucune proposition mais nous ne manquerons de recommander chaque projet en votre faveur qui soit proposé par une autre puissance. Nous avons toute raison de croire, comme vous le dites, que L’Empereur Napoléon vous soit tout aussi bien disposé que nous, mais nous ne savons rien sur ses intentions là-dessus, s’Il pense formuler une proposition ou non. «

Jeg bemærkede, at hans for nogle Dage siden i Underhuset paa en Interpellation af Mr. Griffith givne Svar lod forstaae, at Spørgsmaalet om en Grændseforbedring var traadt meer officielt frem.

Mr. Griffith spurgte: »Om Statssecretairen for de udenlandske Sager vidste hvilken Deel af Landet man havde til Hensigt at indbefatte i Udtrykket »Dansk Slesvig«, som var foreslaaet at Preussen skulde afstaae til Danmark. «

Lord Stanley svarede derpaa benægtende; han sagde, at han vel havde hørt (understood), at der var et Forslag om, at en Deel af slesvigsk Territorium skulde blive givet tilbage s. 231 til Danmark; men han saae sig ei istand til bestemt at sige hvilken Deel af Slesvig var indbefattet i Forslaget.

Det maa vist indrømmes, at dette Svar tillod Antagelsen at det engelske Cabinet selv vidste, eller troede paa at det omspurgte Forslag existerede; men Lord Stanley erklærede nu mig, at Meningen dermed kun var at constatere Rygtet om en slig Plan, ei at indrømme en saadans officielle Tilværelse, da Intet derom var meddeelt fra Paris, hvorfra alene slig Plan kunde ventes. — Denne sidste Erklæring stemmer med den franske Ambassadeurs Forsikkring om, vel at være overbeviist om den keiserlige Regjerings Beredvillighed at være Danmark til Nytte naar muligt, men ei at kjende til noget bestemt Skridt eller nogen formuleret Plan i saa Henseende.

Lord Stanley bemærkede endvidere, at der endnu forelaa saameget politisk Materiale til Behandling i Tydskland selv, at et tildeels internationalt Anliggende som det angaaende en ny Grændseregulering imellem Danmark og Slesvig først om lang Tid kunde see en Afgjørelse imøde, hvorfor vel ogsaa hver Stat endnu havde Vanskelighed ved at tage en afgjørende Beslutning derom.

Jeg har dagligen Beviser paa, især i denne Tid, at Befolkningen her ikke giver Regjeringen efter i Sympathie for Danmark, i Ønsket for at det maa faae nogen Opreisning for slet Medfart, men ligesaa passivt er ogsaa Ønsket. — Efterat John Bull i lang Tid gjorde sig til Humanitetens Ridder og gjerne paatvang Andre sine philantropiske og frihedselskende Principer og i politisk Henseende ansaae det for rigtigt og hensigtsmæssigt at nære og drage muligst Fordeel af Andres Ufred, saa er John Bull nu kommet til den Alder af Livet, da uforstyrret Ro foretrækkes og et tilbagetrukket contemplativt Liv ansees for sikkrest og behageligst. — Denne nationale Isolation er nu gaaet over i den nationalpolitiske Følelse og maa indtil videre paatrykke hver Regjering dens politiske Stempel....

J. v. Bülow.

Modtaget 6. August 1866.