Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1866-08-02)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 2. August 1866.

Kjære Quaade! Tak for Deres venlige Linier, der end yderligere bidrage til at paaskynde Udarbeidelsen af adskillige Sager og memoirer, som kunne gjøres fornødne og som hvis de end ikke bringe noget Resultat ikke kunne undlades, dog maa jeg tillige benytte denne Leilighed for at bemærke at det er en høist farlig Sag at omtale bemeldte Øer, hvoraf den Ene er erhvervet paa heelt anden Maade end de andre, navnlig maa det ansees for tvivlsomt hvorvidt der ikke existerer Forkjøbsret fra gammel Tid paa den ene, ligesom det maa bemærkes, at Monroedoctrinen vel ikke erkjendes for gyldig, men der er et stort Spring imellem dennes Anerkjendelse og en uhindret Vexlen i Besiddelsen af de forskjellige europæiske Magter med Hensyn til Amerika, især hvor som i dette Tilfælde de vexlende Magter vilde være af en saa overordentlig stor Forskjel i Magtfylde og jeg er overbeviist om at Amerikanerne ingenlunde vilde erkjende en ny europæisk Stormagt som Besidder i Amerika; jeg nægter ikke at skjøndt vi muligviis kunne lide Uret ogsaa fra Amerikas Side, lægger jeg et overordentligt stort Værd paa at vi stille s. 234 os venskabeligt til denne Magt og søge at komme i saa mangesidigt Handelsforhold til disse [ɔ: Amerikanerne] som muligt, thi vi kunne derigjennem blive en bedre Stapelplads for Færdselen imellem Rusland og en stor Deel af Østersøen paa den ene Side og Nordamerika paa den anden Side end nogensomhelst andet Sted, selv Hamborg-Lybek medregnet. —

Af Deres Skrivelse synes ellers at fremgaae at De antager en anden Plads for at være den væsentlige end jeg, idet jeg for sikkert antager at Berlin nu er Hovedpladsen, hvor Alt afgjøres; jeg formoder at til den 5te ville saavel Kongen som Bismarck være vendte tilbage, og jeg haaber at det da ikke maa vare længe inden De kan finde Leilighed til at see Vedkommende og om muligt derved fremkalde en Samtale. De veed hvad vort Haab og Fortrøstning er; det er muligt at man ikke kan ønske at indlade sig herpaa og at man i sin umaadelige Magtfylde endmere overseer de Smaae, men jeg er dog overbeviist om at en rolig og jævn Betragtning vil føre til den Erkjendelse ogsaa fra Bismarcks Side, at det aldrig kan være til Andet end Gavn at have en tilfreds Nabo og dette vilde den i fuldeste Maal kunne blive, naar Danskhedens Grændse blev fastsat imellem Byen Flensborg og Slesvig, saa at indenfor en saadan Demarcationslinie faldt Afstemning; jeg veed vel at Enkelte derimellem meget formaaende Slesvig-Holstenere ville paastaae at Flensborgs Interesser ligge paa den modsatte Side, men jeg vil fuldelig være istand til at modbevise dette; om faa Dage vil De faae et udarbeidet Memoire, men jeg troer alt nu at De vil gjøre godt i at behandle i egne Tanker alle de forskjellige Spørgsmaal som kunne opstaae naar bemeldte Sag træder ilive, og det er da altid en Gevinst at have forberedt sig selv iforveien paa Besvarelsen, thi De vil forstaae, at vi hovedsagelig naar det kommer saa vidt ville komme til at stole paa Deres virksomme og kyndige Bistand.

Jeg vil om Gud vil paa Fredag til Jylland paa en 8 Dage, s. 235 men haaber at Forretningerne ikke herved skulle lide, thi saasnart Noget af Betydenhed maatte indtræde, hvorom ikke Alting iforveien er aftalt med Vedel, da kan jeg paa en Dag være hjemme igjen. De kan troe at jeg ogsaa trænger til lidt frisk Luft, og jeg kan derfor fuldtvel forstaae at ogsaa De i høi Grad kunde have dette Behov, og jeg kan forsikkre Dem om at Intet skulde være mig kjærere end om jeg snart kunde indstille Dem til en congé, thi jeg vilde haabe at dette maatte være et godt Varsel.... Jeg er meget længselsfuld efter at erfare Udfaldet af Deres første Samtale, hvor jeg haaber at der vil være Leilighed til Udtalelser og jeg beder Dem i saafald strax efter at sende mig nogle private Meddelelser. Det følger af sig selv at naar Tjenesten fordrer det, benyttes Coureer etc. og stoler jeg i saa Henseende fuldstændig og mere paa Dem end paa mig selv, da jeg er overbeviist om at De paa Grund af Deres gamle Erfaring og Hensyntagen ville veie Sagen fra alle Sider og paa den rette Maade. Vi have i disse Dage havt en amerikansk Mission her, der idag afgaaer til St. Petersborg, Chefen for Missionen var en Mr. Fox, en overordentlig net og intelligent Mand. Da jeg dog ikke kan faae dette Brev bort iaften med en Leilighed foretrækker jeg at lade det blive liggende indtil den engelske Coureer gaaer paa Torsdag og vil da benytte den mellemliggende Tid til at tilføie om Noget skulde passere i denne Tid; vi have da ialfald nu Fred for Rigsdagen og Rigsraad, og der er saaledes Leilighed til i mere Ro at passe de Pligter, der hovedsagelig paahvile os; gid man blot maatte kunne arbeide og erholde noget Resultat saa skulde Byrden blive let; jeg havde Forespørgsel igaar fra den belgiske Ministerresident om der var skeet nogen Tilmeldelse til Regjeringen her om en Retrocession af Slesvig; jeg gjorde ham opmærksom paa at en saadan ikke let kunde være skeet under nuværende Forhold og paa dette Stadium og bad ham, hvis han ønskede Underretning, da snarere at henvende sig til sin preussiske Collega, da det var Preussen af s. 236 hvem dette Spørgsmaal hovedsagelig vilde afhænge. — Et personligt Brev med anerkjendende Tak afgaaer imorgen herfra til Frankrig og jeg forudsætter, hvis den hele Sag skulde faae en Skikkelse, at det vil være ganske i sin Orden, naar dertil maatte blive nogen Anledning, at Sligt ogsaa finder Sted herfra, det vil sige fra allerhøiest Vedkommende til Samme i Berlin. Det er med nogen Uro at jeg begiver mig herfra paa Lørdag, men jeg kan ikke godt undlade aldeles at see til mine egne Affairers Gang hjem[me]....

Vi have nu fuldt op at gjøre med at forberede Alting til de kommende Landsthingsvalg, der dog vanskelig ville kunne foretages forinden Begyndelsen af October Maaned paa Grund af de mange forskjellige Frister, der skulle udløbe. Desværre begynder Ministeriet i physisk Henseende at blive svagt idet Marineministeren har maattet reise til Schweitz i Bad og Justitsminister[en] kan efter al Sandsynlighed i den første Maaned ikke forlade sit Opholdssted ved Helsingør naar der skal kunne være noget Haab om hans Helbredelse. —...

C. E. Frijs.