Quaade, George Joachim BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Quaade, George Joachim (1866-08-10)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister
Grev Frijs.
Fortrolig.
Berlin, 10. August 1866.

Deres Excellence.

Til min allerærbødigste Indberetning af Gaars Dato Nr. 40 skal jeg tillade mig at knytte følgende fortrolige Bemærkninger:

Minister-Præsidentens Yttringer og Holdning under vor Samtale om det Punkt i Fredspræliminarierne med Østerrig som omhandler Slesvig, frembød en paafaldende Modsætning til hans Yttringer og Holdning i tidligere Samtaler om samme Gjenstand. Om hans Yttringer vil Deres Excellence kunne dømme ved at sammenligne dem med hvad s. 247jeg har kunnet meddele om hans tidligere Udtalelser, og naar jeg nu skal charakterisere hans Holdning, vil jeg komme Sandheden nærmest ved at betegne den som meer end tilbageholden. Den rimeligste Forklaring heraf er vistnok den, at den overordentlige og forsaavidt uventede Lykke, der har ledsaget de preussiske Vaaben, enten har bragt Grev Bismarcks egne Fordringer saaledes til at stige, at han nu forsmaaer hvad der efter Omstændighederne kunde betragtes som en Udsoning med Danmark, eller har gjort Kongen af Preussen i den Grad utilbøielig til Indrømmelser, at Grev Bismarck mistvivler om at kunne gjennemføre tidligere nærede Hensigter; og det bliver formeentlig baade nyttigst og sikkrest foreløbig at holde fast ved denne Forklaring.

Men herved opnaaer man dog ikke en Forklaring af de store Uovereensstemmelser, der findes mellem Grev Bismarcks Yttringer og Holdning ligeoverfor mig ved den omhandlede Leilighed, og de Efterretninger Deres Excellence har modtaget fra Paris om at Sundeved og Als høre med til den Deel af Slesvig der skal adspørges, ligesom ogsaa Grev Moltke Hvitfeldt ved en privat Skrivelse har meddeelt mig, at Herr Drouyn de Lhuys havde for ham udtalt den Mening, at ikke blot de reent danske, men ogsaa de Districter hvor det danske Element blot var det overveiende, skulde tage Deel i den paatænkte Afstemning. Der opstaaer herved det Spørgsmaal for mig, om der muligen i Forhandlingerne i Brünn skulde fra preussisk Side være taget mindre Hensyn til det franske Mediationsforslag end det franske Cabinet havde ventet. Thi Grev Moltkes Skrivelse til mig er af 27de, medens Deres Excellences Depesche Nr. 26 er af 28de Juli; og jeg maa bemærke, at Herr Benedetti hvem jeg i Korthed har givet en fortrolig Meddelelse af min Samtale med Grev Bismarck, ikke just har støttet nogen Forventning hos mig om et bedre Resultat end det hiin Samtale giver Udsigt til.

s. 248Imidlertid frembyder Sagen dog en Side, som bestandig er meget dunkel for mig. Det er bleven sagt mig som en stor Hemmelighed, at det havde kostet megen Vanskelighed at bringe den omhandlede Bestemmelse om Slesvig ind i Præliminarierne, og at Preussen ikkun havde ladet sig bestemme dertil paa det Vilkaar, at det omhyggelig blev skjult for den danske Regjering, at Befolkningen selv skulde bestemme Grændsen (sic), idet man paa denne Maade vilde forebygge, at der fra dansk Side virkedes paa Stemningen i Slesvig til Fordeel for Danmark; og forholder det sig saaledes, maa der dog være Spørgsmaal om noget Mere end en Linie f. Ex. ved Haderslev eller selv ved Aabenraa, saaat altsaa dog Bestemmelsen i Præliminarierne eller Aftaler, der staae i Forbindelse dermed, muligen ere af noget større Betydning end Grev Bismarck vil indrømme.

Maaskee var der Anledning til gjennem den kongelige Gesandt i Paris at gjøre det franske Cabinet korteligen bekjendt med Indholdet af Grev Bismarcks Udtalelser til mig, naturligviis i aldeles fortrolig Form og ikkun til dette Cabinets egen Efterretning.

For mit Vedkommende vil jeg selvfølgelig ikke kunne atter berøre Sagen for Grev Bismarck før den endelige Fred med Østerrig foreligger, og selv da troer jeg ikke for det Første at burde ligefrem søge en Leilighed dertil men derimod foreløbig at burde afvente en anden Leilighed, som ogsaa kunde benyttes i dette Øiemed.

Quaade.

Depeche Nr. 41, modtaget 13. August 1866.