Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1866-08-14)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 14. August 1866.

Kjære Quaade! Strax efter min Hjemkomst fra Jylland maa jeg dog bringe Dem min hjertelige Tak for de modtagne Depecher Nr. 40, 41 og 42 saavelsom den fortrolige Meddelelse, thi endskjøndt Resultatet ingenlunde var glædeligt saavel paa Grund af Svarenes Indhold som af Maaden hvorpaa de bleve givne, maa jeg dog ret hjerteligt takke Dem for den hele Maade, hvorpaa De saavel indledede som fortsatte Samtalen, thi det gjelder om trods al uforskammet Behandling ikke et Haarsbred at vige fra sin imødekommende og forsonlige Holdning; at vi ikke kunne vente at finde noget aabent Øre under denne Seiers Tummel, hvor man i Tankerne vist staaer i Begreb med at storme Himmelen, er forklarligt, dog forekommer Ministerpræsidentens nerveuse ogs. 255lidet forekommende Modtagelse i Modsætning til vor i alle Henseender fredelige Optræden under den hele krigeriske Tid kun forklarlig, som en Yttring af hans irritable Sindsstemning, der formodentlig fremkaldes af en Svaghed i egen Position, hvad enten denne nu har sin Grund i Blikket indadtil eller i Forhold til Udlandet, thi der var ingen Grund til at anfalde vort Land under nuværende Forhold, naar Manden ikke var nervøs, thi han kunde med langt mere Nytte og tilsyneladende Anstand, have holdt os hen med tomme Løfter denne Gang ligesom tidligere, skydende sig ind under Umuligheder, som ikke kunne existere for Nogen, der ikke er fuldkommen blind for hans Forhold i de langt vanskeligere Sager, som han har kunnet udføre med Vedkommende. Naar Greven ogsaa personlig raser igjennem sin »Nord. Allgemeine Zeitung« imod mig personlig, da maa dette naturligvis ogsaa have en dybere politisk Grund, thi personlig er jeg ham sikkert ganske ligegyldig og at han for Øieblikket fæster Lid til Blixens og Moltzens løgnagtige Beretninger har naturligvis ikke sin Grund i en større Tiltro til vedkommende Personers Troværdighed for Øieblikket, men [er] fordi dette tjener politiske Interesser. Til et yderligere Beviis paa, hvilken Skurk Moltzen er, maa jeg dog fortælle, at han en af de sidste Dage forinden han forlod Paris sidst henvendte sig til Hoskiær i Paris, 1) som er Commissionair for mig og min Hustru, udgivende sig for min hemmelige politiske Agent i Paris for at erholde en Udbetaling af 600 frcs.; Vedkommende var da lykkeligviis for sit eget Vedkommende saa forsigtig at forlange min Haandskrift idetmindste at see, og dette kunde naturligviis ikke præsteres. . . .

Kan De skaffe mig aldeles paalidelig at vide fra hvem M. faaer Penge, om det er fra Larsen 2) eller fra Blixen og om Sidste jevnlig tilskriver ham, thi denne Oplysning, naar den er aldeles paalidelig, vilde dog kunne ved en eller anden Leilighed være mig til stor Nytte. —

s. 256Desværre er den nuværende Situation ikke lystelig, men i dette som saa meget Andet maa man finde sig med christelig Taalmodighed, og kan jeg kun forsikkre at de kaade Spark, som jeg saaledes jevnlig og daglig modtager og som jeg idetmindste for Øieblikket ikke personlig kan rævse, ikke hidindtil have den ringeste Indflydelse paa min Sindsstemning, der er bleven betydelig styrket ved at indaande i 8 Dage jydsk Luft, hvori der er mere Kraft og hjemlig Tiltrækning end i Toldbodveiens og Amaliegadens forpestede Do., og jeg vil ret af Hjertet ønske Dem at Deres Helbred vil tillade det Samme, thi De vil efter al Sandsynlighed i den nærmeste Fremtid i høi Grad have dette behov. — Jeg glæder mig efter min Hjemkomst atter at modtage Deres smaa Billetter, thi jeg sætter en overordentlig stor Priis paa disse gjensidige fortsatte personlige Meddelelser udenfor den Correspondance der foreligger og kommer til at foreligge i Depecheform. . . .

C. E. Frijs.

Under de nuværende Forhold vil der Intet være til Hinder for at De benytter den Medhjælp, som tidligere er bleven brugt; jeg modtager i dette Øieblik Deres venlige Skrivelse som jeg ved Leilighed skal tillade mig at besvare. —

C. E. F.