Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Theodor August Jes Regenburg (1866-08-uu)

Betænkning af J. Regenburg.
[Før 15. August 1866.]

En Afstemning over hele Slesvig vil, som Stemningen er, give et gunstigt Udfald.

En Deling vil berøve os en Del Stemmer, som ville føle sig nøie sammenknyttede med Sydslesvigerne; Sydens Tiltrækningskraft vil blive stærkere jo længere man gaaer mod Syd.

Skal den nordlige Deel stemme under eet, er der imidlertid ingen Fare. Man kunde trække Grændsen fra Slien mod Vest fra Gelting Bugt til Søholm Aa eller andensteds og s. 257 være vis paa at den nordfor liggende Deel med stort Flertal vilde stemme for Tilknytning til Danmark.

Skal der derimod dannes Belter og Afstemningen foregaa beltevis, som forudsættes, da kan det sydlige Belte blive tvivlsomt, og der maa gaaes frem med nogen Forsigtighed.

Noget kommer herved an paa om Afstemningen begynder Nord fra eller Syd fra.

Begynder Afstemningen Nord fra, da vil Udfaldet, der i det nordlige er afgjort dansk, virke paa det sydligere og det vil da være rigtigt Syd for den Grændse, som man vil være vis paa om muligt endnu at danne et sydligere Belte. Udsigten til at dette kunde komme med vilde virke heldigt paa det nordfor liggende.

Skal Afstemningen begynde Syd fra, saa maatte man være vis paa, at det sydligste District strax stemte i dansk Retning. 1)

Der kunde ogsaa tænkes en Afstemning paa samme Dag samtidig for alle Belter. I saa Fald vilde det dog omtrent stille sig som i første Tilfælde og være rigtigt at danne et sydligt Belte om muligt.

Gaar man — som bleven forudsat ud fra, at det nordlige Belte vil blive dannet af Districtet fra Kongeaaen til en Linie fra Aabenraa lige mod Vest ud i Vesterhavet der vilde indeslutte Romø, og det næste af et District fra lige Syd for indtil en Linie, der vilde gaa fra Flensborg Fjord omtrent ved Hønsnap indtil Frederikskogens sydlige Dige og ud i Vesterhavet indfattende Sild, der for Listerdybets Skyld har materiel Betydning for Vestkysten, saa maatte det næste Belte formentlig omfatte Munkbrarup med Lyksborg, Rylskov, Adelby, Flensborg, Bov, Hanved, Valsbøl, Medelby, Ladelund, Sønderløgum og Aventoft, og for det Tilfælde at Afstemningen kom til at foregaa Syd fra, maatte man maaske lade sig nøie hermed, hvorimod man, hvis Afstemningen kunde foregaa Nord fra s. 258 eller blev foretaget samtidig, vilde søge at danne et sydligere Belte, fra Ohrfeld (Udmark) Hav til Udløbet af Søholm Aa, med Før og Amrom. — Kunde det tænkes at man kunde komme endnu sydligere, da vilde et femte Belte kunne dannes indtil Slien.

17

At Flensborg maa regnes til Nordslesvig blev i 1849, da der skulde drages en Demarkationslinie erkjendt fra alle Sider 1) . Og at med Flensborg maa følge hele Fjorden, som staaer under Byens Jurisdiction samt en Del af Nord Angel blev ligeledes erkjendt. Paa den anden Side blev Tønder regnet til Sydslesvig og Demarkationslinien fra Tønder til over imod Flensborg dengang draget meget uheldig. Skulde man altsaa være nødt til at tage denne Demarkationslinie som Udgangspunct for en Deling af Slesvig, og dette var efter Præcedentserne fra 1849 vel det yderste Preussen kunde forlange, saa maatte man maaske opgive Stenberg, Nykirke, Kvern og Grumtoft samt om endelig fornødent Rylskov, der laa Nord for Demarkationslinien af 1849 og derfor erholde Hanved, Valsbøl, Medelby, Ladelund, Sønderløgum og Aventoft m. m. der laa Syd for Linien. Rimeligst var det dog at tage det Punct, hvor Demarkationslinien støder til Østersøen (Orfeld Haf) til Udgangspunct og derfra at drage en Linie lige mod Vest. —

Det er af Vigtighed at der dannes en upartisk Autoritet som leder Afstemningen og paaseer, at de nuværende Embedsmænd og det preussiske Militair ikke blande sig i Sagen. Derimod er det i og for sig ikke farligt at lade de preussiske Garnisoner blive, og skjøndt Embedsstanden snarere maatte ønskes bort, antages det dog at der ikke vil være nogen Fare ved dens Forbliven, som dog neppe kan hindres.

Om det er rigtigt at lade afstemme hemmeligt eller offentlig, er vanskeligt at sige. Stemmerne er delt. I Flensborg vil man helst have offentlig Afstemmen og gjør Regning paa 7/8 Stemmer; i Tønder vil man helst have hemmelig s. 259 Afstemning og mener at Terrorisme fra de gamle Agitatorer ellers vil hindre et heldigt Udfald. I Virkeligheden ligger der neppe synderlig Vægt herpaa, saafremt ellers Friheden i alle Forhold er lige for begge Parterne.

Uunderskreven og udateret, med J. Regenburgs Haand.