Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1866-08-16)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 16. August 1866.

Kjære Quaade! Nok engang Tak for Deres Depecher saavelsom for det sidst modtagne Brev, hvoraf det fremgaaer, at Stemningen synes at være bleven lidt bedre; heri vil der naturligviis foregaae en uendelig Mængde Svingninger, og hvad Enden derpaa vil blive, ligger naturligviis i Guds Haand; vi kunne ikke ved Magt erhverve Noget tilbage for Øieblikket, og det synes aldeles vist, at hverken Bismarck, Kongen eller det tydske Folk i sin Seiers Ruus føler nogensomhelst Opfordring til at gjøre gjort Uret god igien, navnlig at udvise Billighed imod det danske Folk, hvorimod det snarere lader til efter Yttringer i Bismarcks Organ, som om man ønskede at fortsætte sin Quælingsproces imod vort lille Folk ved at ville kaste sig over den jydske Halvø ogsaa; — Seier og Medgang lade ikke til at befordre Udviklingen af det tydske Folks gode og ædle Egenskaber. — Vi ville, hvis nogen bedre og naturligere Grændse kan erholdes for Danmark, altsaa kunne vente fra den preussiske Regjerings Side ikke at blive behandlet paa en høimodig Maade, men at der vil blive tinget om hver Indrømmelse, og jeg beder Dem ikke at tabe Taalmodigheden, thi ved Udholdenhed og Seighed er man dog tidt istand til at erhverve Noget selv fra en kraftfuld og snu Modstander. —

De kjender tilfulde min Hovedbetragtning, at jeg anseer det for i høi Grad ønskeligt og dette endog for den Store og Mægtige, at vi kunde komme til at leve i god Forstaaelse med vor Nabo Preussen, og dette afhænger ene og alene af den selv, thi den kan ved at indrømme os Slesvig med en Linie Syd for Flensborg sikkert tilfredsstille os og dog beholde det af Byttet, som har den væsentligste Betydning; jeg veed vel, at Carl Scheel-Plessen, understøttet af andre betydende Mænd, arbeider stærkt herimod, foregivende at dette ikke engang er i Danmarks Interesse, — en Overløbers Interesses. 270for sit gamle forladte Fædreland kan for det Første aldrig være stor, hvorimod det følger, at hans Iver for den nyvalgte Konge og det nye Fædreland maa være overdreven; og den Paastand, som jeg veed, at han gjentagende fremsætter, at han er Slesvig-Holstener, er fuldstændig falsk, thi han er dansk Stamhuusbesidder og eier ikke en Fodsbred tydsk Jord, med Undtagelse af det Huus, han siges at have kjøbt i Altona; i den Henseende behøver Preussen virkelig ikke at være vor Curator, thi vi skulle ved Administrationen nok vise at man ikke behøver at være en mægtig Stat for at kunne have den største Mængde af lykkelige Statsborgere. Nogen udtrykkelig og detailleret Instruction til Dem forudseende alle de forskjellige Propositioner, der kunde fremstaae og fremsættes, er en Umulighed at give, men De veed, at i selve Maaden at tage den hele Sag paa, er det for mig en væsentlig Betragtning at for en lille Stat, der ikke ved Vaabenmagt kan sætte sin Villie igjennem, er Loyalitet og Ordholdenhed, ingen Gaaen paa Kattekløer, den væsentlige Basis for en klog Politik, thi det er kun herigjennem, at dets Tilforladelighed kan faae nogen Betydning ved indtrædende Criser. Det følger af sig selv, at den ved at vælge feil risquerer at blive knuust; den Risico kan den Lille aldrig undgaae, thi det gjelder i Staternes Liv som i det individuelle Liv, at de smaae Tyve hænger man, de Store lader man løbe, fordi de ere for tunge for Galgen, og det er da altid bedre for det lille Folks hæderlige Behandling og Eftermæle at falde for Overmagten end at fanges i sine egne Garn, og jeg er ved Behandlingen af de muligviis forestaaende difficile og indviklede Forhold aldeles overbeviist om at ville finde i Dem en Mand, der ikke har Evnen til at udføre alene hvad der paalægges ham, men som altid stræber at gjøre Noget mere, men som ogsaa i det foreliggende Tilfælde fuldkomment i Et og Alt deler min Anskuelse; og det bliver saa meget lettere at udføre Alting, fordi man er sikker paa at alle Hovedgrundlag for Betragtnings. 271af, hvad der tjener til Fædrelandets Bedste, er fælleds og eens for os. Da jeg med den største Aabenhed skal fremsætte, om jeg maatte finde nogen Uovereensstemmelse i Opfattelse mellem Dem og mig, venter jeg ogsaa lignende Tillid og Aabenhed fra Deres Side, og kan jeg efter et vidt muligt nøie Kjendskab til mig selv forsikkre Dem om, at jeg til Almindelighed ikke er indtaget i mine egne Ideer og Opfattelse, men at jeg bilder mig ind at have den aandelige eller rettere Carakteerbeskaffenhed, at jeg vedblivende, jeg haaber indtil min Dødedag, kan fortsætte at belæres. — Den hyppige private Correspondance anseer jeg under disse Tider for absolut fornøden for at man gjensidig kan følge med hinandens Opfattelse og Udvikling Politiken vedrørende og jeg beder Dem derfor fortsætte 1 à 2 Gange om Ugen.

C. E. Frijs.