Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1866-10-15)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 15. October 1866.

Kjære Quaade! Vi have nu tilendebragt Valgene til Folkethinget, og endskjøndt Forandringen sikkerlig ikke kan siges at være til det Bedre, bilder jeg mig ind, at Kræfterne især i Begyndelsen ville være saaledes deelte, at det vil være vanskeligt for et af de 3 store Partier: Doctrinaire, Grundtvigianere og Bondevenner, at kunne forene sig med det andet for at beherske det tredie, og saaledes see sig istand til for et Øieblik at skabe en parlementarisk Regjering; da den nuværende ikke er en saadan, vil den muligviis kunne fortsætte sin Virksomhed i nogen Tid, men det vil deels være med en stor Besværlighed og uden at kunne udøve det Tryk paa Repræsentationen, som i høi Grad var ønskeligt; det vil især falde vanskeligt at gjennemføre en ordentlig tilfredsstillende Ordning af Armee og Flaade, hvilket i den forestaaende Session vil blive Hovedspørgsmaalet som efter al Rimelighed dog ikke kommer frem før efter Juul, da de nye Krigsministre ikke ville kunne blive færdige og vor store Væbningskommission ei heller er færdig. — Den 18de forestaae Landsthingsvalgene og det vil nu praktisk vise sig hvorvidt den nye Valgmaade indeholder en større Betryggelse, jeg frygter for at de høist Beskattede i Begyndelsen ikke ville vide at benytte sig af deres Valgret og saaledes blive overfløiet af Bønderne. —

. . . Med Hensyn til vort Hjerteanliggende da synes Udsigterne at blive slettere og slettere med hver Dag, man taler i Aviserne om en Tilslutning imellem Preussen og Rusland og en spændt Stemning med Frankrig, men jeg tvivler om at Preussen ved at decidere sig for en Alliance vil forlade sin udmærkede Position, som den har havt i længere Tid: at den benyttende sig af sine tvende Naboers Jalousi kan holde Begge i Skak ved afvexlende at vise den Ene eller den Anden et smilende Ansigt; i Tidens Længde kan dette naturligviis s. 315 ikke holde ud, men jeg troer at Tiden for dets Udløb ikke er nærforestaaende. Vi have ved de stedfundne Valg havt overordentlig moderate Udtalelser vedrørende den ydre Politik især ved Valgene i Hovedstaden; hvorledes man har udtalt sig i Provindserne veed jeg endnu ikke, men jeg formoder med Undtagelse af enkelte Grundtvigianere, der bilde sig selv ind at være Thor, er det gaaet af som i Hovedstaden. I Begyndelsen af November skulle vi have Forsamlingen indkaldt, og det vil blive trættende inden de nye Medlemmer faae hver især præsteret deres maiden-speech. —

Jeg vilde ønske, at De maatte faae den Leilighed, som De antyder, til at komme herover, men jeg tvivler derom; hvornaar ventes Grev Bismarck tilbage thi under hans Villegeatur vil noget Væsentligt sandsynligviis ikke kunne blive foretaget og jeg formoder at hans landlige Ro ikke tillades forstyrret.

. . . Vore Officerer og Matroser ere komne hjem i en Henrykkelse over Prindsessen og over Rusland, berigede med en Mængde Ordener; efter al Sandsynlighed maa der ogsaa fra vor Side til den forestaaende Formæling falde en Pladskregn; under vore smaae Forhold, kommer det ikke rigtig til at passe. Kronprindsen, som skal til Petersborg igjen ved Formælingen, maa vel sagtens til den Tid lægge Veien over Sverrig eller over Preussen; muligviis kan dette skee paa begge Steder saavel paa Hen- som paa Tilbagevei; hvis et Besøg skulde foretages ved denne Leilighed vil det ikke blive af de behagelige, lad mig engang herom høre Deres Mening, hvad De antager for ønskeligt i saa Henseende. —

Vi klemmes her tidt og det fra forskjellige Sider med Hensyn til Af slutteisen af Handelstractater, og jeg nægter ikke at have en afgjort Modbydelighed imod at afslutte Tractat hvorved man paatager sig Forpligtelser med Hensyn til Told paa enkelte Varer navnlig Vine, Silke, etc. og saaledes indskrænkes i Frihed til at forhøie disse, thi vel er jeg overbeviist s. 316 om at moderat Told baade gavner Fiscus og Indvaanere meest, men en anden Sag er det ved en slig paatagen Forpligtelse at afskjære sig den Udvei under Krigstilfælde at forhøie Tolden, thi det er i Almindelighed lettere at faae Pengene ind paa denne Maade end ved directe Skatter, navnlig have vi under de sidste trykkende Forhold havt slaaende Beviser herfor. —

C. E. Frijs.