Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1866-10-31)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 31. October 1866.

Kjære Quaade! Ligesom jeg stod i Begreb med at tilskrive Dem for i al Gemytlighed at underholde mig med Dem om Muurmestere, Snedkere og Sengefabrikanter til Frijsenborg kommer Deres Telegram med deri indeholdte Forespørgsel som en Torden fra klar Himmel. 1)

Af det øieblikkelig tilbagesendte Svar vil De have seet, at Kronprindsen alt Dagen iforveien var afreist om Formiddagen Klokken 10 til Riga og der var saaledes Intet videre at foretage i denne Sag; Reisen over Riga og tilsøs har været længere Tid fastsat og den vil muligviis ogsaa kunne lade sig effectuere paa Tilbageveien ad samme Vei, hvis Vinteren ikke træder hindrende iveien for at følge denne Route; men om de Bestemmelser, der saa maatte tages, kan jeg ikke udtale mig nu, da Kongen er fraværende paa et Par Dage paa Lerchenborg og jeg ikke ønsker at telegrafere om denne Sag her i Hjemmet, da Kongen ikke er i Besiddelse s. 318 af vort nye Chiffersystem. Hs. Majestæt ventes hjem om Fredag Aften og jeg haaber Lørdag Morgen at kunne erholde Resolution i denne Sag, saa at jeg enten Lørdag Eftermiddag eller Søndag herom kan tilskrive Dem. — Ved Kronprindsens Afreise herfra var Intet bestemt om Tilbagereisen enten med Hensyn til Tidspunktet, naar denne skulde finde Sted, eller om den Vei der skulde vælges. Mit hjertelige Ønske havde det været at Kronprindsen fra Petersborg og fra Moscou var taget til Grækenland dog med saa Faa i Følget som muligt, og at han i Løbet af Vinteren havde færdedes omkring ved Middelhavets Kyster fuldstændig som Tourist, og at han da paa Hjemreisen havde kunnet gjæste Pariser Udstillingen for at kunne være tilbage i rette Tid til Sølvbryllup et; men dette Haab maa jeg nu opgive, og da bliver Tale om Tilbageveien, hvilken under indtrædende Frostveir kan blive nødvendig over Berlin, og da opstaaer det i Deres sidste Brev og i den telegraphiske Depeche omhandlede Spørgsmaal om Kronprindsens Besøg i Berlin.

Først og fremmest maa jeg bemærke, at der naturligviis i Kongens Fraværelse ikke kan yttres nogen Mening i saa Henseende, men at jeg meget maatte ønske efter Modtagelsen af dette Brev ad telegraphisk Vei at erholde en Forklaring om hvad der forstaaes ved »très haut« om det er »Allerhøiest«, samt om »interpellations« kan forstaaes som en directe Opfordring, hvilket jeg ikke antager, thi De vil indsee, at det kan blive en meget kritisk Tid just i Midten af November eller rettere sagt i den sidste Halvdeel af November Maaned for Kronprindsen at aflægge et Besøg i Berlin, da vort Livsspørgsmaal vil komme til at staae paa Dagsordenen ved Behandling i Kamrene, og det vil være umuligt pr. Telegram at kunne holde Kronprindsen i Kundskab om Stillingen betragtet fra vor Side; desuden vil det jo med Hensyn til Opfordringen for Kronprindsen til at aflægge et Besøg i Berlin paa Gjennemreisen afhænge saa overordentlig meget af, om en Opfordring stilles, og da paa hvad Maade, s. 319 thi denne kan jo finde Sted under mange forskjellige Modaliteter baade ved Forespørgsel fra Gesandtens Side som ved Samtale mellem Kronprindsen af Preussen og vor Kronprinds, og det er umuligt her at kunne yttre Noget inden man kjender Forudsætningerne. Ligesom det følger af sig selv, at Bestemmelsen kun kan tages af Kongen, saaledes er jeg fuldkommen enig med Dem i, at det ogsaa maa have Udseende af at være skeet frivillig uden nogen Paavirkning andetstedsfra end fra selve det preussiske Kongehuus, og naar det maatte ønskes fra sidstnævnte Side, vil der meget let kunne findes Leilighed dertil, thi det følger af Stillingen for Øieblikket saavelsom af den historiske Udvikling at der maatte haves herfra Vished for en velvillig om end ikke cordial Modtagelse, thi ellers vilde denne Handling baade svække udadtil og være uforsvarlig indadtil. Da der dog vil hengaae en 14 Dage, inden det er fornødent, at der tages en definitiv Bestemmelse, forudsætter jeg endnu adskillige Gange at faae dette Thema udtømmende behandlet af Dem i Deres private Skrivelser til mig. . . .

C. E. Frijs.