Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1866-11-22)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 22. November 1866.

Kjære Quaade!

. . . Paa min . . . Reise til Boller og Frijsenborg hentede jeg mig en dygtig Forkjølelse, som har været lidt stræng for mig at bære endskjøndt jeg er vant til den Slags Angreb, da jeg har maattet opholde [mig] i de sidste 3 Dage den største Deel af Dagen oppe paa Christiansborg i Rigsdagen, hvilket hverken er det sundeste eller det behageligste Opholdssted. Vi have havt 1ste Behandling af Finantsloven, der naturligviis sætter en heel Deel talende Kræfter i Bevægelse for at anbefale sig selv til Medlemmer af Finantsudvalget;s. 325endnu er der hverken forefaldet noget mærkeligt Politisk, der viser Oppositionens Styrke, eller hvor denne findes; Sagen er nemlig, at de forskjellige Partier endnu ikke ret have grupperet [sig] og man ikke vil gjerne begynde Angrebet uden i sin Almindelighed, men jeg troer at kunne betegne Stillingen sandt, naar jeg siger, at der hverken i Landsthinget eller i Folkethinget findes noget ministerielt Parti, og at der endnu ikke er fremtraadt noget antiministerielt; dette er en Stilling, som De kan vide, at jeg fra mit Standpunkt Intet har imod, da dette er min Stilling til Partierne; et andet Spørgsmaal bliver det, om en Regjering kan føres her i Landet uden noget ministerielt Parti; for Landets Udvikling og Folkets almindelige Tankegang var det egentlig ikke unaturligt; men en stor Deel af Folket og af de meest Indflydelsesrige have styltet sig til en Efterabelse af constitutioneile Former og Skikke andetsteds, istedetfor at indrette de constitutioneile Former efter vor Eiendommelighed, som deels oprindelig er nedlagt hos os, deels historisk udviklet. Jeg veed, at jeg egentlig ikke har saa faa, der dele denne Anskuelse med mig, men Ingen vil politisk forsvare; Intet er f. E. efter min Formening taabeligere i vort Lighedsland end Indførelsen af 2 Kamre; de conservative Kræfter tvungne ind i og blandede sammen med de yderligere extravagante Anskuelser vilde have kunnet udrette langt mere, naar de havde siddet sammen i samme Forsamling, hvilket jeg troer er tydeligt nok godtgjort af Stænderforsamlingerne. . . .

C F Friis