Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1866-11-25)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 25. November 1866.

Kjære Quaade! Ligesom jeg vilde sætte mig ned for at besvare Deres venlige Linier modtager jeg Deres Depeche, som skal blive besvaret imorgen eller en af de første Dage, endskjøndt den indeholder kun en Gjentagelse af Deres private Meddelelser, men det gjelder om at besvare den væsentligste Deel af Spørgsmaalet saa hurtigt som muligt og jeg gjør dette derfor strax ved at underrette Dem om, at jeg imorges har været ude paa Fredensborg hos Kongen og har faaet Ordre til at meddele, at det blev ved den engang tagne Bestemmelse, hvilken tidligere er Dem meddeelt, at Kronprindsen lagde Tilbageveien over Berlin og aflægger der et kort Besøg, helst tagende Bopæl paa eet af Hotellerne, men hvilken Dag, dette skeer, er ikke muligt herfra at bestemme, dog bliver Afreisen ikke mange Dage efter Prindsessens Fødselsdag den 26de og Ankomsten til Berlin vil altsaa blive enten i Slutningen af denne Uge eller i Begyndelsen af næste Uge. Jeg vil ønske, at det Hele maa gaae godt af og ikke efterlade nogen Dissonants, thi det er naturligviis en tung og haard Gang for vor kjære Kronprinds, s. 329 men jeg tvivler ingenlunde om hans Tact i saa Henseende, den har alt ved mangfoldige Leiligheder stadfæstet sig, men jeg er ikke saa sikker paa alle Herrerne af Følget; jeg skal skrive idag til Otto Plessen og bede ham underrette Dem pr. Telegram om Dagen for Ankomsten. Efter Sigende ventes jo Bismarck om faa Dage tilbage til Berlin, og om han end ikke strax tager fat med sin gamle Energi, vil det dog vel ikke vare længe, efter Beretningen om Deres sidste Samtale at dømme, forinden Discussionen kan siges at være aabnet om et for vort Liv saare vigtigt Spørgsmaal; under hvilke Modaliteter det Hele vil tilbydes er vanskelig for os at danne os en Mening [om] efter den fuldkomne Taushed, der er iagttaget ligeoverfor os, men det forstaaer sig af sig selv, at Afstemningens Frihed og Virkning er for os det Væsentligste baade for at gjenerhverve som for at conservere det, der maatte komme tilbage. Herr Heydebrand v. d. Lasa tilmelder mig i dette Øieblik, at han har erholdt congé for en kortere Tid. . . . De veed, at vi ere meget tilfredse med Heydebrand, der er en yderst behagelig Mand at pleie Forretninger med og som vi ere nu vante til, hvorimod den Ankommende er os aldeles ubekjendt. . . .

C. E. Frijs.